Ja, det må da være det første der falder én ind, efter at have læst hans nytårstale. For når man citerer Oskar Hansens strofe: “plads for os alle ved samfundets bord” fra “Danmark for Folket“, da må første skridt på vejen da være at sørge for at alle holdes oven borde, og ikke ‘glemmes’, eller fejlagtigt piskes til at skulle arbejde uden at være i stand til det.
Men desværre må man sande at citatet fremføres i følgende sammenhæng: “Den historisk lave arbejdsløshed giver os en enestående chance for at få alle med. For at realisere den gamle drøm om ”plads for os alle ved samfundets bord”.”
Så Claus Hjort Frederiksen har alligevel haft talen til gennemsyn. Det er stadig parolen om, at man gennem arbejde gør sig fortjent, og at det skal kunne betale sig at arbejde, der slår igennem. Så kan du ikke arbejde er det stadig bare surt for dig.