Rigtige mænd hverken græder eller får kriser. Men det gør altså selv på overfladen stærke og rigtige mænd. Mandeforskningen taler om frygten for at mislykkes og derved blive afmaskuliniseret. Med rette fokuserer vi f.eks. ofte på pornoficeringen af samfundet, men de færreste tænker over, at mændene man ser på reklamesøjlerne er evigt attråværdige og succesfulde. Kort sagt påduttes vi konstant et idealbillede af mænd. Et billede som ikke alle kan leve op til, og desværre er det stadig tabuiseret for mænd at række armene ud og bede om hjælp

Mænds indadvendthed i kriser bliver ikke nemmere at imødegå, når der i det ganske land kun findes tre krisecentre for mænd. Til sammenligning findes der godt 46 (nødvendige) krisecentre for kvinder fordelt over hele landet. Det er i grunden paradoksalt, når man regner med at 80 pct. af de socialt udsatte er mænd. Krisecentre kan hjælpe med til at undgå den totale sociale og menneskelige nedtur, og i sidste ende kan tidlig indgriben spare samfundet for store udgifter.

Politisk bør der derfor nu tages social- og sundhedsmæssigt ansvar. Et brud med tabuiseringen er her første skridt på vejen til et forsøg på rettidig omhu, som det vil være at få åbnet flere krisecentre for mænd

(Bragt i Information tirsdag d. 30. oktober 2007)