I grunden burde man lade national-romantikerne nyde deres ensrettende kanon i fred, og aftale ikke at omtale den for derved at undgå, at give den så meget opmærksomhed, at de borgerlige med denne i hånden kan bringe sig foran i den nuværende kulturkamp. Det er dog for meget at håbe på, at den ikke på nogen måde vil have indflydelse på de kommende års kulturdebat.
Derfor vælger jeg at tage udfordringen op, og i stedet give alle interesserede mulighed for at præge indholdet i den alternative kulturkanon. Læs videre Den alternative kulturkanon→
Stærkt underholdende er det, at opleve DF’erne mande sig op over for K. Men har de selv noget tøj på? Historien skæmmer dem, for se her hvornår de tidligere har holdt hånden under regeringen. Læs videre DF kræver respekt, men for hvad ?→
I Danmark er historikere der politiserer ikke så hyppige, men i USA oplever man en helt anden udgave af ‘udadvendt forskning’. Victor Davis Hanson er i udgangspunktet antik-historiker, og det er da også her jeg har stiftet bekendtskab med ham, men med en udvikling henimod generel krigs-historie og USA’s kamp mod terrorisme. Læs videre Victor D. Hanson – når historikere fører politik og sælger kopper→
For første gang i lang tid har det politiske Danmark åbnet sig op. Konflikterne er tydelige, og mulige forlig kan efterfølgende gå mere på tværs af blokkene end længe oplevet. Læs videre Et politisk åbent Danmark→
Og hvorfor så det? Jo, i magtprøvelsen mellem Venstre/Konservative og Dansk Folkeparti var de radikales udmelding om at bryde med S og Helle T. og i stedet pege på Jelved som statsminister (det sker aldrig, for så sættes tiden i stå som i Michael Endes Momo), lige præcis det jokerkort som Fogh kunne bruge til, at redde Barfoed uden at regeringen tabte mere ansigt. Læs videre Radikale redder Lars Barfoed→
Efter strid modvind for Socialdemokraterne, må jeg jo nok være fair at bemærke det, med det samme jeg kan finde noget positivt at sige om deres leder (at det så drejer sig om medietække og ikke politiske visioner, er dog nok mindre flatterende). Men ret skal være ret, Helle T. er en person med et uomtvisteligt medietalent. Det er ikke altid hun siger visdomsord Læs videre Helle Thorning – stærk i kampagner→
Vesterbros borgere er længe nok blevet taget som gidsler i regeringens dybt problematiske anti-legaliserings grundede, og straf-ideologiske kamp imod sundhedsrum, (også kaldet fixerum) til narkomaner. I denne kamp må pragmatiske tiltag sejre, men der er nok for få borgerlige MF’ere der lever med børn på Vesterbro.Læs videre Tåbeligt nej til fixerum→
Vi har i SF længe prøvet at fortælle, at de radikales økonomiske politik er borgerlig og asocial, og hvor det glæder mig at alle nu kan se, hvordan de med deres forslag om brugerbetaling til lægebesøg, nedsættelse af dagpengene og afskaffelse af efterlønnen reelt fører en politik der splitter befolkningen mellem de der har nok, og de der ikke har. “Egoismen længe leve” – synes at være det radikale mantra her ved indgangen til velfærdsforhandlingerne.
Trist, men her til aften knækkede filmen for TV2’s nyeste dramaserie om den kvindelige strisser i storbyen. Fiktion er nu engang …ja, fiktion, men når det går hen og bliver totalt urealistisk mister jeg sgu interessen. Virkelighedens kvindelige betjente må føle sig skidt repræsenteret af Anna Pihl og hendes veninde-kollega Mikala. Deres urealistiske ‘feminine’ tilgang til faget driver ned af væggene. Læs videre Anna Pihl – hvor er du på vej hen?→
Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg
I Danmark er historikere der politiserer ikke så hyppige, men i USA oplever man en helt anden udgave af ‘udadvendt forskning’. 
Og hvorfor så det? Jo, i magtprøvelsen mellem Venstre/Konservative og Dansk Folkeparti var de radikales udmelding om at bryde med S og Helle T. og i stedet pege på Jelved som statsminister (det sker aldrig, for så sættes tiden i stå som i Michael Endes Momo), lige præcis det jokerkort som Fogh kunne bruge til, at redde Barfoed uden at regeringen tabte mere ansigt. 
Efter strid modvind for Socialdemokraterne, må jeg jo nok være fair at bemærke det, med det samme jeg kan finde noget positivt at sige om deres leder (at det så drejer sig om medietække og ikke politiske visioner, er dog nok mindre flatterende). Men ret skal være ret, Helle T. er en person med et uomtvisteligt medietalent. Det er ikke altid hun siger visdomsord 
sig skidt repræsenteret af Anna Pihl og hendes veninde-kollega Mikala. Deres urealistiske ‘feminine’ tilgang til faget driver ned af væggene.