Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Blogferie

God påske til faste læsere og tilfældige forbipasserende. Jeg tager en slapper fra bloggen i en uges tid, og håber på at der først udskrives valg i næste uge. 😉

Bedste hilsner fra Balder

At glæde sig som et lille barn – Loreena Mckennitt giver koncert i Falconer Salen

Fra Quinlan Road.comDet kan mærkes i maven, efterhånden som vi nærmer os d. 1. april, og det er ikke en lyst til at udstyre en kammerat med en narrehat, men derimod store koncertforventninger jeg går rundt med.

Den musiske kunstner, som jeg mest dybfølt kan erklære mig som fan af, kommer nemlig til Frederiksberg og giver koncert i Falconer Salen. Der er tale om Loreena Mckennitt. En canadisk sangerinde, pianist, harpenist og harmonikaspiller (ville harmonikaner ikke være et bedre udtryk?) der til dato har bibragt mit liv varmende ro og så megen positiv energi, at selv Frederiksberg Forsyning vil være misundelig. Hendes 8 studieudgivelser har ubetinget snurret mest på min cd-afspiller, og mine små børn må allerede fra fosterstadiet have følt musikkens eventyrlige udtryk. Tja, de har reelt mærket det mere i maven, end jeg nogensinde selv kommer til.

Læs videre At glæde sig som et lille barn – Loreena Mckennitt giver koncert i Falconer Salen

Afhjælper mere løn stress hos folkeskolelærere?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har stor sympati for de 420 aktionerende lærere på Frederiksberg.
De individuelle elevplaner er en del af det seneste folkeskoleforlig, som SF på ingen måde kunne tilslutte sig. Her fremtræder elevplanerne som en del af et større hele, hvor fokus rettes mere og mere ind på det som kan testes, måles og vejes, i et misforstået skolesyn med mere detailstyring og mindre tillid til lærerne.

Læs videre Afhjælper mere løn stress hos folkeskolelærere?

Pas på svindlere der udsender falske mails om arv!

Man burde blot slette det og lade det passere, men jeg bliver stinkende harm over (igen) at modtage en direkte stilet svindlermail om at jeg har arvet penge fra en slægtning i Benin. Efterfølgende skal jeg tage kontakt til den falske advokat – udlevere bankoplysninger og få lænset min konto.

De fleste vil sige: ‘Hvem hopper dog på det’ – men da der desværre er nogen der falder for den slags, bringer jeg nedenfor mailen. Jeg håber virkelig at loven engang indhenter den slags svindlere. Føj!

Læs videre Pas på svindlere der udsender falske mails om arv!

Børn – selve meningen med livet på trods af sommertid

Jeg elsker mine børn på henholdsvis 20 og 4 måneder meget højt. Især når man vækkes kl. 6 – mister en time pga. sommertid, og nu skal stresse for at nå frem til SF- Københavns Årsmøde for at være dirigent frem til ca. 17. Det var den søndag – og så er man klar til en ny uge. Heldigvis har børnene det store glade smil på, så hvad skulle man bekymre sig over!

God søndag til alle jer der hverken har børn eller bruger søndagen på politik. Okay så godt da – god søndag til alle.

Afhjælper mere løn stress hos folkeskolelærere?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har stor sympati for de 420 aktionerende lærere på Frederiksberg, og i løbet af dagen også på en enkelt skole i Aalborg. Men jeg falder ikke pladask på halen for alt ved aktionen.

De individuelle elevplaner er en del af det nye folkeskoleforlig som SF står udenfor. Her fremtræder elevplanerne som en del af et større hele, hvor fokus rettes mere og mere ind på det som kan testes, måles og vejes, i et andet skolesyn med mere detailstyring og mindre tillid til lærerne. Læs videre Afhjælper mere løn stress hos folkeskolelærere?

Tag Horesta på ordet – indfør totalt rygeforbud

Der er virkelig god grund til at lytte til Horesta-direktørens spidse udmelding om at droppe mellemløsningen, og rykke direkte til et totalt rygeforbud på barer, cafeer og restauranter. Som hun siger:

Rygeloven kommer til at koste branchen 177,663 millioner. Her er de 96 millioner kroner til indendørs rygefaciliteter, som kan smides ud efter tre år, hvis loven bliver ændret til et totalt forbud. Vi vil hellere have det totale forbud, for så er konkurrencen lige for alle. Men politikerne tør ikke tage det endelige opgør og har i stedet taget branchen som gidsel, siger direktør i HORESTA Lone Njor Hulth.

Se presseklip – uanset indgangsvinkel er det i sidste ende den bedste løsning for sundheden i vores samfund. Så Lars Løkke – det er bare med at klemme på.

På vej til Kvinderådets Generalforsamling i søndagsstøvregnen

Lisbeth Knudsen (som nok alligevel ikke har skrevet Socialdemokraternes principprogram) skal holde oplæg om ‘Kvinder og magt – i bestyrelser og direktioner’. Et væsentligt emne når man tager i betragtning, at kvindelige topledere i den private sektor udgør 4,4% – og på niveauet under 7,7%.

Dette kan umuligt være udtryk for en kvalitetsforskel mellem de to køn!