Tillykke til Al Gore og FN’s Klimapanel med Nobelprisen.

Men derpå skal også lyde et tillykke til alle de miljøforkæmpere og debattører og forskere, der både i udlandet og her til lands har taget kampen op mod stærke kræfter i antimiljø-lobbyen. Sandheden var ilde hørt, men kom dog endelig for en dag. Bjørn Lomborg som Anders Fogh støttede sig til i lang, lang tid – ja i så lang tid at Danmarks traditionelt stærke miljøprofil er blevet ridset.

Herhjemme har man i bl.a. Venstre set skriften på væggen – eller som det (naturligvis helt uvidenskabeligt) blev udtrykt af de besøgende på Kulturnatten på Christiansborg – bordtennisboldene i beholderne. Her stod det klart, at de besøgende hos Venstre ville topprioritere områderne: sundhed, og miljø og grøn energi. Skat lå så på en tredjeplads da jeg var på visit. Det er den selvsamme besked som har fået Venstre til at indse, at den hidtidige kurs har været forkert, og at fem magre, spildte år nu skal afløses af en helt anderledes miljøprofil.

Man skal glæde sig når politiske modstandere bliver klogere, og adopterer dele af ens egen politik, selv når det er i en stærkt amputeret form. Men det skal nu også bemærkes at regeringens nye miljøinteresse er så hyklerisk som overhovedet muligt, og at det er en smule tragikomisk når de glæder sig over at Al Gore har fået Nobelprisen, på trods af at regeringens mand – Bjørn Lomborg har stået som modstander af alt det som Al Gore drog kloden rundt for at fortælle med sit foredrag ‘En ubekvem sandhed’. Fremover vil Venstre, og Konservative ved miljøminister Connie Hedegaard, velsagtens kappes om hvem der på bedste fuglefængervis, kan pynte sig med lånte fjer.

Så husk – at den rene grønne vare først fås med en SF’er som miljøminister – og vi har haft de flotte grønne fjer på i årevis.

PS: Dette indlæg er skrevet som en del af den internationale “Blog Action Day“.