Så klynker SF’eren igen – de andre har flere penge end os – uhhh vræællll.
Men er der måske en demokratisk pointe i at påpege de ulige forhold som styrer valgkampen? Vi er med til at indføre demokrati i Irak via pistoler for tindingen. Men er vi selv repræsentanter for det perfekte demokrati? I grunden findes der flere nuancer af demokrati i denne verden.

De konservative på Frederiksberg har lige udsendt en reklameomdelt valgavis, med betagende billeder og slibrig tekst. Jeg tør end ikke tænke på prisen. Inden vi andre måtte sætte plakater op, figurerede Mads Lebech på samtlige busstoppesteder i kommunen.

Det havde han da ret til, men er det demokratisk forsvarligt med en sådan form for valgagitation, på et tidspunkt hvor folk allerede har mulighed for at afgive stemme?

Ligeledes kan man se forskellen i antallet af plakater der er kommet op. Vi har fået 150 plakater op på Frb. Men når man kan betale folk for arbejdet kan vi vist ikke hamle op med de andre partier.

Socialdemokraterne og Venstre har ligeledes langt flere kampagne-penge end os i SF, og sålænge især S bruger deres på en hjælpeløs standerkampagne gør det ikke fløjmæssigt problemet mindre (her er jeg så venlig at sige, at S tilhører vores fløj – de radikales repræsentant er derimod mere konservativ end de konservative selv).

Kommunen bør ihvertfald sørge for at starte plakat-tilladelsen samtidig med Kbh. og ikke en uge senere. Kunne det dertil ikke være spændende, hvis hvert parti blev givet det samme beløb at føre valgkamp for. Så er det ideer og politik der spiller ind, og ikke de ulige samlede kampagnebudgetter!

Update: Fik I dag at vide at Venstre på Frb. har sat ca. 1300 plakater op – hårde odds.