Læser på tekst-tv at en indsprøjtning på 500 mio. kr i 2001, på fem år ikke har ført til flere hjemmehjælpere pr. ældre. Undersøgelsen er lavet af FOA, som ifølge tekst-tv påviser, at der istedet er ansat 20 % flere ledere.
Nu kommer så det spændende, og det er at Socialminister Eva Kjer må stille med en redegørelse!
Som en anden Nostradamus kan jeg her på siden forudsige forløbet af den sag:
2/1 – Eva Kjer udtaler at tallene er stærkt bekymrende, og påpeger at der snarligt vil ske ændringer.
3/1 – Eva Kjer trækker sin
udtalelse tilbageog afventer situationen.4/1 – Efter samråd med Statsministeren, udtaler Eva Kjer at FOA er en partisk institution som ikke ved hvad den taler om. En ministeriel redegørelse vil snarligt påvise, at situationen er en helt anden.
5/1 – FOA underbygger tallenes validitet, hvorefter Eva Kjer udtaler at hun ikke har flere kommentarer til den konkrete sag.
At tænke sig at årets velnok sidste indlæg på min hjemmeside, skulle dreje sig om Eva Kjer. Ja, det er næsten tarveligt. Fy, fy Balder giv nu kvinden lidt frirum! Det vælger jeg så at gøre, eftersom hun med sikkerhed er et af oppositionens bedste kort – en vaskeægte ninja-muldvarp trænet af PET – nøjsomt placeret for at erodere regeringen indefra.
Godt nytår til alle læsere fra Balder Mørk Andersen
PS. I den nævnte sag, vil vi reelt nok snarere se en Eva Kjer, der af frygt for at begå flere fodfejl venter et par uger med at kommentere undersøgelsen.
PPS. (Update) Opdagede lige at det er en højt estimeret personlighed, på hvis bekostning jeg gør mig morsom. For den 30. september 2005 blev efternævnte benådet med kommandørkorset af Dannebrogordenen:
Socialminister og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen, Aabenraa.
Havde jeg vidst det havde jeg naturligvis anlagt en langt mere ærbødig tone overfor ministeren. Jeg trækker derfor alle mine skriverier tilbage, og vil snarligst uddele en reprimande til min webmaster (-;