Ny og åben budgetproces
Set med de demokratiske briller er det grundlæggende en fornøjelse at kunne holde denne tale i dag. For i dag og på onsdag skal vi som politikere forholde os til et budgetoplæg, som ikke allerede er blevet klappet af. Det er en nyskabelse på Frederiksberg, og som de fleste vil være klar over, er SF ikke et parti, der går ind for at fastholde traditioner, når de er dårlige.

Det siges ofte lettere lakonisk, at alle vil have fornyelse, men ingen vil have forandring. Det er en lære, som desværre i visse tilfælde kan kædes sammen med Frederiksberg. Men der er heldigvis lyspunkter, og den demokratiske udvikling af kommunens budgetproces er så sandelig en af disse.

I SF var vi da også klare i spyttet, da vi ved sidste års budgetforhandlinger pressede på for at få skubbet til tingene. I særdeleshed har vi fået langt mere åbenhed om budgetprocessen, idet borgere og alle andre interesserede på forhånd har haft mulighed for at se med i budgetdokumenterne på kommunens hjemmeside. På sin vis kan dette kaldes for år 0 for budgetdemokratiets indførsel på Frederiksberg. Det betyder dog også, at der fortsat kan være startvanskeligheder. Og i SF er vi meget interesserede i at høre nærmere om disse, inden Magistraten får lejlighed til at vurdere plusser og minusser ved budgetprocessens afvikling i år.

En økonomisk redningsaktion
Fra den første dag jeg satte mine nyindvalgte ben på Frederiksberg Rådhus, har jeg følt det som var jeg med i en større redningsaktion. Ikke en så forfærdelig og grusom én som var i gang i New York for 10 år siden, men i lokalt regi en økonomisk redningsaktion. Uden at have partipolitisk andel i budget 2010 tog vi alligevel medansvar for at holde dette oven vande. Og budget 2011, som SF stadig er en del af, har så sandelig også haft brug for en portion kunstigt åndedræt.

Jeg havde ikke troet, at vi i oppositionen, SF sammen med Socialdemokraterne og i visse tilfælde også Enhedslisten, på bare halvandet år, understøttet af en solidt arbejdende forvaltning med faglig omsorg for kommunens økonomi, er lykkedes med at holde denne kommunes økonomi på ret kurs. Og tak for det til forvaltningen, herunder også for arbejdet med budgetoplægget.
En redningsaktion, som den vi har taget del i, var ikke hvad jeg havde regnet med eller havde håbet på, men når det skulle være, er jeg tilfreds med, at vi i SF har taget vores del af slæbet, men det har til tider været tungt. Vi kunne i grunden have valgt at følge kommunens renholdningsslogan: ”Det er god stil at rydde op efter sig selv”, hvilket havde betydet, at de borgerlige partier og i særdeleshed de konservative, som havde grisset med pengene, selv måttet have ryddet op.

Men i SF er vi altså ikke bange for at få snavs på fingrene, dog kun så længe vi kan være sikre på at det samme gælder de andre. Her har vi dog til tider kunnet ønske os en større ærlighed i renholdningsarbejdet fra de borgerliges side.

Alt i alt har der været elementer af ’Kejserens nye klæder’ i de borgerliges fremvisning af kommunens økonomi. Det har nemlig stået klart, at den i visse tilfælde ikke har haft så meget tøj på.

Budgetsprog
For os politikere er det naturligvis interessant at få forelagt forvaltningens syn på, samt verbale tilgang til den økonomiske situation. Sidste år lød det om budgetoplægget for 2011: ”Det er ikke et sparebudget, men et effektiviserings- og omprioriteringsbudget”. I år lød det så: ”Det er ikke et sparebudget, men et effektiviserings- og omprioriteringsbudget”. Men hov, det var jo det samme de sagde. I år tales der dog ikke om ’effektiviseringsforslag’, men om ’handleforslag’, og begrebet ’nivellering’ optræder ikke længere i materialet.

Hvor det i budget 2011 var absolut problematisk, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad blev oplyst om nødvendige besparelsestiltag, er der dog i år til dels mere ræson i at betragte budgetperioden, som værende i balance, endskønt der først er tale om en sådan økonomisk balance i 2014, ifølge forvaltningens oplæg.

MEN (og det er et centralt, og ikke særlig uskyldigt ord), dette kræver først og fremmest, at budget 2011 overholdes og at effektiviseringsplanen fastholdes, samt at vi politikere kan formå at holde os inden for den fremlagte omprioriteringsramme på 42 millioner kr. Herunder altså også den af forvaltningen fremlagte demografipulje på 35 millioner kr. Hvis så bare den siddende regering  i det mindste havde besluttet sig for at lade sin udviklingsforskræmte nulvækst indeholde en demografitilførsel, og altså ikke bare pris- og lønregulering. Men sådan skulle det desværre ikke være. Mon ikke en ny og helt anden regering vil råde bod på dette.

