Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har stor sympati for de 420 aktionerende lærere på Frederiksberg.
De individuelle elevplaner er en del af det seneste folkeskoleforlig, som SF på ingen måde kunne tilslutte sig. Her fremtræder elevplanerne som en del af et større hele, hvor fokus rettes mere og mere ind på det som kan testes, måles og vejes, i et misforstået skolesyn med mere detailstyring og mindre tillid til lærerne.
Som sådan er der intet i vejen med elevplaner. Jeg ønsker selv en højere faglighed i folkeskolen, men den består altså ikke kun af det synlige og evaluerbare, men bl.a. også af den skjulte læring. Kort sagt er faglighedsbegrebet bredere end set gennem regeringens briller. I SF mener vi at folkeskolen skal ruste eleverne til hele livet – ikke bare arbejdslivet.
Aktionen har naturligvis ret i at det er uholdbart, at beordre lærerne til at lave elevplaner uden samtidig at sikre, at der er den fornødne portion (betalt) tid. Her siger lavt satte udregninger at der er tale om op til tre ugers ekstra arbejdstid. Ja, der er sågar lærere der har skullet udarbejde 250 elevplaner, og samtidig har fået at vide af regeringen, at der ikke var tale om en yderligere arbejdsbyrde.
Jeg har forståelse for, at en bedre løn til folkeskolelærere kan være medvirkende til at give en følelse af mere luft, som kan føre til overbærenhed overfor dårlig lovgivning.
Men hvis hovedproblemet grundlæggende er tid – bliver problemet så løst ved at kræve mere løn?
Hvis antallet af lærere der søger hjælp pga. stress er steget med 30 % – er det så den rette tilgang blot at kræve mere i løn?
Hvis der er tale om et benbrud – er det så tilstrækkeligt med et lønplaster?
Hvis lærerne for alvor villet have slå igennem med deres aktion skulle man måske også have fokuseret på generel kvalitet, mere tid til den enkelt elev med fx max 24 undervisningstimer pr. lærer (som i Finland), max 22 elever i klassen, mulighed for mere differentieret undervisning med flere timer med to lærere, samt tilrettelæggelse af en bedre specialundervisning. Så kunne lønnen have været fremført som et delargument der understøttede det usammenhængende i den nye lov. Nu kunne regeringen jo få den tro, at de kan købe sig til tavst samtykkende lærere.
Men jeg bakker op om et mere offensivt fokus end at vi blot risikerer at lærerne accepterer, at gennemføre mere administrativt papirnusseri med middelmådigt halvhjertet arbejde, og tier stille med det – for så er vi for alvor ude i en situation, hvor uvillig opfyldelse af dårlig lovgivning til slut bliver grinagtig.
Uanset resultatet af aktionen, vil vi forhåbentlig opleve at flere forældre får øjnene op for det store arbejde lærerne gør for deres børn, under tidspres og uden ordentlig løn eller status. Så fortæl det endelig til dit barns lærer, når du oplever tilfredshed. Ros hænger ikke på træerne i disse år.
(Læserbrev bragt i Frederiksberg Bladet d. 27. marts 2007)
Balder problemet med elevplanerne er jo et fleresidet monster.
For det første er elevplaner ganske rigtigt en del af et satdigt omsig gribende kontrolsystem, som vi er mange der ikke bryder sig om.
For det andet er elevplanerne endnu et central bestemt tiltag, der påfører lærerne ekstraopgaver uden at anvise hvordan de løses og uden at der afsættes tid til opgavens løsning.
Gennem lovgivningens snedige udformning har man undgået at konkretisere kravet til elevplanerne, således at der ikke har kunnet foregå en forhandling hvor arbejdsgivere og Danmarks Lærerforening har kunnet aftale hvordan opgaven skulle løses og hvilken tid der skal afses dertil.
Istedet er det noget der skal løses ude i den enkelte kommune på den enkelte skole. Og det skal gælde allerede fra i år uden nogen som helst foreliggende aftaler.
Altså har man på Frederiksberg centralt lavet en elevplansmodel som kræver et merarbejde på 2-3 uger med elevplane uden samtidig at anvise hvilke opgaver der ikke skulle løses for at give den fornødne tid.
Det er af lærerne blevet opfattet som pålagt mer/overarbejde hvorfor de selvfølgelig kræver betaling. Hvem ville ikke det.
De store visionskrav til fremtidens skole skal beskrives af danmarks Lærerforening (det er de da også allerede) ikke af de enkelte lærere ude på skolerne, hvor flere og flere allerede bryder sammen af stress jvfr de nyeste undersøgelser.
Så istedet for at sidde i elfenbenstårnet og udstede formaninger kunne du og SF København jo fortælle hvad I har gjort for at implementere elevplanerne i København på en fornuftig måde – du har vel set at selv Ritt Bjerregådr godt forstår lærer oprøret.
Hej igen Bjarne – hvorfor stille det samme spm. igen. Jeg har jo besvaret det her:
http://www.baldersf.dk/2007/03/23/afhj%c3%a6lper-mere-l%c3%b8n-stress-hos-folkeskolel%c3%a6rere/#comment-3187
Hvorfor stille samme spørgsmål skriver du – fordi du gentager dit fejlbehæftede indlæg om lærernes arbejdstidskrav.
Ps så havde det so SF’er nok været en god idé at have læst lærernes udtalelser ordentligt inden du begyndte at udtale dig derom.
For det ej jo netp IKKE et LØNKRAV.
Det er en kamp mod flere og flere opgaver uden tid til at udføre den.
“Jeg har forståelse for, at en bedre løn til folkeskolelærere kan være medvirkende til at give en følelse af mere luft, som kan føre til overbærenhed overfor dårlig lovgivning.” – BMA
Kære Balder,
Lad os fastslå nogle helt grundlæggende teorier inden for organisation og motiviation.
1) Løn er ikke en motivationsfaktor, det er en hygeijne faktor, det vil sige du kan reelt ikke motivere folk til at gøre en ekstratørn ved at justerelønnen. Du skal justere på arbejdsmiljøet, arbejdsindholdet etc.
2) Hvordan vil du finansiere den ekstra løn som du vil bruge som en hygeijnefaktor i folkeskolen? Og hvor vil du få de ekstrehænder til at tage sig af eleverne? Der har aldrig været færre ansøgere til folkeskolelærer-uddannelsen end der i dag.
DU kan jo ikke tvinge folk til at blive undervisere, da det utvetydigt vil føre til umotiverede folkeskolelærer, hvormed dine krav om lønstigning (hygeijnefaktor) falder helt til jorden. Med andre ord der er ingen logig i din politik eller SF’s for den sagsskyld.
“I SF mener vi at folkeskolen skal ruste eleverne til hele livet – ikke bare arbejdslivet” – BMA
Og det mener du ikke folkeskolen gør i den nuværende form?
“opleve at flere forældre får øjnene op for det store arbejde lærerne ” – BMA
Burde forældrene ikke snarer til at opdrage deres børn, således der reelt bliver tid til at gennemføre undervisning i stedet for almindelig opdragelse?
De tjener alt for meget. De burde jo have min. 50 timer om ugen med al den ferie de har.