Burka og sexkøb

Burka-sagen er i sig selv et politisk selvmål for Venstre og Konservative, men i redningsbestræbelserne er der trods alt åbenbaret en samfundstilgang der burde have implikationer på andre mere væsentlige områder.Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener nemlig, at det danske samfund skal være et åbent samfund, der baserer sig på demokratiske værdier, og at det kvindesyn, som burkaer repræsenterer skal bekæmpes. Det er nemlig for ham at se ”fænomenet, menneskesynet og de værdier, de hviler på”, som er væsentlige og bør bekæmpes.

Tænk om det var begrebet prostitution som den borgerlige statsminister talte om, og hvis den seksualiserede vold mod prostituerede nød den samme opmærksomhed. Så kunne vi få både grundige undersøgelser, sociale tiltag, og passende retslig opmærksomhed på mennesker der skader andre ved at købe sex.

(Politiken d. 22. januar – indsendt som talsperson for 8. marts-initiativet)

0 tanker om “Burka og sexkøb”

  1. Godt set, Balder!
    Kør videre i den retning. Du kunne måske også tænke pædofili ind i diskussionen.
    Hilsen – nis

  2. Grundige undersøgelser er der da netop på det område. Bevares, de kan blive grundigere og endnu bedre, men hvad nytter det set fra dit perspektiv? Det er jo lige præcis på det område, at du (og 8. marts-initiativet) konsekvent nægter at lytte til fagkundskaben og tér jer ligesom Dansk Folkeparti – de faglige rapporter og undersøgelser, der ikke passer ind i dagsordenen “forbud, kriminalisering, straf” bliver ignoreret, mens den sjældne bestilte rapport, der bekræfter den politiske dagsorden bliver hyldet.

  3. Til Ole
    Det er åbenlyst ukorrekt hvad du påstår. Et øjeblik troede jeg faktisk at du talte om prostitutionslobbyen.

    Jeg er dog enig i at den viden vi har fra undersøgelser pt. er rigelig til at fastslå nødvendigheden af et forbud mod køb af sex.

  4. Hvilke undersøgelser, Balder?
    Det er altså en usandhed, når du rask væk og uden argumentation eller dokumentation påstår, at det jeg skriver er “åbenlyst ukorrekt”. Hvis det var så “åbenlyst”, så ville der jo næppe være så mange, der ikke kan se det. Det åbenlyse er det der er åbenlyst, og du taler om noget, der er hyllet i oskuritet.

    Det er ikke bare “åbenlyst ukorrekt” det, du påstår. Det er bevidst løsagtig omgang med sandheden. Fagligt funderet forskning konkluderer det samme som enhver – især enhver venstreorienteret – kan sige sig selv: kriminalisering og tab af rettigheder medfører værre vilkår ikke bedre. Det er logik for burhøns og det er også hvad al forskning underbygger. Du taler mod bedre vidende – og desuden er din politiske indfaldsvinkel beklageligvis (efter min mening) den samme som regeringens/DFs: ignorer sagkundskaben og brug staten til at kriminalisere alt vi ikke kan lide uanset at vi ved, at problemerne bestemt ikke bliver midndre af at blive forbudt. Det er DF-strategi og har intet med en saglig venstrefløj at gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *