Konflikter og krig fortsætter desværre i værste velgående. Her på den internationale Auschwitz-dag, hvor vi mindes de 6 millioner jøder der blev dræbt af Nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig, kunne en avis der bare indeholdt lidt om kogebøger, sport, flotte sandstrande og Chuch Berry måske have holdt humøret oppe. Men hvorfor skulle den dog det!

Så jeg drejer hovedet og kigger ud af vinduet fra mit køkken på Frederiksberg, hvor puddersneen har lagt sig nysseligt på plads. Dejligt.

Konflikter: Kigger i 1. sektion – For lidt sex, for lidt lyst, for meget stress, for mange børn. Ups, Vi har lige fået barn nummer to – Damn – men godt vi ikke er gift. Ifølge den ukontekstuelle overskrift er manglende sex skilsmisseårsagen – måske det kunne være symptomet?

Libanon (lederen) bløder igen. Sammen med Israel/Palæstina er Libanon symbolet par excellence på et Mellemøsten i krise med modstridende nationale og internationale interesser. Ville vi være endt der med en klogere USA-ledelse?

Videre s. 2 – rod i økonomien under den tidligere Skoleborgmester (Enh.), lærerne er sure, man kan ikke blive byens bedste hvis man skal spare, en konflikt under opsejling.

Unge stjæler mindre (s. 3), men er blevet mere voldelige, og ungdomssanktionerne virker ikke. Tilbagefaldet er stigende. Så venter vi bare på dem der vil benytte dette til at kræve højere straf og mere fængsel.

Kigger igen ud på sneen. Børn på kælk. Tænk at de måske engang kommer i konflikt med loven.

Afghanistan-krigen: (s. 4 og 2. sek, s.6) Danske soldater har udleveret fanger til amerikanerne, som efterfølgende er blevet tortureret. Det skal vi helst ikke tale om. DR har sendt en Guldbrandsen-dokumentar om sagen. Men hvorfor tale om denne røde lejesvend og hans makværk. TV-Avisen har begået et par fejl. Det skal vi tale om, og det skal undersøges. For sandheden skal frem, det har borgerne krav på. Øhhh. Og så skal man vist huske at tilføje, at en kritik af regeringen ikke betyder, at man ser ned på de danske soldater.

EU i splid (s. 5 og 12). Traktaten er i skuffen hos nogen og på bordet hos andre.
Helmuth Nyborg går af (s.6), uden akklamationer fra Aarhus Universitet. Han har dog fået en søn. Stor dreng – han er nok intelligent.

Terrorsagen i Glostrup (s. 7) – nej vælger i stedet at kigge på børnene i sneen. Hvad pokker får folk til at ville sprænge andre i luften?

Kosova i stadig konflikt (2. 8). Storpolitisk magtspil, hvor Rusland med vetoret skal stryges med hårene Ham Putin er søreme svær at bakse med. Sårene fra den lange krig på Balkan er ikke lægt, og jeg får gåsehud når nationalisterne i Serbiens Radikale Parti bliver det største parti i Serbien med 28 % af stemmerne. De får ikke magten, men vil himle op om Serbiens ret til Kosova. Men serbere i Kosova skal også kunne føle sig sikre. Det er stadig kringlet – akkurat som Vibeke Sperlings artikel (3.sek, s. 7), og ingen kan få det som de ønsker, hvis man skal kunne tro på fremtiden.

Jeg drejer hovedet og kigger igen fra køkkenet ud af vinduet på sneen, men gribes ved synet af en familie med slæder af en rædselstanke: Tænk hvis der lå kister på slæderne, og de trak et spor af blod efter sig. Og mon ikke der falder mere sne på Balkan?

USA og EU vil give milliarder til Afghanistan (s. 9), men NATO ser frem til hårde kampe mod Taliban, der sandsynligvis har styrket sig. Hård konflikt i et meget fremmed område, med alt for mange gemmesteder og smutveje.

Bush har givet ordre til at skyde de iranske agenter i Irak eller tilbageholde dem i lang tid (s. 11). Man bliver nødt til at overholde international lov. Men det er svært at have fuld tiltro til gulerodsmodellen, når Iran med hjælp fra Nordkorea er ved at blive atommagt.

For det almindelige menneske i et fredeligt køkken, synes krig og konflikt ulidelig, men også så fjern, at spørgsmålet er om vi overhovedet kan rumme det, og relatere til det længere? Hvis man end ikke kan bruge det til at reflektere over sit eget liv uden krig, så har vi alle mistet noget, og så bliver det sværere for folk at investere sig selv i arbejdet for en anden verden. Dette bliver heller ikke nemmere af, at vi lever i en verden hvor krig er forbundet med enorme økonomiske transaktioner, der styrker og udvikler økonomiske og politiske magtforhold. Der er altså desværre altid nogen der vinder på krig, hvilket modarbejder at langt flere taber.