Vold mod kvinder – og det skjulte aspekt

Der er al mulig grund til at bakke op om den nye kampagne om vold mod kvinder. At 40.000 kvinder hvert år oplever vold fra en nuværende eller tidligere partner er ganske enkelt ubærligt. Der er grund til at få åbnet øjnene på mange slående mænd, og jeg finder det ganske fint, at kampagnen forsøger at rokke ved forkvaklede manderoller, ved at slå fast at det ikke er ‘mandigt’ at slå på andre.
På denne måde rækker kampagnen videre til resten af samfundslivet.

At mænd så også oplever fysisk eller psykisk vold fra deres kvindelige partner, kan jeg godt forstå ikke lige er et medfokus i denne fokuserede kampagne. Problemet med vold mod kvinder er klart det største, og der hvor de største fysiske skader opstår. Man skal man bare ikke glemme også dette element.

Kampagnen forholder sig forståeligt nok meget til volden i nuet, og knapt så meget til det forebyggende arbejde. Dvs. den vold som manden som dreng har oplevet i hjemmet, oftest ved at overvære volden mod mor (eller far) eller direkte mod sig selv. Her foregår den særdeles triste ‘træning’ i at bruge volden som et slående argument.

I den forbindelse finder jeg det væsentligt, at man på et senere tidspunkt også får rettet fokus på den slående opdragelse som for mange børn stadig oplever i hjemmet, på trods af at revselssesretten i 1997 blev afskaffet på foranledning af SF (52 stemmer for – 51 imod!!). Det sætter sig dybe spor, som et barn ikke skal hænge fast i i ungdoms- og voksenlivet. Her vil det ofte være moderen der har en tendens til at slå (i dets forskellige former) barnet mest, og plante de psykiske spor. Når faderen slår vil det så oftest sætte sig flere fysiske spor, og det kan være medvirkende til at få det samlede billede til at fremstå skævt.

Se kampagnesiden her: Vold mod kvinder.dk og udbred gerne budskabet.

0 tanker om “Vold mod kvinder – og det skjulte aspekt”

  1. Kan ikke se hvorfor de ikke laver en kampagne mod vold generelt i stedet for.
    Så vidt jeg ved er mænds vold mod andre mænd langt hyppigere.

    Eller hvad hvis man lavede en tilsvarende kampagne henvendt til invandrer, noget i retning af “lær sproget i stedet for at slå”………uuuhhhaa !!! det ville være racistisk, på trods af at statistikken taler for det ligesom den gør det mht. mænd, det ville bare ikke falde i god jord og lyde for hårdt”

  2. Hrmm Sty – du bevæger dig på grænsen af debatreglerne med det der kunne ligne en generel indvandrerhetz. Det er klogt selv at forsøge at dokumentere den slags påstande, så det ikke fremstår som hadske postulater!

    Jeg lader det dog stå, for så at få lejlighed til at understrege (uden at negligere noget), at mange indvandrerkvinder der ender på krisehjem, også er blevet slået af etnisk danske mænd. Når de er overrepræsenteret på krisehjemmene kan det også skyldes at de har færre muligheder end etnisk danske kvinder.

    Kampagner mod generel vold har vi set – men kan sagtens gentages. Spørgsmålet er blot om de mænd der slår kvinder, også er dem der slår fx i byen på andre mænd? Hvis ikke – kan der være raeson i at fokusere kampagner.
    Vh. Balder

  3. Nu mente jeg vold generelt også mht. invandrers vold mod “folk på gaden”…… osv. og min hensigt var blot at vise man her også kunne underbygge en kampagne statistisk på samme måde som den med vold mod kvinder i hjemmet, men at det underlig nok sikkert ville være politisk ukorrekt, da man så ville mistænkeliggøre en bestemt befolkningsgruppe……på trods af statistikken.
    Jeg synes ikke vold mod kvinder er værre end vold mod børn, gamle eller unge stærke mænd.

    Vold er generelt uacceptabelt, ikke kun mod kvinder.

    Kampagnen er rettet mod mænds vold mod kvinder (ikke omvendt, fordi mænd er langt overrepræsenteret). Man ville dog aldrig se en kampagne rettet direkte mod invandrers vold generelt(selvom de er langt overrepræsenteret, ligesom mændene) for det ville være politisk ukorrekt.

    Derfor synes jeg enten man skal lave en generel kampagne mod al slags vold eller flere kampagner der også tør tage kontroversielle problemer op på lige fod.
    Man ville aldrig se en kampagne der eks. viste 3 invadredrenge der huggede en etnisk danskers mobiltelefon for det ville jo være hetz, selvom de er langt overrepræsenteret statistisk.

  4. Der er med garanti nogle mørketal, som man ikke er opmærksom på her. Jeg finder den nye kampagne både usmagelig og ensidig, og jeg må sige, at jeg sandelig kender en del eksempler på vold mod mænd – mænd som finder sig i volden, aldrig slår som svar, og underordner sig fuldstændigt, hvad end deres kvindschauvinist udsætter dem for.
    Men hvor mænds (fuldt uacceptable) vold mod kvinder efterlader sig synlige spor, er der ingen spor efter den terror, som kvinder slipper afsted med at udøve over for deres mænd.
    Vold mod mænd findes – og det er på tide at få gjort op med den tanke, at kun kvinder kan være voldsofre, og at den eneste vold, der findes, er fysisk. Med kampagner som denne stigmatiserer man både mænd og kvinder. De første som potentielt voldelige, de sidste som latente ofre.

  5. Hm… det kan undre, hvorfor man gerne må udtale sig generelt om “mænds vold mod kvinder” eller “kvinders vold mod mænd” – men at det grænser til indvandrerhetz, hvis man siger: “indvandreres vold mod XXX”. Det er et pudsigt tilfælde.

