Idrætten har trange kår på Frederiksberg. Der mangler boldbaner og haller. Års konservativ nedprioritering har sat sine spor. Frederiksberg ligger et godt stykke efter landsgennemsnittet, når man ser på kommunernes forbrug på idræts- og fritidstilbud pr. indbygger. I hovedstadsområdet ligger vi også klart i den tunge ende.
Samtidig bliver vi flere, herunder især børn, der skal bruge de samme baner og haller. Kommunens økonomi er under pres, så flere penge til idrætten bliver der næppe den kommende tid. Derfor må der i stedet kreativitet til. Vi må bruge vores pladser bedre – lukke gader og stræder af til midlertidige aktiviteter, og få mere ud af de muligheder, vi trods alt har.
Her kunne en idrætsfestival være med til at vise, hvordan sport og idræt kan udfolde sig midt i byen. Frederiksberg Allé kunne spærres af for en weekend og for eksempel bruges til tenniskampe, rulleskøjteløb og hockey. Der kunne være kapsejlads med små både eller kanoer i Frederiksberg Have.
Kommunen kunne blive fyldt med fodbold-, håndbold- og basketballstævner på boldbanerne, Solbjerg Plads, Lindevangsparken og ved Domus Vista. Beachvolley kunne udfolde sig hos Life (tidl. Landbohøjskolen) og BMX-væddeløb på Dalgas Boulevard. Gymnastikstævne, børneløb og stafet kunne udøves i Søndermarken, og Julius Thomsens Plads kunne være kampsportscentrum. I svømmehallerne ville der være svømning, udspring og vandpolo. Fitnesscentrene kunne åbne dørene for spinning og andre tilbud, og den urbane og ikke-organiserede sport, såsom for eksempel parkour, kunne få lejlighed til at vise sig frem.
Alt hvad der er praktisk muligt er i spil – kun klubberne definerer og sætter grænsen. Kommunen kan bistå med noget af det praktiske og stå for at koordinere aktiviteterne.
De seneste medlemstal for sportsklubberne viser en meget beskeden fremgang til trods for, at vi i disse år oplever en kraftig befolkningstilvækst. Meldingerne fra nogle af de store, populære idrætsgrene er: at uden flere baner og haller, så er der simpelthen ikke plads til mange nye medlemmer. Det er trist. Trist for vores børn og unge, der ikke får de gode oplevelser, som sport kan give. Trist for de ældre, hvis livskvalitet kunne øges gennem bevægelse og samvær. Og trist for alle os andre som også går glip af muligheder, der findes i de fleste andre byer.
Det er vores håb, at en idrætsfestival kan være med til at sætte fokus på idrættens vilkår og få de kreative idéer frem, så vi får mere glæde ud af de muligheder vores by rummer. Vi mener således, at idrætten og sporten har behov for en selvstændig platform, hvor den kan vise sig frem, uden at drukne i andre kulturtilbud som under Frederiksberg-dagene.
Ideen om en idrætsfestival opstod på et dialogmøde inden jul, og vi synes, den er så god, at vi vil stille det som forslag i Kommunalbestyrelsen, at Frederiksberg skal have en stor idrætsfestival.
Af: Balder Mørk Andersen (SF) og Sine Heltberg (S), medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg d. 6. januar 2011)