Vicedirektør Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder valgte i sit svar (10.5.) til vores indlæg (8.5.), at undlade at svare på vores anbringender. Til gengæld fastslår Instituttet nu, at prostitution ikke er en menneskeret, men en ’fundamental ret’ for de, der ’ikke ser sig selv om ofre’. En nyskabelse, og en meget subjektiv retlig definition fra Instituttet, og endnu et passioneret forsvar for prostitution, og for beskyttelse af efterspørgslen og indtjeningsmulighederne ved prostitution. Det er i stigende grad påfaldende, at Instituttet kaster hele sin aktivisme ind imod forslaget om at forbyde sexkøb, som indtil videre end ikke er tæt på et folketingsflertal, frem for at arbejde for at tilstrækkelige politiressourcer allokeres for at pågribe bagmændene bag prostitution og trafficking i Danmark.
Af Balder Mørk Andersen, folketingskandidat for SF og talsperson for 8. marts-initiativet
og Anne Sofie Allarp, cand. jur. med speciale i international ret og menneskeret og ansat som international sekretær i Socialdemokratiet
(Bragt i Politiken d. 23. maj 2008)
Det er ynkeligt at se SF-politikere kaste sig ud i dette nypuritanske korstog; i stedet for at arbejde for et forbud mod prostitution skulle I hellere arbejde for at forbedre vilkårene i branchen, så alle prostituerede kan arbejde under rimelige og sikre vilkår; det er den bedste sikring mod trafficking, man kunne tænke sig …
Mørk Andersen i Politiken d. 23. maj 2008
Under overskriften ”retten til sexkøb” kommenterer Balder Mørk Andersen fra SF i et læserbrev i Politiken 23. maj Vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofoed Olsens (BKO), indlæg af 10. maj, der var en kommentar til Mørk Andersens indlæg af 8. maj.
Mørk Andersen hævder – uden skygge af dokumentation – at BKO i sit indlæg ikke svarer på det, han kalder sit anbringende. Der er god grund til, at mørk Andersen ikke gør noget forsøg på at dokumentere denne påstand, for den er helt forkert. BKO påviser i sit svar, at Mørk Andersen i sit oprindelige indlæg af 8. maj har misforstået de synspunkter, Institut for Menneskerettigheder gør gældende, nemlig at prostitution ikke er en menneskeret, men at også prostituerede – selvfølgelig – har menneskerettigheder.
Mørk Andersen finder, at BKO’s synspunkt – at så længe alle prostituerede ikke anser sig som nødstedte ofre, så er det ud fra et rettighedsperspektiv meget svært at fratage samtlige prostituerede deres selvbestemmelsesret – for en nyskabelse og noget, han kalder ”en subjektiv retlig definition.”
Mørk Andersen gør intet forsøg på at begrunde, hvori nyskabelsen består, eller hvorledes der skulle være tale om en ”subjektiv retlig definition.” Det skyldes nok, at BKO’s synspunkt veldefineret er udledt af menneskerettighederne.
Derimod ser Mørk Andersen, at Instituttets forsvar for de prostitueredes menneskerettigheder er endnu et passioneret forsvar for beskyttelse af efterspørgsel og indtjeningsmulighederne ved prostitution.
Hvorfor i alverden Institut for Menneskerettigheder skulle beskytte efterspørgsel efter prostitution og indtjeningsmuligheder ved prostitution forbliver en gåde, som Mørk Andersen ikke forsøger at besvare.
Der er næppe anden forklaring, end at Mørk Andersen ikke magter at begribe, at Institut for Menneskerettigheder forsvarer menneskerettigheder, og muligvis forstå han slet ikke, hvad menneskerettigheder er.
Mørk Andersen slutter af med det synspunkt, at Institut for Menneskerettigheder ikke arbejder for, at tilstrækkelig mange politiressourcer allokeres til pågribelse af bagmændene bag prostitution.
Med denne insinuation når Mørk Andersen et historisk lavpunkt i sin lange kamp for krænkelse af de prostitueredes menneskerettigheder gennem forbud mod sexkøb.
