Det var med en mindre undren, at jeg i går tirsdag d. 22, faldt over en annonce i Urban (s. 61), fra Rigspolitiets Personaleafdeling. Annoncen henvender sig til unge mulige aspiranter til politiet. En uddannelse som er vigtig for det danske samfund, og som jeg håber at mange, herunder især også kvinder og danskere med anden etnisk baggrund vil søge ind på.
(PM) Drabssagen fra 7-Eleven udstiller politiklagesystemet
SF har i forbindelse med politidrabet på en 43-årig sindsforvirret person i en 7-Eleven på Frederiksberg d. 19. juni 2006, tidligere påpeget politiklagesystemets mangler. Den øjeblikkelige situation, hvor rigsadvokat Henning Fode, efter at have truffet en anden afgørelse end statsadvokat Karsten Hjorth har sendt sagen tilbage til selv samme Karsten Hjorth, som nu skal køre anklagesagen, åbner op for især ét principielt spørgsmål:
Vil en statsadvokat på bedste vis kunne tage sig af en sag som denne først har afvist?
“Det er uholdbart for en retsstat, at have den slags spørgsmål om interessesammenfald blafrende i vinden”, siger formand for SF’s retsudvalg Balder Mørk Andersen.
Læs videre (PM) Drabssagen fra 7-Eleven udstiller politiklagesystemet
Rettelse til indlæg (Indtast et ICE-nummer på din mobiltelefon – i tilfælde af ulykke)
UPDATE
Vær indtil videre yderst kritisk overfor dette indlæg. Se nemlig følgende: http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/617/2/
Lægevagten og ambulancefolk beder alle om at sprede dette budskab. De har opdaget, at de fleste skadede har en mobiltelefon på sig. Ambulancefolkene/politiet ved dog ikke, hvem der er den nærmeste pårørende i adresselisten.
Det man ønsker er, at man indtaster en person i sin mobil under navnet “ICE” = In Case of Emergency. Under dette navn står så nummeret på den/de personer,som man mener, bør kontaktes i tilfælde af alvorlig ulykke.
Ønsker man flere personer, kan man bruge ICE1, ICE2,ICE3…Det er en enkel sag, den er gratis og den kan gøre en forskel, når det gælder!
Galatheas seksuelle feltstudier
Uanset om det viser sig, at beskyldningerne om feltstudier udi prostitution på det danske ekspeditionsskib Galathea, er korrekte eller ej, bør det alligevel være anledningen til atter at stille krav om etik for offentligt udsendte. I SF vil vi ikke acceptere, at udsendte danskere medvirker til en udnyttelse af kvinder i prostitution.
(PM) SF: “Statsansatte skal holde lynlåsen lukket”
På baggrund af oplysningerne om Galathea-ekspeditionen foreslår SF, at statsansatte på udlandsrejse skal forbydes at købe prostituerede. Også selvom det er lovligt i de respektive lande.
“Alle der er udsendt i dansk tjeneste, uanset om det er soldaten i søværnet eller ambassadøren, skal ganske enkelt holde lynlåsen lukket, når de er ude for Danmarks grænser. Det kan ikke være rigtigt, at repræsentanter fra den danske stat er med til at udnytte unge kvinders elendighed,” siger ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge.
Læs videre (PM) SF: “Statsansatte skal holde lynlåsen lukket”
Et lynvalg vil ødelægge alt for Ny Alliance
Adskillige journalister har fået noget galt i halsen vedr. opstillingsprocedurer, og har erklæret, at det ikke vil være et problem for Ny Alliance at skaffe de 19.185 godkendte erklæringer.
Dette bunder dog i manglende viden ang. reglerne, hvorfor jeg henviser til Rune Engelbreth Larsens blogindlæg hos Politiken, hvor det forklares på bedste vis.
Stop udvisningen af Rose – offer for menneskehandel og sexslaveri
Der er oprettet en underskriftsindsamling til fordel for Rose på denne side:
Rose.skrivunder.dk
Det er en måde, at arbejde for en omstødelse af denne åbenlyst umenneskelige urimelighed – ja det er decideret menneskefjendsk, hvad Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har gang i.
Læs videre Stop udvisningen af Rose – offer for menneskehandel og sexslaveri
Husk dagens møde med Alice – tidligere prostitueret
Jeg har lige talt med Alice, og hun ser meget frem til dagens fyraftensmøde. Hvor folk vil høre en anderledes historie, fortalt med personlighed, der ikke kan undgå at åbne øjne.
Timingen kunne ikke være bedre, for med udsigten til et købeforbud i Norge og med Enhedslistens beslutning i weekenden, ser det ud til at debatten vil tage til i styrke.
Mød frem i dag:
Tir. d. 8. maj 2007, kl. 17-18.30. (Gratis)
i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg (lige overfor Den Blå Hund)
Se tidligere indbydelser her: 2. indbydelse og 1. indbydelse
Anders And er nu indmeldt i Ny Alliance som medlem nr. 7090
Medlemstallet i Ny Alliance har tordnet afsted på deres hjemmeside, og benyttes næsten ukritisk til at melde om en enorm succes. Men tøv en kende – sådan angiver seriøse partier ikke et medlemstal. Det sker nemlig normalt når der er indbetalt penge, og adresse og navn er godkendt af partisekretariatet.
På morgentv sagde Naser Khader “at det altså ikke er Anders And, der bliver meldt ind.”
Nuvel, det måtte jeg lade komme an på en prøve, og Naser valgte selv personeksemplet. Ikke fordi jeg syntes, at der skal gasses med den slags partiindmeldelser, men simpelthen fordi jeg finder det useriøst at opgive tallene med det samme på Alliance.dk, og mener, at det er en del af et spin der skal hidse en stemning op.
Læs videre Anders And er nu indmeldt i Ny Alliance som medlem nr. 7090
Enhedslisten vil nu ligesom SF gøre det forbudt at være prostitutionskunde
🙂 Det er en rigtig glædelig nyhed, at Enhedslistens årsmøde besluttede at vedtage, at man fremover vil arbejde for et forbud. Jeg har ikke læst deres vedtagelse, men fandt denne pm:
Læs videre Enhedslisten vil nu ligesom SF gøre det forbudt at være prostitutionskunde