Tillidsbaseret ældrepleje på Frederiksberg

Jeg er godt klar over, at de borgerlige på Frederiksberg Rådhus ikke er glade for at høre det. Men det er altså muligt at lære af vores store københavnske nabokommune (selvom der er såkaldt rødt styre).

Senest er SF’s Sundheds- og  Omsorgsborgmester Ninna Thomsen gået forrest med en tillidsreform, som faktisk ikke bare involverer ældreplejen, men reelt involverer samtlige forvaltninger. Det er flot af København på den måde at sætte et eksempel til efterfølgelse.

På Frederiksberg har vi alle muligheder for at suge til os og lade os påvirke under arbejdet med den nye ældrepolitik på Frederiksberg.

I SF mener vi ikke, at der er en modsætning mellem at være god til at holde styr på om vores indsats har den ønskede effekt, samtidig med at man giver de ansatte, ansvaret, friheden og tiden til at løse kerneopgaverne. Vi skal sikre os, at der ikke er noget overflødigt bureaukrati og dokumentationsræs, som medvirker til reelt at give de ansatte mindre tid til at gøre det de helst vil, nemlig at give den bedste og mest fagligt kvalificerede ældrepleje.

En tillidsreform rummer også positive og udviklende krav. Den fordrer nemlig, at de ansatte tager medansvar og med deres faglighed i hånden, ligger sig i selen for at nå de politiske målsætninger. Det stiller krav til ledelse og forvaltning om at kunne motivere og begejstre, og det stiller krav til os politikere om at prioritere de midler til efteruddannelse der til enhver tid er nødvendig.

I den sidste ende vil dette betyde, at vi i højere grad kan være sikre på, at vi kan tilbyde den rette pleje til dem der har behov. For Frederiksbergs ældre er lige så forskellige som alle andre. For nogen er det den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet der tæller, mens andre måske snarere vil bruge deres kræfter til frivilligt arbejde. Mange har behov for at blive understøttet i at leve et aktivt og selvhjulpent ældreliv. Men fælles er trygheden, og da især for dem der ikke længere er i stand til at hjælpe sig selv, eller som ikke har de fornødne sociale eller økonomiske ressourcer til at opleve det gode ældreliv.

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 6. december 2012)