Kom nu ind i kampen, mandlige politikere på Christiansborg. Alt for få mænd blander sig i ligestillingsdebatten – det skal der gøres noget ved, mener formand for SF’s Ligestillingsudvalg og folketingskandidat Balder Mørk Andersen.
En ny ligestillingsminister bør se det som en af sine fremmeste opgaver, at få formidlet hvor usandsynligt vigtigt det er, at ligestillingsdebatten drejer sig om begge køns rettigheder, og involverer begge køn, mener formand for SF’s Ligestillingsudvalg og folketingskandidat Balder Mørk Andersen
Når det først er lykkedes, at samle opbakning i befolkningen til et moderne ligestillingsprojekt, vil politikerne på Christiansborg også for alvor vægte sagen. Og derinde har især mændene brug for et los der sparker dem ind i det moderne ligestillede samfund. Ligestilling må ikke anskues som en kamp mellem kønnene, men som et samspil, hvor der kun findes vindere. Flere rettigheder til det ene køn, kan nemlig vise sig at åbne op for flere muligheder for det andet, sige Balder Mørk Andersen.
Når der debatteres om ligestilling, sker det næsten uden nogen mandlige paneldeltagere og der vil som oftest ej heller være mange mænd tilstede. Kvinder fra de forskellige politiske partier skal altså tale om barsel til fædre, prostitution med primært mandlige kunder, mænds vold mod kvinder, samt mænds bestyrelses-kammerateri, uden at mænd vil være tilpas repræsenteret. Det skriger til himlen, mener formand for SF’s Ligestillingsudvalg og folketingskandidat Balder Mørk Andersen
Men da hjælper det så heller ikke meget, hvis køns-, kvinde- og ligestillingsorganisationer ikke selv aktivt gør noget for, at sætte fokus på de mænd der går forrest for at styrke ligestillingen mellem kønnene. Vi har nemlig et fælles ansvar for, at sikre at ligestillingssagen ikke bliver til kønskamp, men til et fælles projekt for lige rettigheder til alle, tilføjer Balder Mørk Andersen.