Politisk handlerum?

For hvert år ved budgettid bliver to ting tydeligere og tydeligere. For det første: Det borgerlige styre har på den facon som magten er fordelt på Frederiksberg langt større mulighed for at præge budgetoplægget samt tilegne sig den til tider lidt nørklede viden.

For det andet: Forvaltningen har enorm indflydelse på de politiske valg, der foretages. Især i en tid med økonomisk smalhals må politikerne forlade sig på ’embedsværkets bedste bud’ – ’kvalificerede overslag’ og ’saglige ordekvilibrisme’. Lad os sige det ærligt: Der er en del fugle på taget i kommunal budgetlægning. Således hviler der et enormt åg på direktion og medarbejdere om, at fuglene ikke bliver siddende deroppe.
Men det bringer mig dog noget bagvendt frem til at starte med taksigelserne.

Forvaltningen og direktionen fortjener nemlig ros for at have levet op til politikernes ønske om at få forelagt reelle politiske valgmuligheder. Når kommunen atter engang skal spare – eller effektivisere, som det jo hedder, for at vi alle har nemmere ved at fordøje maden – da er det i det mindste rart som politiker, at have mulighed for at prioritere – ikke så meget mellem skidt og kanel, men mere mellem forskellige udgaver af besværligt snavs. I SF tror vi på den tillidsfulde og saglige dialog, også i lukkede rum på rådhuset – ja vi mener faktisk, at det er en af hovedstyrkerne ved lokalpolitik.

I SF tror vi på åbenhed – ja, vi mener faktisk at det er et demokratisk mantra, som i den sidste ende kan være med til at styrke forståelsen for de økonomiske udfordringer, som kommunerne og altså også Frederiksberg står over for i år. Tænk nu hvis der faktisk blandt borgerne opstod konstruktiv debat om mulige valg, og at det i den sidste ende kunne være med til at kvalificere de endelige beslutninger.

I SF ærgrede vi os således over, at der ikke var opbakning til at finde sammen i et tillidsfuldt rum og kigge sagligt på samtlige af forvaltningens potentielle forslag. Det er fint nok, at materialet efterfølgende offentliggjordes, men det havde jo desværre ikke den store relevans længere. Det var bl.a. derfor, at SF valgte at tage forbehold i Magistraten og ønske fuld offentlighed om al budgetmaterialet uden at dette hermed kunne opfattes som støtte til forslagene, samt mene at alle potentielle forslag, ud fra en betragtning om kommunens økonomiske udfordringer, budgetmaterialets opbygning og den samlede budgetproces i år, burde have været sendt i høring.

Jeg er fuldstændig klar over, at det for nogen i salen vil være opportunt at ty til politisk bragesnak og spørge: ”Jamen, hvorfor sendte SF så ikke bare selv det hele i høring.” Til det har jeg to bemærkninger.

For det første ville det tillidsfulde rum, som det krævede ikke have været etableret, og SF kunne på trods af bemærkningen om, at det ikke skulle opfattes som støtte til forslagene, have risikeret, at onde og bevidst usaglige tunger havde stemplet os som spareknivens ypperste førere.

For det andet ville det have været en høringsfase, der havde mistet lidt af sin energi, idet det jo ville stå klart, at der kun havde stået et parti bag udsendelsen, og at intet af det således ville blive gennemført – i hvert fald i budget 2013.

Effektiviseringer igen igen
Som sagt er der ikke noget at komme uden om. Hullet i statskassen, som den tidligere borgerlige regering efterlod, var langt større end forventet. Og der var ikke blevet investeret i fremtiden – i jobskabelse, ja i det vi skal leve af, men i stedet var der blevet givet ufinansierede skattelettelser. Så desværre må vi fortsat finde os i stramme tøjler i kommunerne.

For SF er det til enhver tid centralt, at effektiviseringer generelt ikke fører til servicenedgang, og i hvert fald ikke for de svageste og de økonomisk ringere stillede. De skal ikke betale regningen, også fordi det uvægerligt ville føre til yderligere omkostninger i fremtiden.

SF tager på det sociale område således hånd om dem, der har svært ved at tale deres egen sag.

Så selvfølgelig skal vi fx ikke til at anlægge en strammere praksis for forældrebetaling ved anbringelser udenfor hjemmet. Det ville svare til at abonnere på den liberalistiske ideologi om, at blot man forarmer folk nok, skal de nok finde ud af at klare sig.

Klubberne får flere unge i de kommende år. Det stiller større krav til den pædagogiske kvalitet. Ergo vil det være dybt problematisk at sænke andelen af uddannet personale.
I SF er vi også nervøse ved yderligere effektiviseringer på hjemmepleje. Hvornår løber koen egentlig tør for mælk?

Skæv behandling af sagen om skæve boliger
Winston Churchill sagde engang følgende: ”Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale, du nogensinde har fortrudt.“ Det var kloge ord, men det er faktisk svært at overholde dem når talen falder på sagen om de skæve boliger. Det er en SF-sag som har været med i budget på budget, og som har været en krig undervejs, og desværre fortsat er det. Og gudhjælpemig om der ikke atter engang lægges op til, at SF skal kæmpe for at få afsæt anlægsmidler til projektet, og at jeg igen ser mig nødsaget til at bruge taletid på det. Nu er det nok. SF forventer, at borgmesteren får tydeliggjort, at tidligere budgetforlig selvfølgelig respekteres.

