De amerikanske primærvalg har ualmindelig stor betydning for denne verdens fremtid. Hvad enten man syntes om det eller ej, betyder det alverden hvilken kandidat som henholdsvis republikanerne og demokraterne stiller op (uafhængige kandidater spiller mindre rolle) til valget som leder af verdens eneste stormagt.
Når man følger valget gennem de danske medier, men såmænd også gennem CNN, mærker jeg to følelser:
For det første en udtalt forvirring: Hvad pokker ønsker kandidaterne for USA og verden? I de indslag som vi præsenteres for hører vi kun flosklerne og overskrifterne. ”We want change” – ja, men hvordan?
Problemet er at denne mangel på oplysende viden fører til mistro. Man spørger sig selv: Er Barack Obama blot en folkeforfører (demagog), der har opdaget en talentfuld taleretorik som rammer folk i hjerterne? Eller er han også stærk på indholdssiden – er det bare mediernes vinkling og hurtighed der forhindrer os i at høre indholdet?
Og Hillary Clinton: Er hun et langt politisk spin – der lader stemmen knække og øjnene blive våde, fordi hendes pressestab forelagde hende det kloge i at finde mennesket frem? Her gør man hende formentlig uret – under alle omstændigheder havde det sin effekt, og kan vise sig at have betydning som havde en sommerfugl slået med vingerne et fjernt sted.
Nuvel – går man ind på deres gennemførte hjemmesider, er der heldigvis meget mere at komme efter. Så den opfordring er hermed givet videre.
Den tredje demokratiske kandidat af betydning, John Edwards er såmænd den der hidtil har imponeret mig mest med sin naturlige og sikre pressefremtræden. Et spørgsmål der trænger sig på er blot: Har han allerede erkendt sit nederlag, og fået en underhåndsaftale med Obama om at blive vicepræsident – hvis altså han bruger sin tid på at kritisere Clinton og ikke Obama? Måske er det en mere subtil strategi? Under alle omstændigheder savner jeg en analyse af dette aspekt. Har jeg overset den – har du hørt eller læst en?
(Jeg indrømmer blankt, at de republikanske kandidater spiller en mindre rolle for mig. Både af politiske årsager, men også fordi jeg er overbevist om, at USA får en demokratisk præsident næste gang).
For det andet får primærvalgene mig til at påstå, at der rent faktisk er en del mere indhold i et dansk valg. Selvom formen efterhånden har skubbet til indholdet, er vi heldigvis ikke landet i amerikanske tilstande. Især måden hvorpå familien benyttes i valgkampen finder jeg kvalm. I USA køber man hele pakken – ikke bare politikeren, men også dennes ægtefælle – og deres børn. Er det så det værd? Tja, det er i hvert fald en prioritering med personlige ofre.
Afslutningsvis er det selvfølgelig på sin plads at ønske alle læsere et godt 2008. Jeg har haft en månedlang blogpause, så bedre sent end aldrig.
Se de tre demokratiske hovedkandidaters hjemmesider:
Barack Obama
Hillary Clinton
John Edwards