Jeg har lige bragt mit ene barn i vuggestue, og på vejen så jeg naturligvis en del cyklister med høretelefoner fra mp3’en i ørerne. Ikke bare små hvide iPod-snore, men også store hovedtelefoner. Det er ikke en åbenbaring, men når jeg alligevel skriver om det i dag, skyldes det at jeg i dag var ude lige omkring skolebørnenes mødetid. Og her chokerede det faktisk lidt, at se så mange børn der med høretelefoner færdedes med mindsket sikkerhed i trafikken. Jeg kan ikke lade være med at kalde det for et forældresvigt.

Det er hamrende farligt, at lukke sig selv ude fra den nødvendige høresans i trafikken. På cykel er hørelsen utrolig vigtig, og den kan faktisk foregribe situationer, som synet ikke selv kan klare.

Måske tror mange, at musikken (evt. på lav styrke) i det mindste ikke kan lukke et dythorn ude, men i de situationer hvor hørelsen kunne redde ens liv, når hornet slet ikke at blive trykket i bund.

Som en ekstra detalje kan det tilføjes, at ‘døve’ cyklister også risikerer at blokere befærdede cykelstier, fordi de ikke hører de bagfrakommende. Hverken lyden af cyklen, eller ringeklokken.

Jeg har cyklet i København i mange år, og priser mig faktisk lykkelig over at have overlevet alle situationer uden knubs (min eneste skade stammer fra et singlestyrt på min barndomsgade på Østerbro, hvor den klassiske Bastalås på underfundig vis borede sig ind i mit skinneben – det blødte). Så at så mange mennesker frivilligt udsætter sig selv for fare i trafikken, går over min forstand. Hvad er vigtigst – 15 min. med musik i øret, eller at undgå et fremtidigt liv med kørestol som primært transportmiddel?