Vi har nok alle prøvet det: siddet i en form for rundkreds – indtil det af ideologiske grunde blev ugleset – og forsøgt at give feedback til andre. Et evalueringsfif jeg ofte forsøger at lægge mig på sinde, er ideen om ”To æbler og et løg”. Inden de sure løg hives frem, serveres et par æbler – men sørg dog for at de ikke er rådne, for så ryger pointen.
Læs videre Dødsstraffens kulturhistorie – læs hele læserpanelskommentaren til lørdagens Politiken
Men som overskriften fortæller, er det henrettelsen af Saddam og den efterfølgende debat om dødsstraf som jeg primært vil dvæle ved. Jeg er mildest talt en smule rystet over, at en måling fra Institut for Konjunktur-Analyse viser at 21 % af danskerne bakker op om dødsstraf i dette kriminalitetsmæssigt fredelige land (Information bragte det i går. Pol. løftede allerede sløret d. 5.nov 2006, uden at det førte større opmærksomhed med sig). Over de sidste godt 50 år er der dog tale om et fald i opbakningen. Dog en lille stigning fra 19 % i 1999.
Tøger Seidenfaden skrev d. 6. nov 2006 efter dødsdommen over Saddam Hussein, en leder hvor han med formuleringen: ” Selv alle vi, der er modstandere af dødsstraf, må erkende, at det er svært at se, hvordan hans utallige ofre og deres efterladte kunne ydes retfærdighed på anden måde”, formåede at forplumre avisens anti-dødsstraf-linje. Siden da har man (så vidt jeg ved) ikke set et nyt forsøg på at forholde sig til dette rets-principielle spørgsmål. Det er måske passende at komme med nu.
Læs og debatter hele indlægget her: Politikens læserpanel