I SF erkender vi at anlægsloftet er en noget ærgerlig udfordring for en kommune i vækst og med en størrelse som Frederiksberg. Der skal prioriteres mellem gode projekter, og jeg skal allerede nu gøre det klart, at SF ikke er tilfreds med oplægget på klima- og trafikområdet. SF tager på det grønne område vare på en anden gruppe, der af gode grunde har svært ved at tale selv – nemlig fremtidens medborgere. Vi er et parti, der til enhver tid prioriterer cyklister og fodgængere højere end biler. For at illustrere det: En manglende cykelsti eller ringe sikkerhed ved skoler kan have fatale konsekvenser, hvorimod vi nok bedre kan undvære lidt slidlag på vejene, indtil der er plads i rammen til dette.

Ydermere mener vi i SF, at anlægsloftet fordrer, at vi nu for alvor stiller os selv spørgsmålet: Hvor mange borgere kan og skal vi egentlig være på Frederiksberg for at kunne opretholde en kommune med høj livskvalitet? Vi kan ikke blive ved med at udbygge. Efterhånden vil vi jo kun have højere byggeri tilbage som eneste mulighed.

I SF har vi med tilfredshed noteret os, at den unødvendige KL-undersøgelse om lærernes arbejdstid fortalte, at lærerne på Frederiksberg underviser mere end landsgennemsnittet. Tænk – de lever sågar op til aftalerne i den budgetmæssige forudsætning. Nu kan vi forhåbentlig komme videre med tillidsbaseret dialog. Vi glæder os fortsat over midlerne vi i SF fik afsat til kompetenceudvikling. De bliver udmøntet rigtig godt her i 2012.

Noget andet der ser ud til at blive udmøntet på fremragende vis, er de 10,4 mio. kroner som Frederiksberg har fået til styrkelsen af kvaliteten i dagtilbuddene. Med denne tilførsel kan vi, uden at vi i SF på Frederiksberg selv behøver at kæmpe videre for det, få øget basisnormeringen og den øgede andel af uddannet personale. Det er sådan noget, der næsten er for godt til at være sandt, og hvor man bør kippe med flaget for den nye regering.

Forvaltningen har ligeledes gjort det godt i oplægget til hvordan de godt 5 millioner til udbygningen af det lokale sundhedsvæsen kommer til sin ret. Det vil især komme kronikerne til gavn og mindske antallet af genindlæggelser, som er så tung en udgiftspost for kommunen.

SF vil denne vej
Det står skidt til med arbejdspladser i øjeblikket. Vi må og skal som kommune være aktive i det seje træk, det er, at få folk ud af ledighed. Lad os prøve noget anderledes, nemlig en opsøgende indsats for at skabe arbejdspladser – via et arbejdspladsskabelsesteam. En enhed, der via opsøgende arbejde kan være med til at opsøge og påvirke muligheder i det private erhvervsliv. Noget skal der til, herunder også for de medborgere, der står til at miste deres dagpenge. På Frederiksberg bør vi sætte os for at stable vores eget akutpakkeberedskab på benene.

Sædvanen tro fortsætter vi i SF med skridt for skridt at forbedre tilbuddene på værestederne i kommunen. Der er ikke tale om koloenorme input i økonomisk forstand, men i menneskelig værdi kan det være umuligt at prissætte. Færre genindlæggelser og mindre pres på kommunale instanser er dog en uomtvistelig effekt. Derfor vil vi arbejde for tilførsel af en pædagoguddannet medarbejder til værestedet Flinten

Et område, hvor der bør være potentiale for vækst, er turismen. I SF mener vi, at Frederiksberg har behov for at opruste på dette felt. Der skal en markant anden indsats til for at få verdens gæster lokket ud til Frederiksberg – og vel at mærke blive der. Til gavn for erhvervsdrivende og kommunens kasse foreslår SF derfor at budgetlægge med foreløbigt en 2-årig turismepakke. Den skal bruges til turistfremmende initiativer, herunder både til brandkortlægning, markedsføring, herunder især viral, men også til direkte turistkontakt-rettede tiltag.

SF’s grønne budskab til de borgerlige lyder således: Vi vil se ændrede prioriteringer: Cyklisterne skal tilgodeses – klimatilpasningen og den energivenlige transport skal fremmes. Vi er således ikke tilfredse med det ufine trick, at sætte det hele på omprioriteringslisten for at tro, at man kan ende med spise SF af med status quo. Det er således kun en forret for SF.

Foruden den korte liste af forslag fra SF, som jeg netop har omtalt, tager vi desuden adskillige andre tiltag med til budgetforhandlingerne. Det være fysioterapi til medarbejderne, socialrådgiverindsats på skolerne, hjemmevejleder til familier med børn med handicap, øget frekvens på cykelindsamlinger, hævelse af rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere, IT-didaktisk udvikling på skolerne, øvecontainere og en mobil musikscene, der kan medvirke til at skabe liv i byen

Alt sammen visioner, som hvis de førtes ud i livet, ville gøre Frederiksberg til et bedre sted at leve eller være ansat.

Og vi er som altid interesserede i at tage del i en konstruktiv diskussion ang. en skattepromillehævelse og øgede parkeringsindtægter.

Vi vil se en imødekommelse af SF’s ønsker. Borgmesteren bør nu have erfaret, at budgetter og kommune har brug for SF’s virkelyst og idérigdom, og at ikke mindst de borgerlige har behov for dette saltvandsdrop.

I modsat fald ser vi i SF frem til at fremvise et alternativt rød-grønt budget – med mod, progressivitet og hjertet på rette sted.