TEAM GIMEL
Balder Mørk Andersens store problem er, at han dømmer og taler ud fra sine følelser, de er ikke egnede til at tænke med, men gode til at søge viden fra!
den viden har vi Team Gimel, med hjælp fra Birgithe Kofods Olsens Videncenteret for prostitusion,Indernationale videnskabelige raporter og danske lægefaglige raporter udtalelser fra mere end 50 aktive sex arbejdere og meget mere, påvist hans uvidenskabelige påstand.
Hans næste store problem er at han nægter alle de sex arbejdere taler sandt når de siger at de er frivillige.
Den kloge mand Balder Mørk Andersen.
Fastholder at alle prostituerede er stakler der har brug for hans hjælp, de er endten narkomaner eller handlede slave tøser.
Vågn nu op HR balder Mørk Andersen.
Til Carsten Agger
Du synes mig at være lidt upræcis.
Undertegnede og SF går ikke ind for en kriminalisering af prostitution (dvs. salget) men af købet. At bruge betegnelsen ’branche’ er ukorrekt, da det ikke er anerkendt som sådan – men som et socialt problem. At tro at en statsreguleret prostitution vil være den bedste sikring mod trafficking er direkte vrøvl. I Holland er menneskehandelen steget støt efter legaliseringen.
Ordene ’nypuritansk korstog’ betragter jeg blot som usaglig mudderkastning.
Til Knud/Anja
Det glæder mig, at jeg nu efter jeres mening er nået til et historisk lavpunkt. Her gik jeg og var så sikker på, at I fandt at det var indtruffet meget tidligere.
Det synes mig, at I blot vælger at råbe lidt nedladende ud i æteren frem for at debattere. Dette taget i betragtning vil jeg derfor nøjes med at indsætte først mit og Anne Sofie Allarps indlæg fra d. 8 og derpå Birgitte Kofod Olsens svar fra d. 10. Så kan andre læsere selv danne sig en mening om hvorvidt Kofod Olsen gik ind i en saglig juridisk diskussion og i sit svar forsøgte at debattere vores eksempler, eller om hun valgte at svare retorisk – ja, sådan set lidt som en (desværre) ’sand’ politiker.
Politiken d. 8. maj – http://www.baldersf.dk/2008/05/09/prostitutionspolitik-fra-institut-for-menneskerettigheder/
Institut for Menneskerettigheder ved Birgitte Kofod Olsen er gået i kamp for, at køb af sex fortsat skal være straffrit i Danmark. Argumentet lyder, at det vil krænke de prostitueredes rettigheder, hvis man gør det ulovligt at købe sex hos dem. Det medgives at perspektivet har provokeret mange.
Og det er også rigtigt: Det er ret provokerende, at Instituttet, med menneskeretten i hånden forfægter retmæssigheden af den utvivlsomt mest menneskerettighedskrænkende aktivitet i Norden i dag, og tilmed med en argumentation, der er væsentligt mere politisk end den er juridisk.
Instituttets argumentation savner allerede substans, når det uden videre etableres, at prostitution er et erhverv. Det forhold, at det ikke er kriminelt ifølge straffeloven, gør ikke i sig selv prostitution til et erhverv. Og at man skal betale skat af indkomsten, gør ikke automatisk prostitution til et erhverv, jf. den skat, man skal erlægge af gave, arv, formue, kapitalindkomst, etc. Hvis prostitution var et erhverv, så måtte myndighederne nødvendigvis træde til med ikke bare den fulde håndhævelse af arbejdsmiljølovgivningen, for at imødegå de mange risici, der er forbundet med prostitution, men man måtte også nødvendigvis henvise ledige kvinder og mænd fra arbejdsformidlingen. De sidste to årtiers eksplosive vækst i antallet af prostituerede i Danmark, og erfaringer fra udlandet, viser klart, at markedet langt fra har nået et mætningspunkt. At rufferi, så klart er strafbart ifølge loven, imødegår også argumentationen om, at prostitution er et erhverv.
