Fælles forældremyndighed skal betragtes som en sikring af begge forældres mulighed for at håndhæve barnets ret til to forældre.

De nuværende regler vedrørende forældremyndighed og samvær skal moderniseres. ‘Til barnets bedste’ skal være det bærende element, og dette skal gå hånd i hånd med, at lovgivningen sikrer barnet den bedst mulige kontakt til begge forældre.

Fælles forældremyndighed skal betragtes som en sikring af beggeforældres mulighed for at håndhæve barnets ret til to forældre.Fælles forældremyndighed skal betragtes som en sikring af beggeforældres mulighed for at håndhæve barnets ret til to forældre. De nuværende regler vedrørende forældremyndighed og samvær skal moderniseres. ‘Til barnets bedste’ skal være det bærende element, ogdette skal gå hånd i hånd med, at lovgivningen sikrer barnet den bedstmulige kontakt til begge forældre.

Ved de fleste brud klarer forældrene det heldigvis selv og bliver enige om en så ukompliceret samværsaftale for børnene som muligt. Men i de sager, hvor det ikke forløber glat, bør det offentlige system sørge for, at børn og voksne hjælpes videre i livet med en så minimal grad af konflikt som muligt.

Børn har ret til to ligeværdige forældre og til begges omsorg og beskyttelse, uanset om den ene forælder i kortere eller længere tid ikke har været samboende med barnet. Det er ualmindelig trist, at cirka en tredjedel af de børn, som oplever samlivsophør mellem forældrene, helt eller delvis mister kontakten med den ene forælder – ofte med faderen. Aftaler og afgørelser om samvær skal derfor som udgangspunkt forsøge at sikre et ligeværdigt samvær med begge forældre. Ligesom der også bør tages hensyn til barnets muligheder for samvær med bedsteforældre og halvsøskende.

Ingen forælder bør på baggrund af sit køn anses for at være bedre egnet som indehaver af forældremyndighed end den anden forælder. Synet på den moderne forældrerolle har da heldigvis også flyttet sig væsentligt, og der er i dag en større forståelse og lyst til, at begge forældre indtager en fremtrædende og ligeværdig rolle i det enkelte barns liv. På trods af denne udvikling halter lovgivningen desværre bagefter, idet den ikke formår at understøtte, at begge forældre er at
regne som primære. Samtidig lægger den desværre op til, at den ene forældrepart kan opnå fordele ved at opretholde eller eskalere en konflikt, der er opstået efter et brud.

Begge forældre har hver især pligt til at respektere barnets ret til den anden forælder. Som en konsekvens af dette tillægges bopælsforælderen f.eks. i Sverige et stort ansvar for barnets samvær med samværsforælderen. Domstolene skal da, hvis ikke andre omstændigheder taler for det modsatte (f.eks. vold, overgreb, misbrug .l.), undlade at tildele forældremyndigheden til en forælder, der er mod, at barnet skal få mulighed for at se den anden forælder.

Skal kunne dømme
Fælles forældremyndighed skal betragtes som en sikring af begge forældres mulighed for at håndhæve barnets ret til to forældre. For nuværende er den betinget af, at begge parter tilslutter sig den fælles forældremyndighed, men barnet sikres altså bedst, hvis forældremyndigheden, når forældreskabet er dokumenteret eller vedkendt, tilfalder begge forældre.
Som dansk lov er i dag, kan domstolene i modsætning til i Sverige og Norge ikke idømme forældrene fælles forældremyndighed – uanset om begge forældre er lige egnede som ansvarlige for barnets opvækst.

Udvalget om Forældremyndighed og Samvær har heldigvis i den nyligt afgivne betænkning lagt op til, at dette muliggøres for derved i højere grad at sikre barnets ret til begge forældre. Desværre får udvalget modarbejdet den progressive tankegang, når der lægges op til, at det kun skal forekomme i ‘undtagelsestilfælde’. Domstolene bør ydermere gives mulighed for at dømme forældrene til at indgå i en ny mæglingsfase. Ligesom det bør gøres obligatorisk for uenige parter at deltage i konfliktmægling ved Statsamtet.

Den fælles forældremyndighed skal kun kunne ophæves, hvis en forælder erklæres uegnet til at varetage sit ansvar. En vurdering af denne uegnethed skal naturligvis kun foretages på baggrund af grundige undersøgelser. Ved afgørelsen heraf skal inddrages viden hos den kommune, hvor samværsforælderen bor, samt undersøgelse af barnets trivsel fra daginstitution eller skole og barnets egen beskrivelse af dagligdagen. En sikker belysning af markant manglende evne eller vilje til at samarbejde, f.eks. gentagen misligholdelse af samværsaftaler, kan ligeledes lægges til grund for, at den pågældendes del i forældremyndigheden ophæves. Man bør endvidere skærpe sanktionsmulighederne over for åbenlyse brud på samværsaftaler eller egentlig chikane.

Vi kan ikke skabe et problemfrit samfund. Skilsmisser, parforholdsbrud og uenighed om børn opnået uden for parforhold vil til tider stadig gøre ondt og være konfliktfyldte, men uligestilling gør kun ondt værre – begrænser det kønsmæssige råderum og skaber ufrie og triste børn og voksne. Vi ønsker derfor at skabe vilkår, der minimerer det generelle konfliktniveau, så fokus kan rettes mod barnets ret til at have begge sine forældre.

(Information, 7. august 2006 m. Pernille Vigsø Bagge (MF))