“Hvis du – unge lømmel – ikke opfører dig ordentligt kommer staten og giver dig en dummebøde, eller tager nogle af dine forældres penge!”

Sådan er essensen i Velfærdsminister Karen Jespersens senest barslede forslag om ‘behandling’ af såkaldt utilpassede unge. Der er ingen tvivl om, at dette samfund rummer børn og unge med store sociale problemer, og uden almengyldige kompetencer for hvordan man opfører sig i et samfund. Men disse problemer er som oftest et resultat af at familien har nogle problemer af forskellig karakter.   

Den politiske tilgang som ministeren lægger for dagen er for mig at se menneskefjendsk, ligesom den er præget af en manglende tro på at mennesker kan forbedre sig, hvis de i højere grad mødes med forståelse og klogt balancerede krav.

Man kan ikke forarme folk til at komme bedre på plads i dette samfund. Hvis der tages penge mangler de i husholdningskassen. Forældrene skal derfor arbejde mere, med mindre tid til børnene til følge. Børnene får desuden ikke små lommepenge, og ser da måske en anden ulovlig udvej til at skaffe sig nogen.

Dermed fortsætter en dårlig spiral, og hvem medvirker da til at holde den i gang? Staten. Som senere hen kommer til at betale for konsekvenserne. Økonomisk molbo-budgettering er hvad der er tale om. Man græmmes og må forstemt erkende, at det til tider virker som om at VK+DF ønsker at holde problemer ved lige, fremfor at bekæmpe dem på klog og lødig vis.