Med et pennestrøg er en stor del af Europarådets medlemmer således blevet menneskerettighedskrænkere, og vores naboer i Skandinavien deres bannerførere. Følges Instituttets argumentation til dørs, må Danmark nødvendigvis også udråbes til krænker af ressourcestærke 15-17-åriges ret til at sælge deres kroppe, ved den lov, der forbyder køb heraf. Ligesom Danmark rask væk krænker borgernes ret til at sælge andre organer og kropsdele end kønsorganerne, f.eks. en nyre eller et øje. I Danmark skrider samfundet også ind og forbyder leje af en anden persons livmoder til udrugning af børn, og da dette forbud vedrører de selvsamme kønsorganer, som udlejes eller sælges ved prostitution, er det påfaldende at Instituttet end ikke overvejer denne retstilstand i sit forsvar for kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Den sørgeligt svage juridiske komponent i Instituttets argumentation undermineres yderligere af Instituttets påstand om, at prostitution og dermed køb af sex ville forekomme alligevel, selv om det blev forbudt ved lov. Sikke et ragnarok vi ville have, hvis forekomsten af kriminalitet i samfundet automatisk skulle føre afkriminalisering med sig. Det er jo netop fordi vi ved, at mord, voldtægt, vold og røveri beklageligvis forekommer, at samfundet skrider ind med forbud og straf.
Endelig, hvis man har en baggrund i juraen og dermed må have en vis indsigt i retshåndhævelse, så har Instituttets floromvundne flerstrengede strategi til sikring af fortsat prostitution samtidig med redning af de menneskehandlede og ressourcesvage piger en bitter bismag. Bevisets stilling er langt klarere, hvis man kun har én paragraf, at tage stilling til i retshåndhævelsen – nemlig et forbud mod køb af sex. I den situation, hvor anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden for, at Hr. Jensen vidste eller burde have vidst, at den villige østeuropæiske pige i virkeligheden var under tvang, så står de med en langt mere kompliceret sag. Instituttet kan jævnføre dansk retspraksis, og se hvor mange mænd, der er blevet dømt for køb af sex med såkaldt tvangsprostituerede kvinder, hvilket ifølge Justitsministeriet er omfattet af straffeloven. Tallet er: 0.
Så vil man for alvor gøre op med den store krænkelse af grundlæggende rettigheder, der sker hver dag i Danmark, så er det eneste virkelig effektive, at sætte ind mod det marked, der understøtter disse krænkelser, ved et let-håndhæveligt generelt forbud mod køb af sex. Det ville tjene en række samfundshensyn, ville erfaringsvist mindske omfanget af menneskehandlede piger og kvinders lidelser i Danmark, og det ville stoppe den stadige tilførsel af penge fra samfundsøkonomien ind i de internationalt organiserede kriminelle netværk.
OG DERPÅ replikken fra Ph.D., Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen.
Prostituerede har rettigheder (10. maj 2008)
SF’s Folketingskandidat Balder Mørk Andersen anklager Institut for Menneskerettigheder (IMR) for juridisk vrøvl (8.5.). Det er vrøvl, lyder det, at prostitution er en ret. Nu er det imidlertid en grov forenkling og en stor misforståelse at sige, at IMR har erklæret prostitution for en menneskeret. Jeg kan klart afvise, at prostitution er en menneskeret.
Misforståelsen opstår måske, når vi fra instituttets side gør opmærksom på, at prostituerede har rettigheder – ligesom alle andre mennesker i Danmark. De er med ét ord rettighedshavere. Og det indebærer en ret til selvbestemmelse over deres egen krop og liv. Disse rettigheder er så fundamentale, at der skal meget tungtvejende argumenter til, før staten kan gå ind og begrænse dem. Omvendt har alle rettighedshavere krav på, at staten går langt for at beskytte og respektere deres rettigheder. Det vælger Balder Mørk Andersen at se bort fra.
Når IMR blander sig i debatten om prostitution, er det altså først og fremmest for at sikre, at rettighedsperspektivet ikke glider ud. Og for at sikre, at vi ikke for hurtigt umyndiggør mennesker og fratager dem deres selvbestemmelsesret. Det handler om at fastholde respekten for dem som værdige og selvstændige individer – også selv om man vil bekæmpe de mange negative konsekvenser, som prostitution medfører.
Så længe der er prostituerede, som ikke anser sig selv som nødstedte ofre, så er det ud fra et rettighedsperspektiv meget svært at fratage samtlige prostituerede deres selvbestemmelsesret. Det ville da også være i strid med både FN’s kvindekonvention og dansk lovgivning. Ifølge den har staten nemlig pligt til at gribe ind og bekæmpe kvindehandel og udnyttelse af kvinder ved prostitution – men kun når det er nødvendigt og rimeligt.
