For læsere med interesse i Bent Jensen-sagen (ja, hvad skal man egentlig kalde disputten? Kalder man den som ovenfor fokuserer man på debatten om budbringeren – hans videnskabelighed – og forhold til PET og hemmelige dokumenter. Kalder man den Dragsdahl-sagen rykkes fokus. Derudover kan man også kalde det Historikerfejden for at fokusere på forskningsmiljøet og beklikningen af andres evner. Eller Koldkrigsfejden for at pege på den behandlede tidsperiode).
Svend Aage Christensen, som er seniorforsker og var chef for Dansk Institut for Internationale Studiers udredning ’Danmark under den kolde krig’, udgivet i 2005, viser i sit kronik-titelvalg fra lørdagens Politiken “Bent Jensen”, hvilket fokus han mener bør lægges. Læs videre Bent Jensens videnskabelige striptease→
I vores husstand oplevede vi for et par dage siden på egen krop, hvordan i dette tilfælde Jyllands-Posten går lige til grænsen af det moralsk tilladelige, i forsøget på at fastholde abonnenter. Vi havde i 4 uger sagt ja til et torsdag-søndag prøveabonnement. Hvad vi så ikke var klar over var, at man da samtidig havde sagt ja til at abonnementet var fortløbende og derfor ville fortsætte til normal betaling ud over fire-ugers perioden. Læs videre Aviskrigen får de værste abonnements-trick frem→
Balladen om Ungdomshuset på Jagtvej 69 har indtil nu skabt røre i den københavnske andedam. Men søreme om vi ikke ved et ministerielt trylleslag oplevede, at Frederiksberg blev inddraget.
NU må det stå tindrende klart for alle, hvor hunderæde Venstre og Anders Fogh er for at møde Helle Thorning i åben debat. De politiske kommentatorer der i de kommende dage, på nogen som helst måde formår at udlægge dagens sværdfægtning som en sejr for Fogh, bør trække sig tilbage eller erkende at de fører politisk kamp og ikke udøver kritisk journalistik. Læs videre Pinligt Fogh !→
Indenfor historieskrivning, er det velkendt lærdom at være opmærksom på faren ved ex silencio-argumentation. Kort fortalt -konklusioner udledt af en specifik tavshed. Kildernes mangelfuldhed kan nemlig både være et udtryk for en hullet overlevering, såvel som det kan betyde, at en givet holdning reelt ikke spillede nogen rolle i de bevarede kilder.
Historieprofessor Bent Jensen er blevet udnævnt til leder for Institut for Koldkrigsforskning. Centeret er en direkte konsekvens af Dansk Folkepartis utilfredshed med 2005-rapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som konkluderede, at den danske fodnotepolitik i firserne kun i ringe grad skadede Danmarks ry som loyalt NATO-medlem.
Uddrag fra emne 1:
Historieprofessor Bent Jensen er blevet udnævnt til leder for Institut for Koldkrigsforskning…..
Bent Jensen er en ideologisk frontkæmper, og valget af ham er diskutabelt, hvis ønsket om en pluralistisk og nøgtern tilgang skulle være gældende…..
Uddrag fra emne 2:
Kvindernes kropslige udlevering sættes lig ’seksualitet’ – men for hvem er prostitution reelt seksualitet? For mændene ja, men for kvinderne er det nødvendigt salg af sex. Om disse mænd benyttes ordet ’kunde’, men det er den sproglige strategi hos pro-prostitutionslobbyister der kalder prostituerede for ’sexarbejdere’ i et alm. legaliseret handelsforhold. Selv benytter jeg ordet ’køber’….
Update 15.marts 2007: Har grundet nedenstående kommentar-korrespondance rettet i overskrift og indlæg, for på den måde at sikre, at ingen bliver forledt til at se en forbindelse mellem omtalen af Politikens artikler om henholdsvis Bent Jensen/Dragsdahl-sagen og om gadeprostitution i Mexico City. Se hele indlægget her: Blogindlæg på BalderSF.dk
I artiklen “Søvndal på frierfødder hos Jelved” dækkede Politiken i går, det af de radikale indkaldte møde på Hotel Nyborg Strand. Her fremkom Bendtsen med følgende gyldne kommentar: “Jeg er utilfreds md den måde, Dansk Folkeparti angreb Lars Barfoed på. Det var usagligt. Hvis man skulle fyres for det, skulle der ryge otte ministre om året.”
