I særdeles har kontanthjælpsloftet været medvirkende til yderligere forarmelse af en gruppe pressede danskere. Med mantraet om at ‘det skal kunne betale sig at arbejde’, hvor man næsten levende kan se Claus Hjort stå og skrige en langtidsledig og langt fra arbejdsduelig borger ned i hovedet: ‘Let så røven din dovne hund’. Bevidst arbejdsdovne kan man ikke have meget tilovers for, men sagen er bare den at størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne meget gerne så sig selv i et arbejde, for på nogen måder er det rigtigt at ‘arbejdet bærer lønnen i sig selv’.
Med loftet over kontanthjælp kan en familie på kontanthjælp miste op til 2.700 kr. netto hver måned, fordi man tager boligstøtten fra dem. Og med 300-timersreglen vil et ægtepar på kontanthjælp miste den enes kontanthjælp (ca. 11.000 kr. brutto om måneden), hvis en af ægtefællerne ikke kan få minimum 300 timers arbejde i løbet af to år.
Jeg indrømmer gerne at Eva Kjer Hansens ministerielle varetagelse er en af mine yndlingsaversioner. Først var ulighed godt – så var det alligevel ikke så godt. Forskellen mellem rig og fattig er dog steget markant under VK-regeringen. På s. 3 går Politiken i kødet på sagen om stigningen i antallet af boligudsmidelser (94 % pga manglende betaling). Som det første spørges der: “Hånden på hjertet, socialminister Eva Kjer Hansen, det er da ikke særlig overraskende. At udsættelserne skyldes, at folk ikke kan betale deres husleje?” Men kan Eva Kjer lægge hånden på hjertet? Hånden har hun i hvert fald til at svinge pisken eller som ligestillingsminister uddele foldere. Men jeg syntes at den førte politik er hjerteløs.
Er det bare mig der hver evig eneste gang hun optræder i medierne, oplever en følelse af mistillid? Nogen kan sælge sand i ørkenen – hun ville på den anden side have svært ved at få afsat en oase. Folk ville jo tænke: ‘Det er sgu nok bare et fata morgana’.
Senere spørges hun i interviewet om kontanthjælpsloftet er en medvirkende årsag. Dette vil hun ikke afvise, men så vover hun sig alligevel ud i at forklare noget, uden en vilje hun selv har fravalgt: “Men slet ikke i den grad, oppositionen gerne vil fremstille det” (Øhh, jeg troede ellers at hun ikke vidste dette, fordi hendes undersøgelse var gået udenom at undersøge, hvilke ydelser de udsmidte var på).
“Der kan være mange andre årsager: for høj husleje” – (Øhh, 80 % af udsmidningerne opstår i de almene boligselskaber).
“Ubetalte telefonregninger” – (vel et symptom på dårlig økonomi snarere end en årsag, eller nåh ja, de ligger bare på sofaen og ringer til udlandet).
“Gammel gæld” – (igen et symptom på dårlig økonomi, som forværres af at mangle mere).
“Spillemisbrug” – (hrmm. lidt af et langskud).
“Misbrug” – (en mulighed, og i givet fald et trist billede på manglende socialpolitisk ansvarlighed, og en rigid misbrugspolitik, uden mulighed for lægeordineret heroin).
I artiklen får vi underbygget den holdning som journalistens tilgang ligger for dagen. Her skal man dog være opmærksom på at de fire adspurgte, alle repræsenterer nogenlunde samme holdning. En journalistisk tendens som man på Politiken skal være opmærksom på. Eva Kjer alene, kan jo tydeligvis ikke forsvare politikken ordentligt.
Håndbold VM
En kadot til Rasmus Bech for artiklen “Er Boldsen for rund til VM-holdet” (2.sek, s.10). Sportsjournalistik nyder ofte ikke den største journalistiske respekt, og myter og humoriseringen over dem er velkendt. Alligevel læses det vel af mange, fordi sport er af interesse for høj og lav. Hvad mener du selv generelt om sportsjournalistik?
