For læsere med interesse i Bent Jensen-sagen (ja, hvad skal man egentlig kalde disputten? Kalder man den som ovenfor fokuserer man på debatten om budbringeren – hans videnskabelighed – og forhold til PET og hemmelige dokumenter. Kalder man den Dragsdahl-sagen rykkes fokus. Derudover kan man også kalde det Historikerfejden for at fokusere på forskningsmiljøet og beklikningen af andres evner. Eller Koldkrigsfejden for at pege på den behandlede tidsperiode).
Svend Aage Christensen, som er seniorforsker og var chef for Dansk Institut for Internationale Studiers udredning ’Danmark under den kolde krig’, udgivet i 2005, viser i sit kronik-titelvalg fra lørdagens Politiken “Bent Jensen”, hvilket fokus han mener bør lægges.
Når den læses skal man være opmærksom på, at den er skrevet af en ærekær historiker, der som chef for DIIS-udredningen, for alvor har følt sig trådt på af Bent Jensen. I sidstnævntes artikel om Jørgen Dragsdahl indflettes en hård kritik af Svend Aage Christensens arbejde, som han ikke kan sidde overhørig.
Men ovenstående blot for en god ordens skyld, for der er ingen grund til at drage Svend Aage Christensens redelighed i tvivl efter denne kronik. Det er et fremragende stykke gennemtænkt skrivearbejde, der på hæderlig og sober vis får forklaret nogen indtil nu mindre klare sammenhænge. I første omgang virkede det som om, at Bent Jensens evner skulle berøres mere subtilt, men som teksten skrider frem, ender vi med en meget hård bedømmelse af Jensens videnskabelighed og ideologiske offentlige fremtoning. Ordvalget “videnskabelig striptease” siger alt.
I kronikken rejses desuden et par spørgsmål som er særdeles vigtige. Svend Aage Christensen skrriver:
Indledningsvis må det være tilladt at spørge, hvad Bent Jensen mener. På Jyllands-Postens forside er han citeret for, at »Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«. I forsidemanchetten hedder det derimod: »Han var agent for KGB, konkluderer professoren«. I Bent Jensens artikel inde i bladet hedder det: »Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent«. Endelig siger han til Politiken, »at Dragsdahl fik udbetalt sin erstatning på et falsk grundlag«. Er Bent Jensen sikker på, at han kender hele grundlaget for domstolens afgørelse? Er Bent Jensen blevet fejlciteret på forsiden? Eller er hans udtalelse strammet af redaktionen i manchetten? Eller er det korrekte det, som står i hans egen tekst? Det er ikke uden interesse at få afklaret, om Bent Jensen står inde for disse glidninger i vurderingen.
Sagen er jo den at Bent Jensen i artiklen ikke direkte kalder Dragsdahl for ‘agent’. Men viderefører andres vurdering. Måske gøres det for at undgå en retssag med en injurieanklage, måske fordi Jensen her har videnskabelig redelighed. Men i interviewform siger han det direkte til JP og det fører for mig at se til, at sagen ender i retten. Bent Jensen synes ikke videre anfægtet af, at der endskønt det tilstræbes af historikere, alligevel er en forskel på det der juridisk kan føre til dom og straf, og så det der fører til historiens dom. Her fremføres analyser og argumentation, som fører til konklusionerne, som da igen kan udfordres af andre analyser. I en retssag skal det alt sammen bevises. Bent Jensen kan som historiker mene, at Dragsdahls handlinger er nok til at man kan kalde ham KGB-agent, men i en retssal skal det altså bevises. Og, ja i en retssal vurderer dommerne inden dom, på samme måde som historikere, beviserne eller de mange indiciers samlede holdbarhed, men der er altså alligevel en endelig forskel imellem en retssagsdom og en historikerdom.
Efter hvad jeg har læst, vurderer jeg ikke at Bent Jensen ville kunne sejre i en retssag, hvor han står anklaget for injurier og bagvaskelse. Beviserne er ikke stærke nok til at Dragsdahl kan kaldes for ‘agent’ i ordets værste spionmæssige forstand.