Vedr. klage til Movia over bestyrelsesbeslutning om ’Busreklamer for firmaet Nygart’

Den 29. juni 2014 sendte jeg følgende klage til Movias direktion og bestyrelse:

Klage over bestyrelsesbeslutning om ’Busreklamer for firmaet Nygart’

På bestyrelsesmødet den 26. juni 2014 tog bestyrelsen stilling til punkt 13 ang. ’Busreklamer for firmaet Nygart’. Administrationens indstilling om at fastholde de nuværende regler for busreklamer blev fulgt efter afstemning med stemmerne 7 mod 2.

Som anført i sagsfremstillingen har Movia mulighed for at begrænse adgangen til at reklamere på busserne, ud fra saglige hensyn. Endvidere anføres der: ”Da Movia er en offentlig virksomhed, er vurderingen dog ikke fuldstændig fri. En beslutning om ikke at bringe en reklame, bør derfor baseres på et skøn foretaget ud fra saglige kriterier, der afvejes over for hinanden. Hensynet til den kommercielle ytringsfrihed bør således indgå som en del af vurderingen. Det må herefter vurderes konkret, om hensynet til ikke at støde visse borgere vejer tungere end hensynet til ytringsfriheden, herunder når der er tale om i øvrigt lovlig reklame.”

Jeg mener ikke, at I som bestyrelse har truffet en beslutning som viser, at I for det første sidder i bestyrelsen for en offentlig virksomhed, med det brede samfundsansvar det nu engang indebærer, og som for det andet tager det nødvendige hensyn til borgere der er blevet stødt eller fremtidigt vil blive det.

Når det kommer til det sidste vil jeg endvidere tillade mig at pointere, at antallet af hidtidige klager ikke kan bruges som målestok i den sammenhæng. Et sådant tal kan gemme på, at adskillige bare bander over reklamen i det skjulte, og at nogen ikke orker at skrive en klage, for de kan jo have erfaringen at det jo alligevel ikke nytter. For mange andre kan det desuden bunde i decideret uvidenhed om at I reelt som bestyrelse har en sag som denne på, og har mulighed for at ændre på tilgangen.

Hertil vil jeg tillade mig at spørge om hvorfor I dog ikke har sendt et sådant spørgsmål i høring? Jeg kan love jer, at I da ville modtage grundige og velargumenterede høringssvar som formentlig ville kunne tjene til at belyse sagen langt mere nuanceret, og især give jer et indblik i hvilken betydning den generelle seksualisering af det offentlige rum har.

Lad mig her nævne nogen elementer som I bør have med i jeres overvejelser:

  • Prøv engang at tænke på jeres egne døtre. De kan fx være i puberteten, hvilket normalt medfører en skrøbelighed ift. at nå til tilfredshed med kroppen. Mener I da virkelig at et offentligt selskab skal medvirke til at understøtte en sådan tvivl og skamfuldhed? Grundet reklamerne på busserne konfronteres disse unge piger konstant med spørgsmålet: Er mine bryster gode (store) nok?
    Endvidere kan disse kropsproblematikker fortsætte mange år frem og i høj grad være et problem for voksne kvinder.
  • I Danmark er der næsten 12.000 børn og teenagere der får piller mod depression. Dette ligger i tråd med at gennemsnitsalderen for depression er faldet fra 50 år til 30 år. Endvidere ses der en stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt børn og unge. Ønsker Movia at skubbe yderligere til især piger/kvinders usikkerhed om deres kroppes fuldkommenhed?

 

  • Reklamerne for Nygart er et klassisk eksempel på seksualiseringen af det offentlige rum., hvilket mange kan finde stødende. Sex spiller en enorm rolle i vores samfund, og der er en generel diskurs om at det er godt at være ikke-hæmmet og ikke-begrænset. Spørgsmålet er hvorvidt alle er i stand til at ’afkode reklamesignalerne’ på en mere subtil og reflekteret måde. Dvs. om alle er i stand til at se bort fra den seksuelle påvirkning de ikke har ’behov’ for. Min påstand er at, det er der mange der kan, men også mange som ikke kan. Derfor har vi en udfordring, og er det endda mindretallet der er tale om, bør denne gruppe i særdeleshed tilgodeses. Og der er jo ikke tale om en anden befolkningsgruppe der skuffes. Jeg tvivler således på at der vil rejse sig et folkekrav, om bare bryster og kønsdele på busserne.
  • Hvis I tror at dette alene handler om piger/kvinder tager I fejl. I skal således være bevidste om hvilken betydning det har for drenge og mænd, at nøgne kvindelige bryster er en konstant del af det offentlige rum. Billedet af hvad der er ’normalt’ og ’perfekt’ ved kvindekroppen berøres derved, og kvinden objektgøres og reduceres til – ja, et par bryster. I kan selv se det på billedet som ledsagede jeres sag. Der er ikke tale om en hel kvinde, men kun om et udsnit af en meget slank kvindes overkrop med brysterne i fokus, og billedteksten understreger hvad det handler om, nemlig nye bryster, for det ligger jo implicit, at det kan der være behov for, hvis dem man har, ikke er ’gode nok’.
    Generelt understøtter Movia altså nogen drenge og mænds objektgørelse af kvinder, og der er desværre en forbindelse  der fra og til udnyttelsen af kvinder i prostitution og voldtægter, som jo især beror på at nogen mænd ’er i stand til’ at se væk fra mennesker som individ for i stedet udelukkende at se dem som seksuelle objekter.
  • Afslutningsvis tillader jeg mig at vedlægge et billedmanipuleret billede fra 2008, lavet af en aktionsgruppe der kaldte sig ’Brysterne på Bussen’. At det er fra 2008 viser endvidere at debatten ikke er ny.
    I Movias mandedominerede bestyrelse bør I spørge jer selv om I ville acceptere den slags reklame for pikoperationer/rekonstruktioner? Det forekommer naturligvis at mænd af den ene eller anden grund har behov for dette, men det er vi som mænd ikke vant til at se reklamer for i det offentlige rum. Så prøv at bruge den dybe ironi til at sætte jer ind i hvordan mange kvinder kan føle det når de ser en Moviabus med en reklame for nye bryster.