I modsætning til fx politisk journalistik, hvor politikere selv efter at være blevet presset og vejet, i fremtiden alligevel vil have brug for journalisten, og hvor forholdet da er af mere symbiotisk karakter. Da har størstedelen af sportsudøverne ikke brug for journalisten. Kun de store stjerner med reklameindtægter- og forpligtelser har brug for at trække dem til sig. Med meget kritiske spørgsmål, og en artikel der udstiller sportsmanden, vil journalisten risikere at udøveren som kilde tørrer ud. Derfor er der desto mere grund til at glæde sig når en sportsjournalist klør på, og ikke helmer før der er kød på artiklen. Særligt spørgsmålet til Boldsen: “Når du kan bede om at blive skiftet ud, så kan du vel også bede om at blive skiftet ind, når du har fået kræfterne tilbage?” – erindrer jeg aldrig at have hørt før. Godt arbejde og Bech tror vi taber til Norge i aften. Her er vi dog uenige.
Afslutningsvis blot en citering af dagens dummeste og mest ansvarsløse bemærkning: “Men det er ikke fordi pokerspillet skaber flere ludomaner” (Administrator Mikael Strunge fra Pokernet.dk på s. 5, 1.sek)
“Afslutningsvis blot en citering af dagens dummeste og mest ansvarsløse bemærkning: “Men det er ikke fordi pokerspillet skaber flere ludomaner” (Administrator Mikael Strunge fra Pokernet.dk på s. 5, 1.sek)”
I tilfælde af at nogen rent faktisk læser alt den eder og sværg, som Balder Mørk Andersen udbasunerer på denne hjemmeside, vil jeg gerne understrege, at ovenstående citat selvfølgelig er taget 100% ude af kontekst.
Selvfølgelig skaber pokerspillet ludomaner. Jeg har aldrig påstået andet. Jeg mener dog at debatten vedr. spil i Danmark er fuldstændig kørt af sporet. Poker er gjort til den store synder af specielt center for ludomani, som maler et billede af poker som værende den største synder, når det kommer til skabelsen af ludomaner. Dette er slet og ret faktuelt forkert.
I Danmark er op imod 80% af alle ludomaner afhængige af de såkaldte enarmede tyveknægte. Hvorfor hører vi ikke mere om disse maskiner?
Det skyldes meget simpelt, at center for ludomani har brug for et skræmmebillede og hvad er mere skræmmende en poker i øjeblikket? Vores TV og computer skærme er fyldt med poker reklamer og specielt de unge mennesker har taget spillet til sig.
Men dette gør i sig selv ikke spillet farligt…
Denne holdning har jeg luftet mange gange på PokerNet.dk og i den offentlige debat og et eller andet sted har Balder Mørk Andersen så fanget ovenstående citat.
Skamløst useriøst!
Med venlig hilsen
Mikael Strunge, Direktør
PokerNet.dk
Hej Mikael Strunge
Der fik jeg virkelig sat dig all in. Men lad mig gå lige til floppet.
Når nu du har den holdning, at poker godt kan skabe ludomaner. Ja, så forstår jeg altså ikke hvordan du kan udtale: “Men det er ikke fordi pokerspillet skaber flere ludomaner”.
Nuvel, vi kan alle opleve fejlcitering eller en journalist med sin egen dagsorden. Som du vil kunne se, var mit indlæg en kommentar til den pågældende dags Politiken. Herunder en artikel hvor du var citeret. Jeg har ikke kunnet genfinde den pågældende artikel på Politiken på nettet, eller andetsteds.
Men hvis det viser sig, at dine udtalelser tydeligvis er blevet vinklet forkert af journalisten og jeg ikke har set dette – da får du en mindre undskyldning.
Hvis det er mig der har fejlciteret dig – da får du en større undskyldning.
Det lader dog ikke til at være tilfældet, idet du i stedet føler dig kaldet til en nuancering, af dit standpunkt. Dette finder jeg helt fint, men så syntes jeg blot at du skulle lade dette være fremtrædende fremover, og så lade være med at udtale noget som du reelt ikke mener.
Ang. din nuancering – enarmede tyveknægte er helt korrekt meget ludoman-skabende pga. hurtigheden og den lette tilgængelighed. Men dette gør vel ikke problemet med poker på nettet mindre?
