Hvorfor vælger Kenneth Plummer netop, at føre kniven så bastant mod DR’s sportsredaktion?
Svar: Fordi han ved, at Dansk Folkeparti er klar over, at en stor del af deres vælgere er sportsglade danskere der med ildhu følger med i danske sportsfolks internationale præstationer.
Derudover ved han, at det har en enorm symbolsk værdi at skære i sportsdækningen. Sport kan de fleste relatere til, og langt de fleste har en holdning til det danske fodboldlandshold.
Det er vilkårene for læserbreve sendt til aviserne, at redaktionen kan tillade sig at beskære. Oftest sker det ikke, engang imellem er det helt ok, men så er der de gange hvor man bliver utilfreds, fordi en nuancering eller tone ændres markant.
Nyhedsavisen bragte i dag min kommentar til poliforbundets formand Peter Ibsen. Se den her: Nyhedsavisen d. 25. april s. 21. Allerede i avisens konstruerede overskrift er den gal (Hvad skjuler politet?) idet den nu med sikkerhed antager at politiet skjuler noget. Det var ellers blot et spørgsmål jeg stillede, hvorfor det i det mindste burde have heddet: Skjuler politiet noget?
Peter Ibsen føler sig frustreret over den verserende debat om forløbet under rydningen af Ungdomshuset. Se Politiken
Det skal han da være i sin gode ret til, men når frustrationen fører til trusler om at en uvildig undersøgelse vil føre til, at politiet i fremtiden ikke vil gøre deres arbejde, er han ude på et skråplan.
De nye oplysninger om politidrabet på en 43-årig sindsforvirret person på Frederiksberg d. 19. juni 2006 giver os alle endnu engang anledning til at overveje et andet politiklagesystem.
Sagen rejser nogle væsentlige principielle spørgsmål.
Denne sags forløb efterlader offentligheden med usikkerhed. Er der sket en fejlagtig vurdering af betjentene eller hvad? Det er ødelæggende for vores alles opfattelse af, at vi lever i en retsstat. Læs videre (PM) SF: Brug for et andet politiklagesystem→
Det må være en forskrækkelig følelse, at føle en snigende fremmedgørelse i sit eget hus. Jeg kan godt forstå at nogen får det på denne måde hver gang Dansk Folkeparti iværksætter sit fundamentalistiske korstog. Oftest slår jeg det selv hen, og jeg har da også tidligere slået til lyd for ikke at lade deres provokationer gøre mere skade, ved blot at vende den anden kind til.
Historien gentager sig – sager om asyl- og opholdstilladelse der kommer i pressen – ender ofte med at få ændret afgørelse. Det er på samme tid godt, og så dybt betænkeligt.
I sagen om den 19-årige pige Linh Nguyen fra Vietnam er det det rigtige, det mest menneskelige, og det gennemført mest logiske, at hun har fået opholdstilladelse efter tre afslag og fire års kamp.
Men – derpå ryster man på hovedet. For hvilke nye oplysninger har ført til en ny afgørelse i fjerde forsøg? For mig at se ingen, eller ubetydeligt få.
Vi har en regering der uden blusel sendte landet i krig i Irak uden FN-mandat, og på et rystende usikkert grundlag. Når historien om denne krig – dens medfølgende forbrydelser og overtrædelser af konventioner – og dens sikkerhedspolitiske boomerangeffekt engang er skrevet færdig bliver det ikke køn læsning.
Det vil være noget der reelt vil betyde, at bøgerne ligesåvel kunne trykkes med blod og ikke blæk. Fogh ved det – men holder facaden så Komiske Ali ville være misundelig. Per Stig Møller ved det – og man kan her ane at det gør ondt. Og så er der Søren Espersen som nu iler hen til vaskekummen og erklærer krigen for en fejl. DF’s politiske agenda lever hovedsageligt på folkets korte hukommelse.
Jeg reagerede i dag på historien om færre kommunale henvisninger til kvindekrisecentre, med denne pressemeddelelse:
I dagens Metroxpress kan man læse, at kommunerne efter kommunalreformen står tilbage med en større netto-udgift for hver enkelt døgns ophold på et kvindekrisecenter. Således er man gået fra at skulle betale 350 kr. pr døgn til nu at skulle klare en udgift på 1600 kr. Det er halvdelen af det samlede beløb på 3200 kr. hvor staten altså dækker resten. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre oplever, at den
økonomiske ændring har ført til et fald i antallet af kvinder der henvises til
krisecentrene.
Hvorfor vælger Kenneth Plummer netop, at føre kniven så bastant mod DR’s sportsredaktion?
Det må være en forskrækkelig følelse, at føle en snigende fremmedgørelse i sit eget hus. Jeg kan godt forstå at nogen får det på denne måde hver gang Dansk Folkeparti iværksætter sit fundamentalistiske korstog. Oftest slår jeg det selv hen, og jeg har da også tidligere slået til lyd for ikke at lade deres provokationer gøre mere skade, ved blot at vende den anden kind til.
Historien gentager sig – sager om asyl- og opholdstilladelse der kommer i pressen – ender ofte med at få ændret afgørelse. Det er på samme tid godt, og så dybt betænkeligt.
Den knaldsorte DF’er Søren Krarup har med sine 
Jeg blev altså lettere forvirret her til aften. DR TV-Avisen fortalte nyheden om den amerikanske IT-milliardær Charles Simonyi med ungarske rødder – hjernen bag Microsofts Office – der i disse dage er den femte private rumturist.