Vi har en regering der uden blusel sendte landet i krig i Irak uden FN-mandat, og på et rystende usikkert grundlag. Når historien om denne krig – dens medfølgende forbrydelser og overtrædelser af konventioner – og dens sikkerhedspolitiske boomerangeffekt engang er skrevet færdig bliver det ikke køn læsning.
Det vil være noget der reelt vil betyde, at bøgerne ligesåvel kunne trykkes med blod og ikke blæk. Fogh ved det – men holder facaden så Komiske Ali ville være misundelig. Per Stig Møller ved det – og man kan her ane at det gør ondt. Og så er der Søren Espersen som nu iler hen til vaskekummen og erklærer krigen for en fejl. DF’s politiske agenda lever hovedsageligt på folkets korte hukommelse.
Hvis filmen endnu ikke var knækket gør den det nu i forbindelse med de nu katastrofale følger af krigen i Irak. Regeringen ville gerne krigen, men vil ikke ansvaret for følgerne.
Flygtede mennesker vil man sende hjem til den sikre død. Tolke der har bistået de danske styrker vil man ikke hjælpe. Det er usmageligt og skammeligt og det understreger, at spørgsmålet om en ny regering ikke blot drejer sig om skoler, skat, plejehjem og miljø – men i endnu højere grad er et spørgsmål om anstændighed, medmenneskelighed og respekt for andre menneskers liv. Det ejer regeringen ikke – og her er det ikke nok at sige, at det er DF’s skyld – nej, det ansvar må de regeringsbærende partier bære fuldt og helt.
En detalje der ligesom understreger kynismen hos regeringen, så vi i dag, hvor det kom frem at regeringen vil hjælpe forfulgte forfattere og journalister uden om det almindelige asylsystem. Ideen er god nok, men timingen er et spin af dimensioner. Midt i at Rikke Hvilshøj står i en storm lanceres dette initiativ. Kunst og journalisme misbruges i et kynisk spil om menneskeliv. Føj for pokker.
En forfatter der producerer en islamkritisk bog under et ophold i Danmark er særdeles brugbar i regeringens spin, hvorimod en flygtet tømrer med psykiske problemer ikke giver regeringen andet – end ja problemer. Han vil jo bare snylte på vores velfærd. Føj for pokker for et rådende menneskesyn.
“Vi har en regering der uden blusel sendte landet i krig i Irak uden FN-mandat, og på et rystende usikkert grundlag.” – Balder Mørk Andersen
Hvad får dig til at sige det?
DK gik ind i Irak fordi det socialistiske regime ikke overholdte FN’s traktat for håndtering af våben, herunder den meget manglende vilje for at bevise eller modbevise tilstedeværelse af masseødelæggelsesvåben i landet.
“Det vil være noget der reelt vil betyde, at bøgerne ligesåvel kunne trykkes med blod og ikke blæk. Fogh ved det – men holder facaden så Komiske Ali ville være misundelig. Per Stig Møller ved det – og man kan her ane at det gør ondt. Og så er der Søren Espersen som nu iler hen til vaskekummen og erklærer krigen for en fejl. DF’s politiske agenda lever hovedsageligt på folkets korte hukommelse.” – Balder Mørk Andersen.
Hvem er din kilde på det? Din kommentar minder om bagvaskelse.
“medmenneskelighed og respekt for andre menneskers liv” – Balder Mørk Andersen.
Det vil sige man i fremtiden ikke skal overholde internationallovgivning, nægte at fjerne diktatorer og nægte at samarbejde om at skabe en verden, hvor frihed er det gældende princip og ikke et privelegium.
Du har nogle rystende pro-autokratiske holdninger Balder.
“Kunst og journalisme misbruges i et kynisk spil om menneskeliv. Føj for pokker.”
– Balder Mørk Andersen
Påtrods af SF ingen problemer har med at finansiere socialistiske kunstnere i kunstrådet. Tja, jeg siger hykleri, føj for pokker Balder.
“En forfatter der producerer en islamkritisk bog under et ophold i Danmark er særdeles brugbar i regeringens spin” – Balder Mørk Andersen
Du er med andre ord i mod religionskritik? Jammen dog, det minder gruelige minder tilbage fra middelalderen? Er jorden rund Balder eller er den flad?
“Han vil jo bare snylte på vores velfærd. Føj for pokker for et rådende menneskesyn.” – Balder Mørk Andersen.
Du mener med andre ord, at arbejdsløse ligegyldig herkomst ikke skal have et entaciment for at komme i arbjede? Dine holdninger til integration er jo helt håbløse. Kosmopolitiske verdensidealer brødsammen sammen med USSR.