(PM) Nordens største bordel, Danmark, er også snart det eneste

Logo fra 8. marts-initiativetDen 20. april vedtog det islandske parlament at gøre det forbudt at købe sex.
Købeforbudet er det tredje af sin slags i Norden. Sverige forbød sexkøb i 1999, Norge i januar i år.

Det er kloge lovvedtagelser. I Sverige er andelen af mænd, der køber sex, faldet fra 13,6 pct. før sexkøbslovens indførelse i 1999 til 8 pct. i dag, 9 år senere . Det er forebyggelse, der nytter noget! 

”Norge, Sverige og Island har forstået, at prostitution, kvindehandel, udnyttelse og skadevirkninger er fire sider af samme sag. De har taget konsekvensen og frataget borgerne retten til at købe sex og derved skade andre. De har skabt grobund for et mere ligestillet og socialt ansvarligt samfund” siger talsperson for 8. marts-initiativet, Balder Mørk Andersen.

”Hvornår forstår den danske regering, at de mere end 100.000 danske mænd, der køber sex igen og igen, bør stilles til ansvar for deres udnyttelse af næsten 6.000 kvinder i den danske sexindustri? Rufferisigtelsen mod Anni Fønsby er blot det nyeste eksempel på, at sexindustrien er én stor udnyttelsesfabrik,”siger Hanne Helth, talsperson for 8. marts-initiativet.

8. marts-initiativet ønsker den islandske befolkning til lykke med den nye sexkøbslov. Island har handlet modigt og fremsynet. Vi ser frem til en lignende lov i Danmark.

Talspersoner
Hanne Helth, 61 62 59 60  Balder Mørk Andersen, 26 14 04 65