For overhovedet at opnå en omprioriteringsramme på 42 millioner kr. skal vi således først udmønte 25,4 millioner kr. fra budget 2011, samt atter finde effektiviseringer på 16,9 mio. kr. og herunder især på det specialiserede socialområde med 11 millioner kr. Altså i alt 42,3 millioner kr. Man skal altså først gennem ild og vand for overhovedet, at kunne skimte muligheden for som politiker at gøre andet end først bare at nikke til effektiviseringer og derpå nikke til deres konkrete udmøntning. Man skal næsten have en hang til masochisme for at være kommunalpolitiker i disse år. Tænk om man ligesom Tommelise kunne sætte sig op på ryggen af en CO2-venlig svale undtaget for nødvendig flyafgift, og flyve ”bort fra den stygge muldvarp og hans mørke stue, langt bort over bjergene til de varme lande, hvor solen skinner smukkere end her, hvor der altid er sommer og dejlige blomster.”

At være i budgetforlig
Hvis nogen i salen eller hjemme i stuerne ved familiecomputeren med livestreaming skulle være i tvivl om, hvad det betyder at være i budgetforlig, skal jeg lige forklare, at det ikke er det samme som at være i valggruppe. Det er således kun de borgerlige partier, og hertil regnes altså i denne sammenhæng også det radikale mandat, som sidder på formandsposterne. Når vi i SF indgår i et budgetforlig gør vi det med den klare formodning, at de af vores budgetforslag, som der er fundet enighed om, vil blive behandlet med den samme omsorg, som de borgerlige forslag der fandt vej til budgetaftalen.

I SF er vi af den faste overbevisning, at det primært er ved budgetforhandlingerne, der debatteres, prioriteres og skabes kompromisser. Efterfølgende gennemføres og udmøntes beslutningerne så længe, der ikke opstår force majerure situationer. Kort sagt mener vi i SF ikke, at det er rimeligt, at vi skal kæmpe 2 gange for vores forslag. Først ved budgetforhandlingerne og igen i løbet af året. Borgmesteren må som forvaltningens politiske leder drage omsorg for hele budgetforliget, og ikke på en facon så man sidder tilbage med en fornemmelse af, at en del sager lige skal klappes af inden næste års budgetforhandlinger.

Der kan nævnes flere tilfælde: Open source-undersøgelsen burde i grunden have været en sag, der havde været sendt videre højst en måned efter budgetforliget. Det to-årige forløb med tilskud til udsatte børns deltagelse i fritidsaktiviteter burde have fundet sin form langt tidligere. Sagen om skolemad, som endte med en total nedlæggelse var ligeledes en skuffelse for SF.

Desuden bemærkes det, at analysen på parkeringsområdet, som behandles senere i aften, samt udarbejdelsen af en trafik- og mobilitetsplan og tiltag til lokal afledning af regnvand (LAR) rent faktisk indgik i budget 2011

Derudover kan det nævnes, at vi i SF stadig savner de ’skæve boliger’ fra Hjemløseplanen, og at vi ærgrede os enormt meget over at der ikke var opmærksomhed over for bevillingsudløbet på den boligsociale indsats i Finsens Have. En bevilling der løb tilbage til budget 2008.

Et magisk rådhus?
Harry Potter brugte så absolut sit første år på Hogwarths til at lære stedets hemmeligheder og kringelkroge at kende. Frederiksberg Rådhus er så sandelig kendetegnet ved klassisk arkitektur, men decideret magisk er det trods alt ikke. Det har således ikke været muligt at fremtrylle ekstra pengesedler. Under den siddende regering har kun knofedt og hårde prioriteringer været løsningen for kommunerne. Jeg kan således berolige borgmesteren med, at rollen som Lord Woldemort er blevet spillet af en politiker på Christiansborg.

Det har nemlig til tider været tragikomisk, hvad den borgerlige regering har disket op med til kommunerne. Som eksempel kan nævnes et af de fabelagtige forslag fra ’Gensidighedsaftalen’ (igen et fantastisk surrealistisk begreb), og specifikt ’Mere tid til velfærd II”. Her forklarer forvaltningen, at vi på Frederiksberg kan spare 5.000 kr. i 2012 på mindsket tidsforbrug vedr. borgerhenvendelser om olietanksregistret.

SF har tidligere fremført, at den tekniske serviceramme for 2012 skal udnyttes fuldt ud, og det lægger forvaltningen heldigvis op til. Dog mener vi, at det er værd at underkaste råderumsvurderingen et nærmere eftersyn.  

Problematiske handleforslag
Et absolut plus ved den nye budgetproces er som sagt, at vi som politikere kan få input fra borgere og andre aktører inden selve budgetkonferencen. I SF ønsker vi altid at huske på, at politiske beslutninger ikke altid skal træffes ud fra et specifikt økonomisk overslag, men også ud fra et samlet billede af hvad det er, som i borgernes øjne gør livet på Frederiksberg godt. Som ikke udtømmende eksempler kan det bemærkes, at vi i SF har noteret os, at forslaget om at nedlægge Klub Huset og sammenlægge den med Klub Tempeltræet har givet anledning til borgerhenvendelser. Det er således et forslag, som vi har brug for at få belyst bedre. Personligt vil jeg således meget gerne have lov til at komme på et officielt besøg inden budgetkonferencen.

