Hvem kan egentlig huske navnene på de 5 kvindelige ligestillingsministre der har siddet i løbet af VK’s tid?

Lidt hjælp må være på sin plads. Henriette Kjær sad på posten i godt 3 år, men hun havde som bekendt en noget konservativ tilgang til det med husholdningsøkonomien. Det er vel ligesom noget man overlader til mændene. Det mener vi ikke i SF, ja vi mener såmænd at det vil være til gavn for økonomien at få flere kvinder ind i bestyrelserne.

Derpå tog Venstre over, først med Eva Kjer Hansen i 3 år, det var hende der gjorde sig mest bemærket med bemærkningen om, at uligheden godt måtte blive større fordi det skaber dynamik. Måske hun refererede til den ulige løn mellem kvinder og mænd i et kønsopdelt arbejdsmarked. Det vil SF i en ny regering gøre noget ved, med mere omfattende ligelønsstatistikker og en præcisering af begrebet “arbejde af samme værdi”.

Karen Jespersen tog derpå over i 1½ år, men interesserede sig mere for muslimer og islam. Hvis man som hende reelt ikke ønsker folk af fremmed herkomst i vort land, er det umuligt at anlægge en både kritisk og konstruktiv tilgang til ligestillingsproblematikker som opleves i indvandrerfamilier. SF er ikke berøringsangste, men vi er så sandelig heller ikke styret af fordomme.

Inger Støjbjerg var næstsidste skud på stammen i knapt 1 år, og hun mente kort fortalt at vi havde opnået fuld ligestilling i Danmark. Selv om hun til tider har udvist interesse for beskæftigelse, nåede hun ikke at udvise den mindste omsorg for mænds barsel. SF vil til gavn for fædre, mødre og mest af alt for børnene, øremærke 3 måneder af barselsperioden til fædre. ’Øremærkning’ er egentlig noget man hovedsageligt gør ved grise, men jeg er altså ligeglad med hvad det hedder, bare det bliver gennemført.

Den siddende ligestillingsminister hedder Lykke Friis, og hun snakker hurtigt, men nok ikke altid lige velgennemtænkt. Hendes primære input til fejringen af 8. marts – kvindernes internationale kampdag, var at foreslå den nedlagt. Hun ønskede således ikke at udvise omsorg for den mest udsatte gruppe i vores samfund, nemlig de prostituerede. Det var vi heldigvis mange andre der gjorde d. 8. marts i år. I SF vil vi arbejde for sociale tiltag der batter, såsom frit lejde og bedre mulighed for revalidering. Foruden naturligvis en placering af ansvaret hos sexkøberne, som under en regering med SF ikke længere vil have lovlig ret til at sætte deres egen kortvarige seksuelle nydelse højere end respekten for et andet menneskes langvarige fysiske og psykiske helbred.

Alt i alt må det konstateres at de borgerlige gennem 10 år har betragtet ligestillingsministeren, som én minister af navn men ikke af gavn. Det skal blive anderledes med SF i regering.

(Bragt i Information den 19. maj 2011)