Venstre er et fuldstændig fastlåst landbrugsparti der efter betydelig intern splid har truffet en landsmøde-beslutning om end ikke at ville afvikle EU’s landbrugsstøtte over en periode på 15 år. Det er den mest regressive politik og beslutningen må betegnes som yderst tragisk for den fattige tredje verden, for de danske skatteydere, for verdens-sikkerheden og selvsagt for et såkaldt liberalt parti der end ikke kan leve op til sit eget principprogram. De normale fraser om fri handel, fri konkurrence og øget markedsadgang står altså nu og blæser i vinden som ubrugelige postulater.

EU’s landbrugspolitik (CAP) er en skandale. Den står for 40 % af EU’s samlede budget og koster hver enkelt borger 2025 kr. om året. Samlet betales der 331 mia. kr. over skatten, samt 441 mia. kr. i overpris for mælk, oksekød, sukker og andre landbrugsvarer. Grundet momsfritagelse er det oplagt at sammenligne forskellige priser på landbrugsvarer i England og New Zealand. Forbrugerrådets opgørelse for to år siden, viser at alle varer generelt set er dobbelt så dyre i England. Prøv at forestille Dem at give det halve for f.eks. smør og bøffer. CAP betyder at ejeren af en EU-ko får 17 kr. i støtte om dagen. Dette er mere end dobbelt så meget end hvad en afrikansk bonde har at leve for om dagen. Opgørelser fra OECD viser at dets medlemslande samlet bruger godt og vel seks gange mere på landbrugsstøtte end hele verden samlet giver i ulandsbistand.

Venstres Fødevareminister Mariann Fischer Boel sagde for et år siden ved Landbrugsrådets årsmøde: “Det er i grunden sjovt med liberaliseringen af verdenshandelen. Det lader til at næsten alle går ind for den …Det kan bare ikke gå langsomt nok.” Nu kan hun regne sit eget parti for et af dem der tilsyneladende er velmenende, og udadtil synes at ville arbejde for en bedre verden, men som reelt set ikke rører en finger fordi det er i lommen på landbrugs-baronerne i dets eget bagland.

(Berlingske Tidende 24. maj 2004)