Ekstra Bladet og jagten på Robbie Williams

Det er et sygt samfund vi lever i, når Robbie Williams end ikke kan gå ind i en videobutik i København, uden at overvågningskameraernes billeder næste dag kan ses i Ekstra Bladet. Derudover ser man en opstilling af de varer han købte – videoer og en is!! En is – vild sensation. Billederne tilskrives en Johhny Frederiksen. Har han siddet i overvågningskameraet? taget overvågningsbåndet og solgt det til EB? eller er det bare billedredaktøren på EB?Robbie-fanger

Jeg syntes det er en smule ulækkert, og vil mene at der burde være regler for om overvågningsfilm bare uden videre kan sælges videre. Vil vi et samfund, hvor vi ikke bare som privatpersoner kan vandre rundt i en videobutik eller en HM uden at skulle gøre os overvejelser om kameraer? Hvad enten man er kendt som Robbie eller uden offentlig betydning, er det ikke det samfund jeg ønsker mig.