Jeg kan på ingen måde dele Sundhedsminister Lars Løkkes modstand mod fixerum, og han er hovedårsagen til, at det ikke er indført i Danmark. På Vesterbro er det en nødvendighed, og i andre store byer, samt på Frederiksberg kunne man også bruge en sådan mulighed. Direkte ked af det, bliver jeg når jeg læser et ukendt DF-medlem af Borgerrepræsentationen i Kbh. udtale til dagens debatsektion i Pol. at man ikke må hjælpe – kriminelle – narkomaner, og at det ikke motiverer dem til at stoppe. Hun foretrækker altså et København fyldt med kanyler, som børn kan smage på.
I grunden er det et ubehageligt menneskesyn der ligger under overfladen. Hvor hun ser kriminelle – ser jeg stakler der har brug for hjælp. Narkomaner er for fleres vedkommende kriminelle – men de er først og fremmest mennesker i nød, der skal have hjælp. Påstår man at fixerum ikke hjælper taler man desuden mod bedre vidende.

EU´’s Monitoreringscenter (EMCDDA) European report on drug consumption rooms) har sammenfattet de erfaringer der er indhentet siden de første fixerum blev etableret i 1986. EMCDDA konkluderer at man med fixerum kan opnå kontakt til stofmisbrugere som behandlingssystemet ikke har kontakt med. Her kan man også begrænse de skader og sygdomme, der følger af et stressende liv som stofmisbruger under uhygiejniske forhold, bl.a. HIV. Tilstedeværelsen af fixerum reducerer dødeligheden, og vil begrænse de gener som den åbne gadescene med salg og indtagelse af stoffer medfører for omgivelserne, ifølge EMCDDA.

Derfor – fixerum nu – til gavn for alle.
God weekend fra Balder