    For langt de fleste mænd er jo – i lighed med langt de fleste kvinder og langt de fleste indvandrere – ikke voldelige.

    Jeg ved godt, at det er lidt ved siden af emnet, men jeg fæstnede mig ved det. Er det fordi, vi har et andet billede forud for debatten af indvandrere? Eller er det fordi, indvandrere kan kategoriseres i hhv. mænd og kvinder, og du/man derfor ikke mener, at der er grund til at skelne yderligere?

  6. Hej Balder, jeg havde overset din kommentar, men vil gerne lige svare. 🙂

    Som jeg læser indlægget fra ‘sty’, så taler vedkommende netop om, at tendensen til at være voldelig ikke bør vedhæftes en bestemt gruppe – ud fra en betragtning om, at mænds vold mod mænd måske fylder mere end mænds vold mod kvinder.

    Jeg læser ikke sty’s indlæg, som at vedkommende vil tale for en kamapagne under overskriften: “Lær sproget i stedet for at slå!” Som jeg læser det, er det en måde at sætte på spidsen, hvordan man kan forskyde fokus i en sag, blot fordi man har et vist statistisk belæg.

    Samme overskrift kunne jo bruges i en kampagne mod mænds vold mod kvinder: “Lær sproget i stedet for at slå!” Det siges jo ofte, at vold opstår, når ord slipper op. Om det så er sandt, skal jeg ikke gøre mig klog på.

    Nå, men nu har jeg forhåbentlig forholdt mig lidt mere synligt til sty’s indlæg – men jeg fastholder stadig min undren. Hvorfor bliver det til hetz, når det er indvandrere, der i generaliserende veninder bliver gjort til voldsmænd, mens det øjensynligt er ganske uskyldigt, når gruppen er ‘mænd’? Forstår du mit spørgsmål?

  7. Hej Zenia
    Jeg ønsker ikke yderligere debat om debatten, og om mine vurderinger. Det er ikke interessant for sagen.

    Jeg forstår dit spm. – som i grunden går på en problematisering af evt. politisk korrekthed ang. vold. Hvis der statistisk kan påvises (kender du selv til denne statistik? gør Sty?) af en del af befolkningen har mere tendens til vold, kan dette selvfølgelig også problematiseres uden at brændemærke alle indvandrere. Så det er mit svar.

    Men jeg kan altså ikke se hvor (evt. på denne blog) du har fundet holdningen: “Hvorfor bliver det til hetz, når det er indvandrere, der i generaliserende veninder bliver gjort til voldsmænd, mens det øjensynligt er ganske uskyldigt, når gruppen er ‘mænd’?”

    Jeg har ihvertfald ikke sagt noget der minder om en sådan skelnen, og mit indlæg gik fra starten af bl.a. på ikke at stigmatisere mænd som køn, men se på hele sammenhængen. Al stigmatisering/hetz er ikke at foretrække.
    Vh. Balder

  8. Jeg forstår dig simpelthen ikke, Balder. Først stiller jeg et spørgsmål, som du nægter at svare med henvisning til, at jeg skal forholde mig til et bestemt indlæg. Så forholder jeg mig til dette indlæg, hvorefter du skriver, at du ikke gider debat om debatten.

    Mht. indvandrerhetz kontra uskyldig generalisering af køn, så har jeg det fra din kommentar til sty: “Hrmm Sty – du bevæger dig på grænsen af debatreglerne med det der kunne ligne en generel indvandrerhetz.” – og så var det blot en mere generel betragtning om forskellige måder at kunne tale om grupper. Hvor det synes at være vigtigt at præcisere, at man ikke mener “alle indvandrere”, når man taler om indvandrere, så virker det indlysende, at man ikke mener “alle mænd”, når man skriver “mænd”.

    Jeg er klar over, at din holdning slet ikke er, at mænd generelt er nogle voldspadder, og jeg har også læst dit indlæg om, at mænd kan være ofre for vold. Det var blot en tanke, der slog mig som interessant, men jeg kan forstå, at du ikke er enig – det, at hvis man skriver “indvandrere” uden at præcisere, at man kun mener “de af dem, der er voldelige”, så er man på grænsen til racisme, mens man øjensynligt ikke støder nogen ved at skrive “mænd” uden at præcisere dette yderligere. Der er blot ikke symmetri i tingene, og jeg kom til at spekulere på, hvad forskellen er på “mænd” og “indvandrere” som grupper, siden man ikke kan formulere sig på samme måde om de to.

    Nå, men over and out her fra. Jeg har på fornemmelsen, at du ikke gider de her diskussioner bag om emnerne, og det er selvfølgelig fint. God vind!

  9. Helt enig – lad os stoppe den her. Jeg tror noget strander på problemet ved netdebat. En sådan samtale ville jeg nemlig hellere tage mundtligt, for at undgå misforståelser. Da har du helt ret i, at jeg foretrækker at diskussionen bygger på dokumenteret fakta og holder sig til sagen. Meget ofte skal man nemlig søge tilbage og fortælle, at man ikke mente det på den måde som en anden udlagde det. Og det er i længden dræbende for netdebat.
    Tak for den gode vind – Balder

  10. For mange år siden mens jeg boede i udlandet, har et center for kvindelige voldsofre kontaktet mig om økonomisk hjælp. Jeg har desværre tabt kontakten før jeg kunne yde nogen hjælp. Jeg er nu tilbage i Danmark og har forsøgt at finde centeret forgæves. Findes der udover de offentlige centre en organisation jeg kan hjælpe?

    Med venilg hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *