Av, hvor må det gøre ondt at være socialdemokrat i øjeblikket. En ting er at det går dårligt og visionsløst, men at Helle T. efterfølgende går ud og skyder skylden på resten af oppositionen er jo grin- og amatøragtigt. Godt nok talte hun i gårsdagens nyheder om oppositionen, men hun sagde noget a lá: “Jeg vil meget gerne have mig frabedt kritik når vi socialdemokrater kommer med udspil”. Mine ører var ved at falde af, og hun tydeliggjorde for mig at se, at hun ikke har det der skal til for at være oppositionens leder. Men hun bærer ikke hele ansvaret, for det er heller ikke meget man hører til resten af den socialdemokratiske gruppe, og deres kommunikationsafdeling står vitterligt til bøllebank. Tænk at oppositionens største parti ikke melder noget ud ang. regeringens terrorpakke (ubehageligt og mærkværdigt navn ikk’?). Og endda på et tidspunkt, hvor der er intern splid i Venstre. Det virker som om at Socialdemokraterne har sovset sig selv ind i (misforstået) strategi på en sådan måde, at de helt har glemt, hvad de er der for: Nemlig, at forsøge at gå forrest med gennemtænkte politiske holdninger. Det politiske landskab er for første gang i flere år åbent efter krisen om JP-tegningerne, og så ser vi et S-parti der sidder på sine egne hænder. Det er bedrøveligt og lidt skammeligt at være vidne til.