Send dem til Auschwitz!

Prussian BlueTo 14-årige amerikanske tvillinger excellerer udi nazisange, der hylder Hitler. De kalder sig for Prussian Blue: http://www.prussianbluestore.com/
og kommer gudhjælpemig og spiller på en nordisk festival i Sverige for racistisk og nazistisk musik.

Jonni Hansen, nazisten fra Greve og leder af DNSB (Det danske nazistparti: http://www.dnsb.info/ ) øjner naturligvis chancen for også at få dem til Danmark: http://avisen.dk/tvillinger-hylder-hitler-180607.aspx

Begrebet negativ social arv bliver mildest talt ikke dækkende i en sådan sammenhæng. Her er tale om rystende hjernevask udført af depraverede forældre.

Jeg foreslår, at man skillinger sammen til en togtur til Auschwitz. Så kan de se et af de steder, hvor mordet på 6 millioner jøder fandt sted. Lad dem spille et par numre i et gaskammer, så dødens ekko kan lære dem noget om grusom verdenshistorie, og nazismens forbrydelser.

Som 14-årig kan man endnu lære, på trods af de værste forudsætninger, så gid de en dag får lov til at se hvilke vederstyggeligheder de bakker op om i deres stupide uvidenhed.