Pinligt Fogh !

180px-Day old chick black backgroundNU må det stå tindrende klart for alle, hvor hunderæde Venstre og Anders Fogh er for at møde Helle Thorning i åben debat. De politiske kommentatorer der i de kommende dage, på nogen som helst måde formår at udlægge dagens sværdfægtning som en sejr for Fogh, bør trække sig tilbage eller erkende at de fører politisk kamp og ikke udøver kritisk journalistik.

På dagens pressemøde udtaler han nedladende, at han ikke vil til debat med Helle T, fordi de ikke har en politisk plan, og at det ikke vil være en lige debat. Goddag mand, økseskaft – du er bare for pinlig Fogh. Som om at vi skulle tro på, at han er sådan en amatørisme-sportsmand der kun vil kæmpe når vægtklasserne er helt lige. Enhver politiker vil da hjertens gerne møde den største udfordrer, hvis vedkommende kan udråbes som inkompetent og uden politisk mål og med.

Ikke nok med at Fogh udstiller sine egne svagheder, han efterlader landet lamslået i et et demokratisk underskud. Med Irak-krigen igangsattes et nulpunkt for kritisk politisk debat. En statsleder der ikke tør debattere – kylling!

0 tanker om “Pinligt Fogh !”

  1. Kramperen, det er faktisk muligt at se, hvad der bliver sagt i folketinget: Gå ind på http://www.ft.dk og find der alt, hvad du skal bruge.

    Selvfølgelig går Helle da ind en debat med Fogh i folketinget. Men det var da mere interessant, hvis de kunne mødes på TV. Hold da op! Det ville være stjernegod underholdning!

    Frygsomme Fogh eller Fair Fogh? Jeg ved godt, hvad jeg tror mest på…

  2. Fogh har vel bare travlt med at regere landet og ikke tid til at diskutere luftkasteller med en der den ene dag vil det ene og den anden dag det andet……Helle kan da bare fremlægge sine synspunketer, det er der vel ingen der forhindrer hende i – om Fogh ønsker at deltage må han jo selv om.

  3. shj – selvfølgelig må Fogh da selv om han vil debattere med Helle T., men det vi taler om er jo hvorvidt de gentagne afvisninger er et sundhedstegn for et debatterende demokrati, og om det ikke grundlæggende er det mest pinlige udtryk for svaghed, at sige nej til at møde hende på fx tv. Hvis han mener at S er svag – jamen så vis det da på tv! Nej, han og rådgiverne er hunderæde for Helle T., og for det faktum at han hidtil har tromlet henover mænd i de afsluttende debatter, men altid har haft svært ved at håndtere kvinderne, Jelved og Kjærsgaard. Hvordan skal han fremvise S’s svaghed uden at risikere at komme til at skubbe de kvindelige svingvælgere fra sig? Så en ting er at hun er kvinde – men væsentligst er det, at hun er ualmindelig stærk i medieskæret (ligesom Fogh indtil Irak-krigen var det). Og det er Fogh og rådgiverne bange for.

  4. Vi kan jo kun gisne om grunden. Traditionelt har hverken Schluter, Nyrup eller nu Fogh ønsket at deltage i tv-debatter med “den anden fløjs leder” i midten af en valgperiode, måske fordi de var bange for at tabe eller måske fordi der ikke var noget at vinde ved det.

    Helle vil gerne have valgkampen skudt i gang lige nu, og vil vel også helst have valg hurtigst muligt.
    Fogh derimod har 2 år tilbage og altså intet at vinde ved sådan en debat i øvrigt ligesom hans forgængere før ham uanset partifarve. Fogh har nu vundet valget 2 gange og så bliver man lidt slidt – det er de færreste der har holdt 3 Valg i træk i DK.
    Det smarteste for Fogh er vel derfor at han lader Helle bruge krudtet nu, så hun når valget kommer kun kan gentage sig selv og derved kommer til at virke mindre spændende.

    Jeg synes faktisk ikke at Helle er “ualmindelig stærk i medieskæret”(hun har lavet mange dumme fejl) og tror den med kvinder og mænd er noget medierne har dyrket overdrevent.
    Fogh har ganske givet flest mandlige vælgere, men tror ikke han skubber de kvindelige svingvælgere fra sig – han er ganske enkelt for glat og kontrolleret til at blive ekstrem.
    Hvis det omvendt lykkes Helle at provokere ham så han “taber besindelsen” kan hun sikkert nok hente et par især kvindlige vælgere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *