Tag-arkiv: DF

Sukker-hykleriet hos Dansk Folkeparti fortsætter

Jeg håber virkelig at folk efterhånden er i stand til at gennemskue dette dybt usammenhængende populisme-parti. DF indgik finanslovsforlig med regeringen om at sænke afgiften på sodavand. Nu appellerer Martin Henriksen til undervisningsministeren om at gøre landets skoler slikfrie. DF har nemlig opdaget, at et stort dagligt slikindtag belaster elevernes helbred. De er så kynisk hykleriske, og ved at den brede befolkning kun altfor sjældent præsenteres for det samlede billede, med alle dets selvmodsigelser. Men mon ikke det er ved at stå klart for en del. Man kan kun håbe.

Prostitution – SF går forrest i kampen

Jyllands-Posten bragte i dag mit gensvar i prostitutionsdebatten:

Det er interessant nok ofte mænd, der går på barrikaderne for at imødegå SF’s forslag om at kriminalisere køb af sex.

Senest Lars Nielsen, der i avisen 13/12 roder rundt i procenterne og fordrejer min tekst. Indlægget er præget af fatalisme, men vi skal aldrig kaste håndklædet i ringen, fordi vi står med et svært problem, der måske
aldrig forsvinder helt.Dagen forinden Steen Kærsgaard, der som den første nogen sinde kan konkludere, at alle kvinder på massageklinikker arbejder under trygge forhold og stopper som millionærer. Sidstnævnte sker kun for et fåtal, og selv de mest forsvarlige forhold kan ikke forhindre de medfølgende skader, kun mindske dem.

Det er paradoksalt og uunderbygget, når SF’s politik beskyldes for at gøre miljøet hårdere. For nuværende er forråelsen af miljøet gennemgående, og det er uforståeligt, at nogen kan acceptere tilstanden, som den er nu. Hvem ønsker nu lige det bedste for kvinderne: De, der vil forbyde udnyttelsen, eller de, der fortsat vil
tillade den?

Købeforbudet er et forsøg på at sætte en lovgivningsmæssig grænse for, hvilke skader mennesker i dette samfund kan påføre hinanden og er derved en indirekte hjælp til de prostituerede. Samtidig og gerne inden et forbud bliver en virkelighed, skal der da også gennemføres en længere række socialpolitiske tiltag til direkte gavn for de prostituerede såsom revalidering, gratis psykologhjælp og en generel socialpædagogisk styrkelse, så de med al tydelighed kan se, at kampen mod prostitution har rod i visionen om et velfærdssamfund med overskud til alle.
Hvis nogen er i tvivl om dette, må det tilskrives den dobbeltmoralske tilgang, som især regeringen og DF står for, men som også R, S og Enhedslisten har svært ved at komme til livs. På længere sigt vil forbuddet mindske kundegrundlaget, og færre kvinder vil da gå på kompromis med deres sundhed og se prostitution som et økonomisk alternativ.
Det generelle kvinde- og menneskesyn i samfundet vil ydermere nyde godt af tiltaget.
(Jyllands-Posten, 16. dec. 2006)

Sex – og derpå Rikke Hvilshøj – læs nu det fulde læserpanelsindlæg til Politiken

Søndagsavisen er en ordentlig mundfuld – også i dag. Adskillige artikler og reportager beder om at blive gennemtygget, og det er godt. Ikke at man finder de store ‘breaking news’, men PS-sektionens Kosova-reportage er et solidt stykke arbejde.

Læs videre Sex – og derpå Rikke Hvilshøj – læs nu det fulde læserpanelsindlæg til Politiken

Sex – og derpå Rikke Hvilshøj. Læs Balders læserpanelskommentar til søndagens Politiken

…inden jeg læser artiklen fanges min interesse af ordene ’sylte og S/M’ og derpå af ordet ’Pulefrokost’ og til sidst af et billede, som jeg først på lidt afstand kan se er en kvindenumse pakket ind i rødt lingeri. Sex på forsiden er en sikker sællert….

…Interviewet med Rikke Hvilshøj (PS, s. 6) efterlader mig lamslået og magtesløs. Er det et grundvilkår for politikere, og i særdeleshed ministre, at de skal ligge lidt af deres sjæl derhjemme inden de tager på arbejde? Mage til selvafslørende og flabet blindhed skal man nemlig lede længe efter. Regeringens og DF’s menneskekulde udstilles efter den slags interviews, men jeg er bange for, at det også påvirker den generelle politikerlede….

Læs hele kommentaren på Politikens læserpanelblog og deltag gerne i debatten. Om et par dage lægger jeg den hele ind her på min egen side.

Retspolitik: Dyresex og danskernes retsfølelse

To positive nyheder i dag: Flemming Balvigs undersøgelse om “Danskernes syn på straf” gennemhuller regeringens og Lene Espersens pseudo-populistiske strafkorstog, samt påpeger befolkningens reelle uvidenhed om strafniveauet og den tro på højere straf, som jeg selv inklusiv har troet var den overvejende rådende i befolkningen. Læs videre Retspolitik: Dyresex og danskernes retsfølelse

Morten Messerschmidt – den hovedløse korsfarer

Jeg troede virkelig ikke, at Morten Messerschmidt kunne overraske mere negativt end han hidtil har haft for vane. Men i et kort interview i lørdagens Politiken overgår han sig selv i usigelig ignorance. I tråd med DF’s anti-akademiske ‘vi ved bedst’-stil. Hvor spørgsmål som hvorfor? blot besvares med “bare fordi” – næsten som i børnehaven.
I interviewet ligger han afstand til alle teorier om menneskets effekt på den globale opvarmning. CO2-udslippet har ifølge Messerschmidt ingen betydning for den globale opvarmning. Al Gore og Svend Auken kaldes for konspirationsteoretikere, og det understreges at verdens vigtigste parti – DF, ikke har underskrevet Kyotoprotokollen!! Hvilken videnskabelig teoretiker bygger DF’eren på – såmænd sig selv – klimaeksperten Morten Messerschmidt.

Muhammed i biologi-undervisning ?

KrucifiksNogle kristne friskoler vil nu inddrage Gud som et alternativ til Darwin. DF’s udddannelsesordfører udtalte til TV2 Nyhederne at det havde han intet imod. Et liv skabesMen betyder det så, at han heller ikke har noget imod, at muslimske friskoler lader Muhammed være et alternativ til Darwins udvikligslære?
Biologi og religion bør adskilles med vandtætte skotter. 

Top 10 over udsagn der har ført til eksklusion fra Dansk Folkeparti

Dejlig shawarmaPå et herretoilet i Indre by, faldt jeg i dag over et dokument fra Dansk Folkeparti, som rummer citater der kan tilskrives de ni ekskluderede medlemmer af Dansk Folkeparti. Underskriverne Carl Christian Ebbesen, organisatorisk næstformand og Kristian Thulesen Dahl, DF-næstformand lægger i papiret vægt på, at citaterne alle er bevis på at ’De 9’ søgte at erodere partiets grundlag med utidige kommentar og tanker, der er i direkte modstrid med partiets linje. Læs videre Top 10 over udsagn der har ført til eksklusion fra Dansk Folkeparti