Ydermere må det siges at være et springende punkt, hvorvidt grebet på det specialiserede område vedr. omlægning af Magnoliahusets drift til Dagtilbudsloven, har videre politiske konsekvenser end vi umiddelbart kan overskue. Forslaget fremstår problematisk og det bør således beskrives i en noget grundigere fremlæggelse. Men vi er i SF meget kritiske.

Ligesom vi mener at incitamentsmodellen for yderligere hjemtagning af gevinsten ved yderligere fald i sygefraværet bør gennemgås nøje.

Desuden er der sammenlægningsforslag på daginstitutionsområdet som kalder på en grundig diskussion, ligesom vi er meget opmærksomme på, at hunden ikke fodres med sin egen hale, når dagtilbudområdet skal arbejde mere inkluderende for penge fundet på netop området for særlige formålstimer og pladser.

Ydermere har Ældrerådet fremsendt en stringent gennemgang af handleforslagene på området, samt tilføjet egne forslag til forbedringer for de ældre. Der er kun al mulig grund til at lade dette papir danne grundlag for en sund drøftelse.

På det specialiserede socialområde er vi fuldt bevidste om, at økonomien er meget presset, men vi skal samtidig bevare og udvikle området, da det jo alt andet lige kan gå hen og blive endnu dyrere på sigt, hvis vi presser vores institutioner så meget, at de ikke kan tage hånd om de anbragte.

SF’s ønsker for 2012 på servicedrift og anlæg
I disse år bliver der som et led i inklusionstankerne stillet nye krav til folkeskolens lærere. I SF mener vi såmænd også at denne gruppe af offentligt ansatte kan klare nye udfordringer. Men når det så er sagt, bør vi også huske på, at det er os på rådhuset, der har det politiske ansvar for at projektet lykkes.  Derfor bør vi investere det nødvendige. For lykkes det ikke, vil det i sidste ende være børnene, der kommer til at betale prisen.

I SF mener vi, at der er brug for midler til et generelt kompetenceudviklingsløft hos lærerne. Lærerne vil gerne dygtiggøre sig, for de ved jo om nogen en del om den livslange læring.

På daginstitutionsområdet har vi i SF noteret os forvaltningens svar på spørgsmålet om antallet af ledere med en decideret lederuddannelse. 41 % har gennemført et årskursus, hel diplom, enkeltfags diplom eller en master, mens 19 % har påbegyndt en diplom eller master. Der er rigtig meget kvalitet, der starter med god ledelse. Derfor ser vi frem til at drøfte dette ved budgetforhandlingerne.

På det sociale område vil SF fortsat være garant for, at det ikke skal blive dem, der har det allersværest, der kommer til at lide under den nuværende regerings nulvækst. Alt andet vil for det første være en falliterklæring og for det andet bygge på rigtig skidt politisk indsigt. Forebyggelse er det ultimative kodeord, idet folk, der får det dårligere, uvægerligt vil komme til at blive dyrere for kommunen. Vi vil sikre at fx helhedsplaner også kommer til at indeholde umiddelbare tiltag, der leder vejen.

På det grønne felt ser vi fortsat frem til at bidrage med forslag. Essentielt er der, når vi taler om miljø – og særligt klima på Frederiksberg, kun to ting, der virkelig rykker: Energibesparelser i eksisterende bygninger og en massiv indsats overfor transportområdet.

Derfor vil vi for eksempel præsentere forslag på cykelområdet. Ligesom vi har et in-house forslag som alternativ i forbindelse med ESCO-løsninger, som vi er interesserede i at bede forvaltningen om at se nærmere på. Og lad mig igen bemærke, at løsninger med lokal afledning af regnvand (LAR) rent faktisk indgik i budget 2011, men det bør vi følge markant op på nu, og det er tvivlsomt, om oplægget rummer tilstrækkeligt med midler på dette felt.

Anlægsområdet blev heldigvis fri for stramme tøjler i Økonomiaftalen, men bør stadig være båret af solid opmærksomhed på, at vi stadig har råderum til især nødvendige beslutninger på skoleområdet i de kommende år.

For SF er det centralt at idrætsområdet får den nødvendige opmærksomhed. Der er flere interessante forslag, men især omlægning til kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej og lys på skolebanerne er nødvendige tiltag, hvis man anlægger en betragtning om hurtig aktivitetsudvidelse.

—-

I SF går vi til budgetforhandlingerne med en klar forventning om, at de borgerlige vil nikke til vores forslag. Der skyldes ved kasse 1, når nu vi i SF har været så høflige at følge sloganet ”Det er god stil at rydde op efter sig selv”, selv om vi grundlæggende ikke har været med til at grisse.

(Talen blev holdt den 12. september 2011, og kan også ses her: Ordførertale – SF)