I særdeles har kontanthjælpsloftet været medvirkende til yderligere forarmelse af en gruppe pressede danskere. Med mantraet om at ‘det skal kunne betale sig at arbejde’, hvor man næsten levende kan se Claus Hjort stå og skrige en langtidsledig og langt fra arbejdsduelig borger ned i hovedet: ‘Let så røven din dovne hund’. Bevidst arbejdsdovne kan man ikke have meget tilovers for, men sagen er bare den at størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne meget gerne så sig selv i et arbejde, for på nogen måder er det rigtigt at ‘arbejdet bærer lønnen i sig selv’.
Med loftet over kontanthjælp kan en familie på kontanthjælp miste op til 2.700 kr. netto hver måned, fordi man tager boligstøtten fra dem. Og med 300-timersreglen vil et ægtepar på kontanthjælp miste den enes kontanthjælp (ca. 11.000 kr. brutto om måneden), hvis en af ægtefællerne ikke kan få minimum 300 timers arbejde i løbet af to år.
Jeg indrømmer gerne at Eva Kjer Hansens ministerielle varetagelse er en af mine yndlingsaversioner. Først var ulighed godt – så var det alligevel ikke så godt. Forskellen mellem rig og fattig er dog steget markant under VK-regeringen. På s. 3 går Politiken i kødet på sagen om stigningen i antallet af boligudsmidelser (94 % pga manglende betaling). Som det første spørges der: “Hånden på hjertet, socialminister Eva Kjer Hansen, det er da ikke særlig overraskende. At udsættelserne skyldes, at folk ikke kan betale deres husleje?” Men kan Eva Kjer lægge hånden på hjertet? Hånden har hun i hvert fald til at svinge pisken eller som ligestillingsminister uddele foldere. Men jeg syntes at den førte politik er hjerteløs.
Er det bare mig der hver evig eneste gang hun optræder i medierne, oplever en følelse af mistillid? Nogen kan sælge sand i ørkenen – hun ville på den anden side have svært ved at få afsat en oase. Folk ville jo tænke: ‘Det er sgu nok bare et fata morgana’.
Senere spørges hun i interviewet om kontanthjælpsloftet er en medvirkende årsag. Dette vil hun ikke afvise, men så vover hun sig alligevel ud i at forklare noget, uden en vilje hun selv har fravalgt: “Men slet ikke i den grad, oppositionen gerne vil fremstille det” (Øhh, jeg troede ellers at hun ikke vidste dette, fordi hendes undersøgelse var gået udenom at undersøge, hvilke ydelser de udsmidte var på).
“Der kan være mange andre årsager: for høj husleje” – (Øhh, 80 % af udsmidningerne opstår i de almene boligselskaber).
“Ubetalte telefonregninger” – (vel et symptom på dårlig økonomi snarere end en årsag, eller nåh ja, de ligger bare på sofaen og ringer til udlandet).
“Gammel gæld” – (igen et symptom på dårlig økonomi, som forværres af at mangle mere).
“Spillemisbrug” – (hrmm. lidt af et langskud).
“Misbrug” – (en mulighed, og i givet fald et trist billede på manglende socialpolitisk ansvarlighed, og en rigid misbrugspolitik, uden mulighed for lægeordineret heroin).
I artiklen får vi underbygget den holdning som journalistens tilgang ligger for dagen. Her skal man dog være opmærksom på at de fire adspurgte, alle repræsenterer nogenlunde samme holdning. En journalistisk tendens som man på Politiken skal være opmærksom på. Eva Kjer alene, kan jo tydeligvis ikke forsvare politikken ordentligt.
Håndbold VM
En kadot til Rasmus Bech for artiklen “Er Boldsen for rund til VM-holdet” (2.sek, s.10). Sportsjournalistik nyder ofte ikke den største journalistiske respekt, og myter og humoriseringen over dem er velkendt. Alligevel læses det vel af mange, fordi sport er af interesse for høj og lav. Hvad mener du selv generelt om sportsjournalistik?
I modsætning til fx politisk journalistik, hvor politikere selv efter at være blevet presset og vejet, i fremtiden alligevel vil have brug for journalisten, og hvor forholdet da er af mere symbiotisk karakter. Da har størstedelen af sportsudøverne ikke brug for journalisten. Kun de store stjerner med reklameindtægter- og forpligtelser har brug for at trække dem til sig. Med meget kritiske spørgsmål, og en artikel der udstiller sportsmanden, vil journalisten risikere at udøveren som kilde tørrer ud. Derfor er der desto mere grund til at glæde sig når en sportsjournalist klør på, og ikke helmer før der er kød på artiklen. Særligt spørgsmålet til Boldsen: “Når du kan bede om at blive skiftet ud, så kan du vel også bede om at blive skiftet ind, når du har fået kræfterne tilbage?” – erindrer jeg aldrig at have hørt før. Godt arbejde og Bech tror vi taber til Norge i aften. Her er vi dog uenige.
Afslutningsvis blot en citering af dagens dummeste og mest ansvarsløse bemærkning: “Men det er ikke fordi pokerspillet skaber flere ludomaner” (Administrator Mikael Strunge fra Pokernet.dk på s. 5, 1.sek)