Endelig ser der ud til at være lydhørhed hos Statsministeren om nedsættelsen af en lønkommission: Politiken. Det har været et ufravigeligt ønske hos fagforbundene for de offentligt ansatte, og i flere år er nødvendigheden af et helt andet fokus på ligelønsproblematikken blevet rejst af eksperter og andre folk med viden om området. Tallene har talt sit tydelige sprog: Ligeløn er ikke noget vi har i Danmark.

Dog sniger der sig en frygt ind hos mig: Vil dette blive endnu en langvarig syltekrukke? Regeringen ynder jo at lade som om, at den tager problemer alvorligt, for efterfølgende at sylte sagen. Ja, i SF ønsker vi en ligelønskommission, men det skal altså være en kommision med økonomisk råderum. Blot at vente på at en kommission vil fortælle os nogenlunde det vi godt ved i forvejen, er omsonst. Det bliver først spændende, nyt og fremtidssikrende når man giver dem midler, så de kan byde ind med hvilke løsninger der hurtigst batter mest.

Ligeledes er der god grund til at være opmærksom på sammensætningen af en ligelønskommission. Den skal være apolitisk, og hovedsagelig sammensat af repræsentanter fra fagforbund og med videnspersoner af økonomisk og socialforskningsmæssig karakter. Den uforklarlige lønsforskel mellem kønnene skal modarbejdes – alt andet er bare uretfærdigt og hæmmende for velfærdssamfundet. Den forklarlige del af lønforskellen skal modarbejdes ved samtidig at arbejde videre på et mere ligestillet samfund med alt lige fra øremærket barsel til fædre til flere kvinder i chefstillinger.

Som anført i Politiken stiller Fogh krav om at kommisionen også skal beskæftige sig med bonusløn. Tjahh, det er såmænd ok med mig, hvis blot han lover at give kommissionen et økonomisk råderum. Ellers kan man frygte at VK-regeringen selv samme dag som en kommission kommer med sine økonomiske bud, slår bremserne i og siger at det er for dyrt og for øvrigt er noget der skal klares mellem arbejdsmarkedets parter.