Jeg vil således opfordre jer til atter at tage sagen op, og da træffe en beslutning der ikke muliggør nøgne bryster, baller eller kønsdele på offentlige busser, hvilket da vil understøtte Movias brede samfundsansvar.

Alternativt vil jeg opfordre jer til at tage sagen op igen og sende den i høring hos de organisationer som af egen fri vilje ønsker at udtrykke en holdning.

——————————————–

Den 7. juli 2014 modtog jeg følgende svar fra administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen

Svar på klage til Movia

Min korte kommentar til svaret er følgende:

Movia kunne som offentligt trafikselskab sagtens have valgt at sætte en grænse for hvad borgerne skal se på busserne. Men den kommercielle ytringsfrihed vægtes af flertallet i bestyrelsen desværre højere end hensynet til de mennesker der finder reklamerne anstødelige og potentielt skadelige.
Argumentet for ikke at sende spørgsmålet i høring, er i bedste fald komisk og i værste fald magtfuldkomment. Det anføres: “Det har vi ikke af den grund, at Movia har den fulde kompetence vedrørende de reklameregler, som skal gælde for busoperatørerne i forbindelse med deres kørselskontakter med Movia. Da vi ydermere ikke ser grund til at foretage en ændring af de gældende regler for reklamer på grund af den konkrete sag, har det heller ikke været overvejet at sende spørgsmålet i høring.
Kort sagt: Da vi selv kan bestemme, og ikke ønsker at ændre noget, mener vi ikke at det er nødvendigt at inddrage andres holdninger til spørgsmålet. Det kunne ikke have været kommunikeret meget bedre fra det Nordkoreanske stats-tv.
Derudover bør der stilles spørgsmålstegn ved at det anføres at reklamen anses for at være ‘uden seksuelle undertoner’.

Nu er det lagt åbent frem, og det gøres eftersom det har offentlighedens interesse.

Balder

 

3 tanker om "Vedr. klage til Movia over bestyrelsesbeslutning om ’Busreklamer for firmaet Nygart’"

  1. Nu er brysterne fjernet. De var en skændsel for selskabet. Næste høring bør være støjgenerne
    fra dørene ved af og påstigning. Denne forfærdelige hyletone giver høreskader – og stress og
    afmagtsfølelse. Når man er nødsaget til at sidde i bussen i to timer daglig, føles det som tortur når
    dørene går op og i.
    Guantanamo støjen er af hensyn til de blinde og de døve, får jeg som svar på min klage.
    Men de blinde er ikke døve, og de døve kan jo se når dørene går op og i. Naturligvis skal al
    offentlig transport være handicapvenlig, men de andre passagerer skal da ikke gøres handicappede
    på grund af enkelte passagerer som ikke er opmærksomme, eller fordi chaufføren ikke er
    opmærksom og glemmer at bruge spejlet.
    Flere chauffører har udtalt at de direkte lider, på grund af støjgenerne
    ved døren.
    Hvorfor skal vi som passagerer pines og plages på en tur, som ellers kunne være behagelig ?
    Det er tidlig morgen. Jeg vil skrive mere udførligt senere. Og så vil jeg samle underskrifter.
    Dette er for grusomt, og jeg er ikke en kværulant.

  2. Jeg synes, at det er modigt med klagen og føler mig også forarget over reklamen fra Nygart. Nu er den her igen, i hvert fald i Midtjylland. Reklamen er så respektløs for de kvinder, som ikke bare lader sig udstille nøgne for enhver, og for de mænd, som kun ønsker at se deres kvinder på denne måde. Det gør intimiteten værdiløs eller i hvert fald mindre værd, når nøgenhed ikke længere bare er noget inden for parforholdet og heller ikke noget, som man frit vælger, men derimod bliver påtvunget til at se. Og det gør man jo, når de er et så centralt sted som på busserne. Det er ligeledes at bekræfte de kulturelle og religiøse minoriteters, f.eks. muslimers, syn på vesten som forfald, og i en tid som denne er det vel ikke særligt sundt at gøre forskellene endnu tydligere. Jeg har også selv klaget over reklamen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *