Det er vilkårene for læserbreve sendt til aviserne, at redaktionen kan tillade sig at beskære. Oftest sker det ikke, engang imellem er det helt ok, men så er der de gange hvor man bliver utilfreds, fordi en nuancering eller tone ændres markant.

Nyhedsavisen bragte i dag min kommentar til poliforbundets formand Peter Ibsen. Se den her: Nyhedsavisen d. 25. april s. 21. Allerede i avisens konstruerede overskrift er den gal (Hvad skjuler politet?) idet den nu med sikkerhed antager at politiet skjuler noget. Det var ellers blot et spørgsmål jeg stillede, hvorfor det i det mindste burde have heddet: Skjuler politiet noget?

Læs det fulde indlæg herunder:

Er Politiforbundets formand demokrat?

Peter Ibsen føler sig frustreret over den verserende debat om forløbet under rydningen af Ungdomshuset.

Det skal han da være i sin gode ret til, det var en problematisk aktion, hvor politiet i høj grad kunne forvente at møde modstand fra folk der ville dem ondt. Jeg er glad for, at vi i dette samfund har mennesker der er villige til, at sætte deres liv på spil for opretholdelsen af et fredeligt samfund. Men når Peter Ibsens frustration fører til trusler om at en uvildig undersøgelse vil føre til, at politiet i fremtiden ikke vil gøre deres arbejde, er han ude på et skråplan.

Hvordan Peter Ibsen kan tro, at det i sidste ende gavner politiets ansatte, at forsøge at knægte en demokratisk debat, går over min forstand.

Og hvorfor må rydningen ikke gås efter i sømmene? Har man noget at skjule?

Lad mig endelig understrege, at SF er imod enhver form for vold, og tidligere har taget afstand fra de voldelige aktioner på Nørrebro, men at SF i samme åndedrag må se det som sin demokratiske pligt, at forholde sig kritisk til om politiet evt. har brugt uretmæssig magt i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset.

Nyhedsavisens udgave så sådan ud:

Hvad skjuler politiet?

Formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, føler sig frustreret over den verserende debat om forløbet under rydningen af Ungdomshuset. Det skal han da være i sin gode ret til. Men når Peter Ibsens frustration fører til trusler om, at en uvildig undersøgelse vil føre til, at politiet i fremtiden ikke vil gøre deres arbejde, er han ude på et skråplan.

Hvordan Peter Ibsen kan tro, at det i sidste ende gavner politiets ansatte at forsøge at knægte en demokratisk debat, går over min forstand. Og hvorfor må rydningen ikke gås efter i sømmene? Har man noget at skjule?

Lad mig endelig understrege, at SF er imod enhver form for vold.

(Nyhedsavisen 25. april 2007)