Jeg havde i dag tillige denne kommentar i Kristeligt Dagblad:Julen står for døren, hjerternes og gavernes fest. Forbruget er stigende, for en stor del af danskerne er blevet rigere, via massive (ufinansierede) skattelettelser, og dem der ejer deres bolig kan mangedoble beløbet, hvis de tager et lån i den samfundsskabte friværdi.
Derfor chokerer det endnu mere, at vi samtidig oplever flere mennesker på samfundets bund. De medborgere som vi efter dansk målestok kan kalde fattige, er under den nuværende uligheds-regering blevet endnu fattigere. En væsentlig årsag til dette er loftet over kontanthjælp. 1. januar 2004 trådte kontanthjælpsloftet i kraft. Det rammer mennesker, der har været på kontanthjælp i mere end 6 måneder. En person fra en familie på kontanthjælp, og som dermed allerede har en lav indkomst, kan miste over 2.700 kr. netto pr. måned.
Der findes ikke tal på, præcis hvor mange der er ramt af loftet, men et forsigtigt gæt vil være, at ca. 30.000 børn og voksne er berørt. Et stigende antal danskere lever for under 3.000 kr. om måneden, når de faste udgifter er betalt. Nogle lever endda for 2.000 kr. eller mindre. De kan ikke som andre gøre sig frie overvejelser om and, gås, flæskesteg eller det hele samtidigt. Valget træffes udelukkende ud fra hvad budgettet kan overkomme.
SFI skrev i sin rapport om den kortsigtede effekt af loven: “Loftet synes ikke at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i løbet af den betragtede periode…. En af årsagerne til den manglende beskæftigelseseffekt kan være, at relativt mange af de betragtede kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed”
En loftsramt fortæller på www.loftsramteeksperter.dk om sit syn på julen: “Glæderne og forventningen om den hyggelige, rolige og afslappede julehygge, bliver totalt overskygget af bekymringen om hvordan pengene skal strække til bare lidt daglig julehygge. Julegaverne giver sig selv, de er små men købt med hjertet, vi har sat et fast niveau der hedder 150 kr. pr barn, vi voksne giver hinanden et ekstra stort og varmt knus i gave. Vi går tur til familien med hatten i hånden for at tigge kalenderlys, gran og hvad der nu hører sig til, for hvis vi selv skal købe det er det på bekostning af aftensmad og madpakker. Det var så endnu et af de tider på året, hvor det gør hamrende ondt helt ind i sjælen, at være forældre under ‘loftet’, faktisk vil jeg sige at det er en umulighed, bare nogenlunde at hænge med på ‘julevognen’ med mindre man bryder med sin stolthed, og går tiggergang. Vores børn skal ikke føle sig mindreværdige, de skal have en traditionel dansk jul, derfor smider jeg min stolthed over bord, kun for deres skyld.”
Jens Albinus alias Ørnen fra DR’s krimiserie har udtalt: “Loftsloven er asocial og baseret på en slet skjult antagelse om, at de svageste bør tage sig sammen ud af problemerne. Efter et vist punkt skaber øget pres ikke længere motivering, men blot øget afmagt. Dette punkt er nået med loven.”
SF har fra starten af ønsket kontanthjælpsloftet fjernet, men regeringen ønsker ikke alle en glædelig jul.
(Kristeligt Dagblad 22. november 2006)
Hej Balder,
Kommentar til “Julen -fest eller overlevelsestid”
At fattigdom slår hårdt igennem i julen, er en erfaring alle, der skal leve på et økonomisk minimum, gør sig -især i familier med børn.
Vinteren kræver sit: mere mad (der er blevet lidt dyrere end om sommeren), overtøj, støvler- børn vokser hurtigt, så man skal finde noget der nu passer -børnefødder har ikke godt af at gå i for små sko, for så får de problemer med fødderne, når de bliver voksne osv- der er dynger af økonomiske problemer, som fattige forældre kan ligge søvnløse over om nætterne.
Det er sandt! at kontanthjælpsloftet er en kynisk og ødelæggende foranstaltning for rigtig mange mennesker i dagens “rige” Danmark.
Problemet er, at mange politikere ud fra deres egen begrænsede og priviligerede erfaringsverden tror, at man bare skal elendiggøre mennesker, hvorefter de vil blive så desperate, at de med egne kræfter vil kunne trække sig selv ved håret op af fattigdomssumpen.
Det er en fatal misforståelse, de mangler selv at have været på fattigdoms/sultekursus i bare 3 måneder- det ville muligvis kunne ændre deres opfattelse.
Det er praktisk taget umuligt for mennesker, som er i mangel på sund ernæring, og derfor permanent udmattede -men godt kan være med masser af “kummerfedt” – som ikke har ordentligt tøj og sko, og som i den grad har været ude for smertefulde og skamfulde oplevelser længe og i rigtig mange sammenhænge – det hører med til fattigdommen – kan ikke uden videre skabe sig selv et bare nogenlunde værdigt liv.
Som betyder: at være selvforsørgende, at tage del i det almindelige liv på lige fod med alle andre, at kunne gå i biografen, og se den film de andre taler om, at invitere sine venner – i det hele taget ikke være berørt både af den økonomiske og af den kulturelle fattigsdom, som rammer hårdt, når der ikke er nogen penge.
I dagens Danmark sælges rynkecremer til kvinder med et indhold af ægte guld- og perlestøv – for det virker bedst! ha! til priser på omkring 2.000kr for små krukker – et par solbriller, læste jeg i en begejstret damebladsredaktørs udgydelser, var vi nu parate til at betale op til kr4.000 for, hvor smertegrænsen forrige sommer var helt nede på kr.2.500 parret! —hvilket vidunderligt fremskridt i erhvervelser af “must have” overflødigheder!
Selvsamme dameblade beskriver, hvordan en kvinde må engagere en professionel “oprydder” til kr.5.600pr. dag, for at hun kan få bund i “rodet” -læs alle de overflødige genstande indkøbt ud af et øredøvende overforbrug p.gr. af tårnhøje lønninger.
På samfundsplan lægger vi op til store konflikter og problemer for de kommende generationer.
Som den franske forfatter Anatole France sagde:
Loven er så retfærdig, det er forbudt både for fattige og for rige at sove under broerne og tigge på boulevarderne.”
Ida Østergaard.
Kære Ida
Tak for den flotte kommentar. Rynkecremerne udstiller vitterlig uligheden i dagens Danmark.