IMR foreslår derfor en løsning, hvor respekten for det enkelte menneskes værdighed og rettigheder går først, og hvor staten samtidig begrænser sin indgriben i individets selvbestemmelsesret i det omfang, det er nødvendigt: et klart og konsekvent forbud mod køb af seksuelle ydelser fra tvangsprostituerede og handlede mennesker – kombineret med en øget og mere målrettet indsats fra velfærdssamfundets side over for de prostituerede, der har behov for hjælp.
Den kyniske menneskehandel og prostitutionen skal bekæmpes – uden at vi ofrer de prostitueredes rettigheder.
Til Flemming Nakinge
Du vælger at insinuere frem for at debattere. Vær venlig at fremvise dokumentaion på at mine holdninger er som du refererer dem. Du kan søge i mit arkiv: http://www.baldersf.dk/arkiv/ eller mine pressesager: http://www.baldersf.dk/balder-i-medierne/artikler-laeserbreve-og-pressemeddelelser/ eller fx på Avisen.dk: http://avisen.dk/blogs/BalderSF/default.aspx
Nu har du for alvor chancen for at bevidne at dine påstande er andet end bragesnak.
Balder Mørk Andersen forsøger igen at snakke udenom. Vi vil derfor foreslå, at Balder Mørk Andersen kommenterer nedenstående konkrete udsagn fra Birgitte Kofod Olsen og forklarer, hvorfor en kriminalisering af prostitutionskunder ikke er en krænkelse af de prostitueredes rettigheder:
”Prostituerede har rettigheder – ligesom alle andre mennesker i Danmark. De er med ét ord rettighedshavere. Og det indebærer en ret til selvbestemmelse over deres egen krop og liv. Disse rettigheder er så fundamentale, at der skal meget tungtvejende argumenter til, før staten kan gå ind og begrænse dem. Omvendt har alle rettighedshavere krav på, at staten går langt for at beskytte og respektere deres rettigheder”.
TEAM GIMEL
DR1 var en film om bagmænd hvor vi netop i team gimel arbejder for at de skal væk. det er i øvrigt det samme der forgår i alle skuffeselskaber med bolighajer. Det er dog stærkt overdreven at halle de 5 % potentielle handlede kvinder som viljeløse sex arbejder. Da de fleste var sex arbejder før de lånte til billetten til dk, det problem kan løses med en personlig licens. hvor efter manden og sex arbejderen kan straffes da manden har pligt til at kontrollere licensen. i øvrigt er de fleste fremmede piger gade sex arbejder. Som siger pænt på gensyn når Politiet følger dem til flyveren.
Er en nok, eller skal jeg korigere alle dine indlæg?
Man har menneskerettigheder til at beskytte borgerne, og specielt de de svageste af dem, mod magten.
Det virkeligt påfaldende her er således, at SF’s ligestillingsudvalg kæmper denne intense kamp for en minimalistisk tolkning af menneskerettighederne.
Til Flemming Nakinge
Jeg bad dig om dokumentation, og tænkte især på følgende passus fra din kommentar (Fredag, 23. maj 2008 kl. 12:46): “Hans næste store problem er at han nægter alle de sex arbejdere taler sandt når de siger at de er frivillige.
Den kloge mand Balder Mørk Andersen.
Fastholder at alle prostituerede er stakler der har brug for hans hjælp, de er endten narkomaner eller handlede slave tøser.”
Dit andet indlæg fremstår som totalt volapyk ifht dette, hvorfor du altså får endnu en chance for at påvise at jeg har skrevet noget som understøtter din udlægning af mine holdninger.
Til Knud (Team Gimel)
Et svar på det stillede spm. ligger i min første JP-kommentar til Birgitte Kofod:
http://www.baldersf.dk/2008/02/04/prostitution-en-ukr%c3%a6nkelig-ret-svar-til-birgitte-kofod-olsen-i-jyllands-posten/
Samt det første Politiken-indlæg:
http://www.baldersf.dk/2008/05/09/prostitutionspolitik-fra-institut-for-menneskerettigheder/
Til Humanstain.