Hvad Center for Ludomani vil og ikke vil skabe af billeder – syntes jeg ikke jeg vil gå ind på uden en ordentlig baggrund, og her er din indgang noget farvet. Du kommer jo fra et site der lever af at folk går til pokerrum fra sitet. Jeg syntes det er et meget vigtigt center, som formentlig har stor viden om de personer der kommer igennem deres system.
Hvis du for alvor ville vise din nuancerede tilgang til poker, kunne du jo sørge for at denne også fik plads på pokernet.dk vha. artikel om ludomani eller advarsel, eller link til gode råd og behandling.
Når du skriver: ” Men dette gør i sig selv ikke spillet farligt… er jeg både enig og uenig. Poker er i sin grundessens et kortspil, som først når det sættes i social og økonomisk kontekst kan vise sig farligt.
Men poker er dog i grunden et spil der kun fungerer med pengesatsninger, og mindre med blot æren som gevinst. Hvis ikke man føler en lyst til at vinde og en ærgrelse ved at tabe, mister spillet det der gør det interessant. Men det behøver jeg vist ikke gøre mig klog på overfor dig.
Ydermere er der en væsentlig forskel på poker på nettet og i klubber. Ang. sidstnævnte bakker jeg op om muligheden for måske op til 400 kr. indskud, idet poker blandt levende mennesker og med begrænset indsats rummer mulighed for at støtte og sikre hinanden, samt oplyse om ludomani.
På nettet er der virkelig store problemer med folk der taber mange penge, især mod computerstyrede spillere og folk med langt mere moneygame-forstand. Dette er du tilsyneladende ikke uenig i, og det vælger jeg at glæde mig over.
Vh. Balder
Hej Balder,
Undskyld det sene svar. Fandt din side ved et tilfælde første gang og fandt nu dit svar ved lidt af et tilfælde igen.
Alt spil om penge skaber ludomaner – dette er et simpelt faktum. Hvis nogen er, undskyld udtrykket, så dumme at påstå, at et pengespil ikke skaber ludomaner, så er det oplagt at deres holdning hverken er nuanceret eller bundet i virkeligheden.
Så selvfølgelig har jeg ikke udtalt, at “Poker ikke skaber flere ludomaner”. Det er naturligvis et fejlagtigt citat. Jeg vil til gengæld til enhver tid udtale, at Center for ludomani (og for den sags skyld også Danske Spil) absolut ikke behandler emnet “spil i danmark” på en ansvarslig eller oprigtig måde, og at deres fokus på poker er overdrevet og malplaceret.
“Ang. din nuancering – enarmede tyveknægte er helt korrekt meget ludoman-skabende pga. hurtigheden og den lette tilgængelighed. Men dette gør vel ikke problemet med poker på nettet mindre?”
Nej, det har du ret i, men det fokus der bliver lagt op til i debatten omkring ludomani fremstår meget orienteret imod poker. Det virker på mig meget bemærkelsesværdigt, når spillet i det store hele kun er ansvarlig for en meget begrænset del af de ludomaner, som vi har i Danmark i dag.
Danske Spil har igennem en årrække forøget antallet af de såkaldte enarmede tyveknægte ganske betragteligt rundt om i landet. Dette hører vi ikke meget om i den offentlige debat. I stedet hører vi Thomas Rørsig på landsdækkende TV fortælle, at Danske Spil ikke ønsker at udbyde poker, “fordi spillet er for farligt”.
Sandheden er dog, at Danske Spil få uger inden denne udtalelse havde et møde med en række interessenter fra pokerverdenen (hvor jeg også var til stede), hvor det blev gjort helt klart, at man var parat til at træde ind som udbyder af online poker. Dette var på trods af de advarsler center for ludomani allerede havde afgivet på dette tidspunkt. Senere finder Danske Spil så ud af, at de ikke har en jordisk chance for at konkurrere med de udenlandske spiludbydere, hvorfor de skrinlægger projektet. Dette gør de dog ikke før de kan nå at vaske hænderne rene ved at påstå, at de gør det for at beskytte danskerne (denne teses gyldighed er senere bekræftet af kilder fra Danske Spil overfor det danske pokermagasin “Ace Magazine”).
