Konflikter og krig fortsætter desværre i værste velgående. Her på den internationale Auschwitz-dag, hvor vi mindes de 6 millioner jøder der blev dræbt af Nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig, kunne en avis der bare indeholdt lidt om kogebøger, sport, flotte sandstrande og Chuch Berry måske have holdt humøret oppe. Men hvorfor skulle den dog det!
For det almindelige menneske i et fredeligt køkken, synes krig og konflikt ulidelig, men også så fjern, at spørgsmålet er om vi overhovedet kan rumme det, og relatere til det længere? Hvis man end ikke kan bruge det til at reflektere over sit eget liv uden krig, så har vi alle mistet noget, og så bliver det sværere for folk at investere sig selv i arbejdet for en anden verden. Dette bliver heller ikke nemmere af, at vi lever i en verden hvor krig er forbundet med enorme økonomiske transaktioner, der styrker og udvikler økonomiske og politiske magtforhold. Der er altså desværre altid nogen der vinder på krig, hvilket modarbejder at langt flere taber.
SF følger nu op på regeringens tiltag mod kapitalfondene, med en kritik af den samtidige sænkning af selskabsskatten. Også Socialdemokraterne er enige med SF.
Den grønne flyver er ikke en realitet, men nu vil SAS også gerne vise lidt grøn omtanke. Derfor lader de nu velvilligt passagerne betale 17 kr. mere pr. flyvning som en kompensation for CO2-udslippet. Ikke at forstå sådan at man da efterfølgende trykker på en dyr knap i flyet, som mindsker udslippet, men at pengene da vil gå til projekter og forskning i miljøforbedringer.
Fokus er rigtigt, og forbrugerne bør også betale noget, og det er dumt at være decideret imod, men så er der altså også et hul i sammenhængen. Læs videre Grønne SAS, men med lånte laurbær→
I særdeles har kontanthjælpsloftet været medvirkende til yderligere forarmelse af en gruppe pressede danskere. Med mantraet om at ‘det skal kunne betale sig at arbejde’, hvor man næsten levende kan se Claus Hjort stå og skrige en langtidsledig og langt fra arbejdsduelig borger ned i hovedet: ‘Let så røven din dovne hund’. Bevidst arbejdsdovne kan man ikke have meget tilovers for, men sagen er bare den at størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne meget gerne så sig selv i et arbejde, for på nogen måder er det rigtigt at ‘arbejdet bærer lønnen i sig selv’.
Er det bare mig der hver evig eneste gang hun optræder i medierne, oplever en følelse af mistillid? Nogen kan sælge sand i ørkenen – hun ville på den anden side have svært ved at få afsat en oase. Folk ville jo tænke: ‘Det er sgu nok bare et fata morgana’.
For læsere med interesse i Bent Jensen-sagen (ja, hvad skal man egentlig kalde disputten? Kalder man den som ovenfor fokuserer man på debatten om budbringeren – hans videnskabelighed – og forhold til PET og hemmelige dokumenter. Kalder man den Dragsdahl-sagen rykkes fokus. Derudover kan man også kalde det Historikerfejden for at fokusere på forskningsmiljøet og beklikningen af andres evner. Eller Koldkrigsfejden for at pege på den behandlede tidsperiode).
Svend Aage Christensen, som er seniorforsker og var chef for Dansk Institut for Internationale Studiers udredning ’Danmark under den kolde krig’, udgivet i 2005, viser i sit kronik-titelvalg fra lørdagens Politiken “Bent Jensen”, hvilket fokus han mener bør lægges. Læs videre Bent Jensens videnskabelige striptease→
I vores husstand oplevede vi for et par dage siden på egen krop, hvordan i dette tilfælde Jyllands-Posten går lige til grænsen af det moralsk tilladelige, i forsøget på at fastholde abonnenter. Vi havde i 4 uger sagt ja til et torsdag-søndag prøveabonnement. Hvad vi så ikke var klar over var, at man da samtidig havde sagt ja til at abonnementet var fortløbende og derfor ville fortsætte til normal betaling ud over fire-ugers perioden. Læs videre Aviskrigen får de værste abonnements-trick frem→
Balladen om Ungdomshuset på Jagtvej 69 har indtil nu skabt røre i den københavnske andedam. Men søreme om vi ikke ved et ministerielt trylleslag oplevede, at Frederiksberg blev inddraget.