Jeg vil kvittere for, at du i det mindste ikke skyder mig en ‘kamp mod menneskerettighederne’ i skoene, men formentlig anerkender at der er tale om en saglig debat om analyse og tolkning. Og herunder især en indplacering af prostitution i et større samfundsmæssigt hele.
Er ellers enig i din første udlægning af menneskerettighederne, som til fulde forklarer ræsonnementet bag min tilgang til prostitution og menneskeret.
Balder Mørk Andersen prøver igen at snakke uden om. Han er åbenbart ikke i stand til her på stedet at give en klar redegørelse for, hvordan han stiller sig til Birgitte Kofod Olsens grundsynspunkt:
”Prostituerede har rettigheder – ligesom alle andre mennesker i Danmark. De er med ét ord rettighedshavere. Og det indebærer en ret til selvbestemmelse over deres egen krop og liv. Disse rettigheder er så fundamentale, at der skal meget tungtvejende argumenter til, før staten kan gå ind og begrænse dem. Omvendt har alle rettighedshavere krav på, at staten går langt for at beskytte og respektere deres rettigheder”
og han er ikke i stand til at forklare, hvorfor en kriminalisering af prostitutionskunder ikke er en krænkelse af de prostitueredes rettigheder.
Han henviser i stedet til nogle artikler, han har skrevet, og hvori han netop ikke kommenterer det nævnte grundsynspunkt, og hvori han ikke forklarer, hvordan en kriminalisering af prostitutionskunder ikke er en krænkelse af de prostitueredes rettigheder.
Hvis Balder Mørk Andersen mener noget andet, vil jeg opfordre ham til at udvælge de citater fra artiklerne, der dokumenterer, hvordan han stiller sig til Birgitte Kofod Olsens nævnte grundsynspunkt, og forklarer, hvordan en kriminalisering af prostitutionskunder ikke er en krænkelse af de prostitueredes rettigheder.
TEAM GIMEL
Det ville være noget nemmere hvis du bare forklarede hvor mange % af sex arbejderne du med din “postulerede” viden, skønder, at der er af de danske prostituerede, tror du at de tal fra den Hollandske report kan overføres til DK. Jeg kan selvfølgelig også samle en helt masse forskellige indlæg i de verse debatter, hvor du konsekvens omtaler sex arbejder som narkomaner og handlede kvinder. Skulle det mod forventning vise sig at jeg tager fejl, må du jo rette mig, ved simpelthen at erkende at de fleste sex arbejder selv har valgt deres arbejde og ikke er damer med sociale problemer.
Til Flemming Nakinge
Den form for debat du kører, hvor jeg først skydes noget i skoene som du ikke kan bevise at jeg har skrevet, hvorpå du blot stiller et nyt spm., og hvor jeg skal rette dig for ikke at give dig ret i din stillede præmis -orker jeg ikke at bruge tid på. Find og dokumenter hvad jeg har skrevet – det står jeg velvilligt til regnskab for.
Jeg har aldrig konsekvent omtalt prostituerede så unuanceret (handlede kvinder og narkomaner) som du påstår.
Til Knud
Hvis du ikke vil acceptere, at svaret på dit spm. ligger i de to tekster jeg henviste til kan jeg ikke gøre meget yderligere. Spørgsmålet kræver den holdnings-nuancering som de lange indlæg indeholder.
Dog blot et udpluk:
“Instituttet medgiver, at statens mulighed for at gribe ind i individers handlinger for at beskytte både individ og samfund, er en væsentlig del af det menneskerettighedssystem, vores samfund bygger på. Der er for samfundet en række folkesundheds- og ligestillingsmæssige, samt kriminalitetsforebyggende og individuelle hensyn til at begrænse omfanget af prostitution mest muligt.”
Samt: Jeg deler ikke Kofod Olsens tilgang til prostitution som arbejde/erhverv – ligesom staten ikke gør det.
Finder man på trods af dette, at der er tale om en markant rettighedsbegrænsning, jamen, så er den i givet fald forsvarlig, idet der er en række velfærdsstatslige årsager (eller med andre ord: “tungtvejende argumenter” som BKO selv skriver) til at skride ind for at begrænse prostitution.
