Vi har en regering der uden blusel sendte landet i krig i Irak uden FN-mandat, og på et rystende usikkert grundlag. Når historien om denne krig – dens medfølgende forbrydelser og overtrædelser af konventioner – og dens sikkerhedspolitiske boomerangeffekt engang er skrevet færdig bliver det ikke køn læsning.
Det vil være noget der reelt vil betyde, at bøgerne ligesåvel kunne trykkes med blod og ikke blæk. Fogh ved det – men holder facaden så Komiske Ali ville være misundelig. Per Stig Møller ved det – og man kan her ane at det gør ondt. Og så er der Søren Espersen som nu iler hen til vaskekummen og erklærer krigen for en fejl. DF’s politiske agenda lever hovedsageligt på folkets korte hukommelse.