Underforstået må det betyde at Bendtsen selv skulle være i stand til, at pege på otte ministre der har styret deres område lige så ringe som Barfoed.
Nuvel, jeg er tilhænger af at MF’ere engang imellem skal kunne sige noget skævt med et smil på læben, uden efterfølgende at blive korsfæstet for samtlige medfølgende implikationer. Så lad det være dagens smil 😉
Vi har nok alle prøvet det: siddet i en form for rundkreds – indtil det af ideologiske grunde blev ugleset – og forsøgt at give feedback til andre. Et evalueringsfif jeg ofte forsøger at lægge mig på sinde, er ideen om ”To æbler og et løg”. Inden de sure løg hives frem, serveres et par æbler – men sørg dog for at de ikke er rådne, for så ryger pointen.
Men som overskriften fortæller, er det henrettelsen af Saddam og den efterfølgende debat om dødsstraf som jeg primært vil dvæle ved. Jeg er mildest talt en smule rystet over, at en måling fra Institut for Konjunktur-Analyse viser at 21 % af danskerne bakker op om dødsstraf i dette kriminalitetsmæssigt fredelige land (Information bragte det i går. Pol. løftede allerede sløret d. 5.nov 2006, uden at det førte større opmærksomhed med sig). Over de sidste godt 50 år er der dog tale om et fald i opbakningen. Dog en lille stigning fra 19 % i 1999.
Tøger Seidenfaden skrev d. 6. nov 2006 efter dødsdommen over Saddam Hussein, en leder hvor han med formuleringen: ” Selv alle vi, der er modstandere af dødsstraf, må erkende, at det er svært at se, hvordan hans utallige ofre og deres efterladte kunne ydes retfærdighed på anden måde”, formåede at forplumre avisens anti-dødsstraf-linje. Siden da har man (så vidt jeg ved) ikke set et nyt forsøg på at forholde sig til dette rets-principielle spørgsmål. Det er måske passende at komme med nu.
For læsere med interesse i Bent Jensen-sagen (ja, hvad skal man egentlig kalde disputten? Kalder man den som ovenfor fokuserer man på debatten om budbringeren – hans videnskabelighed – og forhold til PET og hemmelige dokumenter. Kalder man den Dragsdahl-sagen rykkes fokus. Derudover kan man også kalde det Historikerfejden for at fokusere på forskningsmiljøet og beklikningen af andres evner. Eller Koldkrigsfejden for at pege på den behandlede tidsperiode).
d oplevede vi for et par dage siden på egen krop, hvordan i dette tilfælde Jyllands-Posten går lige til grænsen af det moralsk tilladelige, i forsøget på at fastholde abonnenter. Vi havde i 4 uger sagt ja til et torsdag-søndag prøveabonnement. Hvad vi så ikke var klar over var, at man da samtidig havde sagt ja til at abonnementet var fortløbende og derfor ville fortsætte til normal betaling ud over fire-ugers perioden. 
NU må det stå tindrende klart for alle, hvor hunderæde Venstre og Anders Fogh er for at møde Helle Thorning i åben debat. De politiske kommentatorer der i de kommende dage, på nogen som helst måde formår at udlægge dagens sværdfægtning som en sejr for Fogh, bør trække sig tilbage eller erkende at de fører politisk kamp og ikke udøver kritisk journalistik. 
Indenfor historieskrivning, er det velkendt lærdom at være opmærksom på faren ved ex silencio-argumentation. Kort fortalt -konklusioner udledt af en specifik tavshed. Kildernes mangelfuldhed kan nemlig både være et udtryk for en hullet overlevering, såvel som det kan betyde, at en givet holdning reelt ikke spillede nogen rolle i de bevarede kilder.
Vi har nok alle prøvet det: siddet i en form for rundkreds – indtil det af ideologiske grunde blev ugleset – og forsøgt at give feedback til andre. Et evalueringsfif jeg ofte forsøger at lægge mig på sinde, er ideen om ”To æbler og et løg”. Inden de sure løg hives frem, serveres et par æbler – men sørg dog for at de ikke er rådne, for så ryger pointen.