Køb af sex er nemlig for mig at se seksualiseret vold, hvilket til fulde forklarer bevæggrundene for købeforbudet i Sverige og Norge.
Ja ja Balder du kommer med en søforklaring på
et spørgsmål, som du netop ikke har givet svar på, ej heller ønsker at besvare. Det med en undskyldning om, at det gider du ikke beskæftige dig med. Mit svar må således være, at den der tier samtykker. Hele din argumentation er gennemsyret af, din fornægtelse af virkeligheden, også når jeg læser dit svar ang, menneskerettighederne. der blander du to ting sammen, det personlige rettighedskrav, og statens ansvar for de svage.
Balder her er et citat du så kan tænke over.
har lidt travlt, med mit radikale arbejde, så ønsker du mere dokumentasion for ensidighed kan det selfølgelig findes.
citat af Balder Mørk Andersen, folketingskandidat for SF, hvor han på Nyhedsavisens netside udtaler
”Jeg ønsker det bedste for mennesker i et samfund hvor fællesskabet tager vare på den enkelte, hvad enten denne ønsker det eller ej”.
En så unuanceret udtalelse om: hvad enten den enkelte ønsker det, eller ej – tegner billedet af en totalitær samfundsopfattelse.
Du tager stadig ikke stilling til Birgitte Kofod Olsens grundsynspunkt:
”Prostituerede har rettigheder – ligesom alle andre mennesker i Danmark. De er med ét ord rettighedshavere. Og det indebærer en ret til selvbestemmelse over deres egen krop og liv. Disse rettigheder er så fundamentale, at der skal meget tungtvejende argumenter til, før staten kan gå ind og begrænse dem. Omvendt har alle rettighedshavere krav på, at staten går langt for at beskytte og respektere deres rettigheder”
Hvad er din begrundelse for, at et forbud mod købesex ikke indskrænker de prostitueredes rettigheder til at bestemme over egen krop og liv?
TEAM GIMEL
Til Flemming Nakinge
Det synes mig at du har lidt svært ved at holde din egen skrue i vandet.
Fra løgnagtigt at påstå, at jeg mener at alle prostituerede “er narkomaner eller handlede slave tøser”, ender du med at tage et citat som jeg står ved fra en debat om prostitution og gøre det til totalitær tænkning. Du skyder med løst krudt på må og få, uden noget sagligt ønske om reel debat.
Nuvel, jeg har ikke mere at tilføje. Bortset fra at jeg da må konstatere, at samfundets påbud om fx sikkerhedssele, motorcykelhjelm og forbud mod organsalg, ifølge dig betyder at vi lever i et totalitært samfund. Det må være hårdt for dig at fungere som borger i et sådant land.
Til Knud (Team Gimel)
Vi kommer til alles store overraskelse ikke sagen nærmere i denne tråd. Jeg har givet et klart og tydeligt svar. Du fremturer med at agere vilblind.
Jeg har derfor ikke mere at tilføje til denne tråd.
Endnu en gang vælger Balder Mørk Andersen at snakke uden om. Det ”klare og tydelige svar” Balder Mørk Andersen angiveligt har afgivet, vedrører hans udsagn om,
” Finder man på trods af dette, at der er tale om en markant rettighedsbegrænsning, jamen, så er den i givet fald forsvarlig, idet der er en række velfærdsstatslige årsager (eller med andre ord: “tungtvejende argumenter” som BKO selv skriver) til at skride ind for at begrænse prostitution”.
Men finder Balder Mørk Andersen, at der er tale om en markant rettighedsbegrænsning?
Hvorfor nægter Balder Mørk Andersen vedholdende at besvare dette spørgsmål?
Kan der være andre grunde, end at Balder Mørk Andersen godt ved, at der er tale om en markant rettighedsbegrænsning og på forhånd har opgivet at argumentere herimod?
TEAM GIMEL
Balder Mørk Andersen
jeg vil da tillade mig, at glæde mig over den melding, men vil dog tvivle på du selv kan holde krudter tørt, længe nok til at få ladt seksløberen. Så er problemet ikke, at du er løbet tør for kugler?
Hej Balder.
