Vi vidste det jo godt – cykelsporten er pilrådden, og de strabadser 
rytterne udsættes for under Giroen, Vueltaen og Touren er mere end et menneske kan klare uden doping. Ihvertfald hvis man vil være med i toppen. Vi syntes jo nok at Bjarne Riis lød underlig når han svarede “Jeg er aldrig blevet testet positiv”, og at Armstrong var den der var bedst til at dope sig uden at blive opdaget og hvis krop reagerede bedst på midlerne kombineret med bedst træning og størst talent. Vi vidste det godt, men håbede hele tiden lidt som pæne mennesker på, at snyderiet ikke var så galt fat. Det var det! Sporten som sådan har jeg dømt, de enkelte udøvere først når beviserne forelægges.
Sportsligt havde det været mest korrekt at droppe årets løb, men nuvel, store økonomiske interesser, tilrejsende, hotelbookninger, kommunearrangementer af etapestart og slut, gør at det havde været en større katastrofe, og det ville være trist hvis sportens synd gik ud over for mange andre. Løbet næste år bør dog kun køres på helt andre ‘rene’ betingelser.
Som en krølle på halen er det nok meget godt at Jørgen Leth ikke skal kommentere den Tour der altså alligevel starter i dag. Med hans traditionelle ‘blindhed’ overfor den knapt så rene sport, havde det bare været pinligt at høre på. Ærlighed overfor seere, publikum og sporten selv er det eneste der nu kan redde den.
Fører dette ikke til en endegyldig selvransagelse i sporten og dens top, er den dødsdømt. Som jeg ser det ligner det en tvangsnedrykning til serie 1. Sponsorerne vil nemlig sive væk nu. Herpå kan man så forsøge at bygge noget op igen. Jeg glæder mig blot over, at jeg ikke behøver bruge særskilt meget tid på at følge løbet på Tv2. Dette års ordspil fra stationen pryder min overskrift. Tragikomisk er det desværre.