Danske spil er uden sidestykke den organisation indenfor spil, som gør allermest for at tiltrække ludomanerne. Deres markedsføringsbudget hører til blandt de allerhøjeste i Danmark, og hvem får ikke vækket sin indre ludoman af den catchy jingle: “Tænk hvis du vaaaaandt iiiii loooootto”. Her er mig og Jørsel meget enige. At Danske Spil påstår, at være en organisation der delvist beskytter danskerne, er simpelthen usandt.
Jeg har intet imod at lægge alle kort på bordet, når det kommer til hvad jeg ved om spil i Danmark. Jeg håber bare, at alle interessenter vil gøre det samme. Dette gælder specielt Danske Spil, som flere gange har bevist, at de er villige til at gøre og sige hvad end det kræver for at beskytte monopolet.
“Hvis du for alvor ville vise din nuancerede tilgang til poker, kunne du jo sørge for at denne også fik plads på pokernet.dk vha. artikel om ludomani eller advarsel, eller link til gode råd og behandling.”
Det sjove ved poker er, at man kan have at gøre med noget så sjældent som vindende ludomaner. Altsaa ludomaner, som tjener ret mange penge på spillet, men som faktisk ikke har det godt, fordi de ikke laver andet end at spille. Jeg spurgte derfor Jørsel for et godt stykke tid siden (faktisk ved det møde med Danske Spil som jeg refererer til tidligere i dette indlæg), om ikke der kunne laves noget specielt til pokerspillerne. Selvom man ikke er professionel spiller, der tjener kassen, men bare tjener en smule, går lige op eller taber, så kan man have poker som en hobby. Poker er nemlig et af de få “gambling spil”, som kræver dygtighed at spille. At blive rigtig god tager mange års træning og studier og seriøse hobbyspillere bruger flere timer hver dag på at læse bøger, gennemgå tidligere spillede hænder, diskutere hænder på f.eks. PokerNet og meget andet.
Så når Center for Ludomani i deres spørgeskema spørger, om man bruger mere tid på spil end godt er, så vil svaret for de fleste pokerspillere være “ja”. Det er deres hobby og ligesom med de fleste andre hobbyer ender man ofte med at bruge lidt mere tid på det end man egentlig burde. Det svar har dog intet med ludomani at gøre!
Har du nogensinde løjet for at komme til at spille?
Ja, det har de fleste pokerspillere nok også. Lidt på samme måde som at en anden mand påstår overfor konen, at han har lidt overarbejde, så han kan nå forbi stadion og se anden halvej af det lokale holds fodboldskamp.
Min pointe er, at pokerspillere er atypiske gamblere og kræver derfor noget specielt. Dette fortalte jeg Jørsel, men fik af vide direkte, at han ikke var interesseret i at arbejde med os. Det samme svar fik Dansk Poker Forbund, da de rettede præcis den samme henvendelse.
Dette er den direkte årsag til, at vi ikke har information om ludomani på PokerNet i dag.
“På nettet er der virkelig store problemer med folk der taber mange penge, især mod computerstyrede spillere og folk med langt mere moneygame-forstand. Dette er du tilsyneladende ikke uenig i, og det vælger jeg at glæde mig over.”
Det er ikke så vigtigt for denne diskussion, men der er meget få computerstyrede spillere, som rent faktisk kan vinde i det lange løb, og de er udviklet af forskere i spilteori, som ikke har sat dem i spil. De robotter (eller bot’s som de ofte kaldes) der rent faktisk findes i pokerverdenen, kan kun slå spillet på ekstremt lave niveauer (vi snakker om spil hvor oplægget måske er 5-10 dollars og man på en god/dårlig dag kan vinde/tabe op til $30).
Men der er spillere som taber alt for mange penge (dog til rigtige mennesker), og der burde være råd og vejliedning til disse. Vi har bare ikke ekspertisen til at sætte dette op uden hjælp fra fagfolk, og disse har pretty much smækket døren i overfor os.
Jeg håber meget, at debatten i fremtiden vil forbedres. Jeg håber at Center for Ludomani kan få øget ressourcer og jeg håber inderligt, at nogen tager et meget grundigt kig på, hvad det egentlig er Danske Spil udsætter spillerne i Danmark for.
Med venlig hilsen
Mikael Strunge