Du har udtalt:
“Jeg ønsker det bedste for mennesker i et samfund, hvor fællesskabet tager vare på den enkelte, hvad enten denne ønsker det eller ej”.
Hvem skal så afgøre hvem der ønsker det eller ej?
Hej Torben
Du spørger: “Hvem skal så afgøre hvem der ønsker det eller ej?”
Den enkelte borger har naturligvis ret til at til- eller fravælge den støtte som samfundet byder ind med, og afgør da (sålænge samfundet ikke for at beskytte individet har indskrænket selvbestemmelsen) selv om man som borger vil tage imod diverse tilbud.
Men at nogen fravælger et samfundstilbud, betyder intet for hvorvidt samfundet til enhver tid skal stå klar med assistancen på sidelinien. Samfundet kan ligeledes vælge at lovgive for at beskytte borgerne, selvom den enkelte borger ikke selv føler grund til dette. Det er nu engang demokratiets grundvilkår.
Hej Balder
Så er det da godt at samfundet ikke ønsker en kriminalisering af prostitutions kunder. Det må SF da kunne lære noget af.
Er det ikke vidunderligt?
Hver gang jeg kommer med en ny historie omkring en handlet kvinde, laves der et spin og og fokus fjernes fra det som var det vigtiste.
Jeg er manden “Christian” fra sagen om “Rose” den sexhandlede kvinde som den første fik asyl i Danmark.
Efterfølgende har jeg kæmpet for mange andre handlede kvinder, og som den eneste i kongeriget for hvem det er lykkedes at få ophold til nu 3 kvinder. Alle som nu er en del af det danske som selvforsørgende frie individer. De har ikke kostet den danske stat noget, men er lyn integreret, i vores samfund.
I politikken PS den 20 juli fik vi bragt historien om Lisa og hendes søn, og den 22 juli et potræt af hvad det er jeg går og laver i skyggen.
Jeg har købt Lisas søn for 28.000 kr, for at hun kunne slippe fri, og troede at det ville vække foragelse i hele det danske samfund at det var muligt at kunne købe et lille barn på knapt 5 år, uden vidre, og leveret midt til mig midt i København!
Men istedet blev det til en debat on Licens, og en masse andet!!!
Nu ændre det ikke min holdning eller mit arbejde, men det er ikke første gang jeg oplever dette.
Så jeg må vel bare kæmpe vidre.
Jeg opsøger ikke kvinderne, nej de finder mig selv, og ønsker at jeg skal hjælpe dem.
Det eneste de ønsker er fred, frihed, og retten til et værdigt liv.
Venligst
Christian
http://www.christiansvenner.dk
Hej Christian
Din indsats imponerer og kalder vitterligt på anerkendelse.
At det er så nemt – og overhovedet noget der forekommer – at købe et andet menneske (endda et barn) gør mig harm.
Om bagmandslicens svarede jeg tidligere Ekstra Bladet følgende:
”Statskontrollerede bordeller er en medmenneskelig og samfundsmæssig falliterklæring. Man bør i stedet begrænse prostitution mest muligt.”
”Et samlet Folketing ser med rette prostitution som et socialt problem. Et samfund med ’købesex-smileyer’ vil fremme, at sexkøbere udnytter andres sociale problemer. I stedet bør man placere ansvaret hos sexkøberne, forbyde sexkøb og samtidig iværksætte solide socialpolitiske tiltag, der giver de prostituerede en farbar vej ud af prostitution.”
”Legalisering af sexindustrien gør alfonseri, rufferi og bagmandsvirksomhed lovligt.”
”Legalisering af sexindustrien er en overtrædelse af FN’s Kvindekonventions artikel 6, som byder stater at bekæmpe udnyttelsen af kvinder i prostitution.” Danmark har tiltrådt konventionen og skal derfor overholde den.”
”Jeg syntes, at Seksualpolitisk Forum i samarbejde med SiO afslører sin egen dagsorden ved at propagandere for en afkriminalisering af alfonser og bagmænd.”
Jeg ønsker dig det bedste fremover, og håber at du også fremover vil stå frem med dine beretninger for at andre aktører og politikere kan se, hvad det er du kan gøre som kvinderne har brug for.
Vh. Balder