Som en afslutning på Søren og Emils dag i lære som politiker, bad jeg dem om at lave en pressemeddelelse. Den følger her og er jo rigtig flot:
Operation Dagsværk: En lærerig dag under folketingskandidats vinger.
Af Emil Ravnbøl og Søren Salling Weber, elever i 1. Z på Rysensteen Gymnasium
Den stod på blandt andet sangundervisning, uddeling af flyers, kanyleopsamling og besøg i Reden-STOP kvindehandel og mændenes hjem i løbet af en utrolig spændende dag i Balder Mørk Andersens valgkamp.
Det var selvfølgelig utroligt spændende at følge Balder i en hel dag, og dagen var utroligt flot skruet sammen, idet vi fik et rigtig godt indblik i en del af samfundet, vi normalt ikke ser noget til, siger Søren Salling Weber.
Det var rigtig godt at vi fik lov til at arbejde for Balder og SF, og på den måde samtidig arbejde for Operation Dagsværk, så fik alle parterne noget ud af dagen, siger Emil Ravnbøl
Dagen var både udviklende og særdeles engagerende, konkluderer Emil Ravnbøl og Søren Salling Weber i fællesskab.
På denne dag havde Maria Rosenberg lavet en sang over mine mærkesager. Den kan du læse her: Balders valgkampssang