Historien gentager sig, hvad enten der er tale om en hverdags, lørdags eller søndags-Politiken. 1.sektionen er den første der ryger i bunken med aviser, der når den er blevet så høj og ustabil, at den er ved at vælte, bør bæres ned til papircontaineren.

I de andre sektioner er der ofte noget jeg lægger til side til senere læsning, og nu spørger jeg altså mig selv, om Politiken kan være tilfreds med dette forløb. Nuvel, inden jeg går dybere ind i dette spørgsmål, bør jeg for en god ordens skyld sige, at jeg ikke selv mener at have endegyldige svar på denne subjektivt opstillede problematik. For andre, med andre interesser kan det sagtens forholde sig omvendt. Derudover skal det ses som et indspark til debat, og ikke som en dyr konsulentbetalt brugerundersøgelse. Når jeg siger dette, er det som et udtryk for, at jeg vægrer mig ved, med skud fra hoften, at kritisere gennemtænkt aviskonceptarbejde, som fortjener grundigere analyse.
For fokuseringens skyld lader jeg de andre sektioner og deres positive/negative sider ligge.

Min omgang med avisen har altså afsløret en tendens, som jeg altså i dag, i årets sidste læserpanelsindlæg, finder passende at bore lidt i.

Hovedbestanddelene i sektionen er en eller to forsideartikler med henvisning til opfølgning – lederen – indlands- og udlandsstof – økonomi – og bagside med i hvert fald Sudoku og ATS. Derudover evt. sider med livsstilsstof eller videnskab, der ikke tydeligt kan placeres som ind- eller udlandsstof.

Forsidebilledet tænkes der nok traditionelt meget over, men det skæmmes generelt af avisens midterbøjning. I en stander til håndkøb er dette et minus for avisen, og et argument for tabloidformat.

Den nu kortere leder, og så på forsiden, er da avis-holdningsmæssigt interessant, men er lederkollegiets holdninger af så stor læserværdi, at den skal ligge på forsiden? Placeringen kan på nogen virke anmassende, og hæmmende for avismæssig pluralisme.
Ville det åbne nye grafiske og journalistiske muligheder, at flytte den og skabe mere plads på forsiden?

Faste avislæsere er ofte vanemennesker, der har brug for genkendelighed. Hvor jeg snarere finder den i andre sektioner, er den mere diffus i 1. sektionen.
Det slår mig nemlig, at den på trods af opdelingen virker meget foranderlig, og da måske forvirrende. Reklamerne bestemmer oftest opsætningen, og til tider på irriterende vis. Lad mig som eksempel nævne dobbeltsiden om prostitution i torsdags (d. 28), hvor reklamen for Fisketorvet på mig virkede respektløs. Andre dage, som i dag, ødelægger reklamer langt mindre, og man kan som på s. 4-5 og 8-9 have interessante dobbeltsider med kun en enkelt ikke-generende reklame. Reklamer er et (økonomisk nødvendigt) onde, som dog kan og skal inkorporeres klogt.

De øverste ’Overbliks-artikler’ læser jeg sjældent. Som en blanding af Ritzau-tekster og omskreven internetlæsning, er det ikke noget man har brug for, hvis man ellers holder sig orienteret på nettet, tv og andre aviser. De er der vel, fordi de skal være der – men det er vel heller ikke helt tilfredsstillende.

Jeg undrer mig ofte over bagsiden. Hvorfor benyttes denne attraktive side ikke til mere end opslag, spøg og skæmt?

Det virker selvsagt som om, at det er den sværeste sektion at få til at fungere optimalt. På redaktionen har man vel naturligvis ofte spurgt sig selv: Hvad vil vi med 1. sektionen? Men måske skal man gøre det oftere, end man tror og lyster. Og hvis nogen svar lyder: ”Det skal vel være der” eller ”Det har vi altid gjort” – da er der grund til at være påpasselig. Jeg finder det usagligt at fælde dom eller give point, især fordi der er tale om en fra mit ståsted, med mine interesser og præferencer, fremført kritik. Det samme gælder for mine ønsker for sektionen. Her savner jeg flere indlandspolitiske analyser og gerne flere redaktionelle kommentarer (i dagens avis er der fx kun M. Jarlners s. 9) og nyhedsanalyser (pressemæssig bearbejdning og selvkritik). Derudover kunne jeg ønske mig et fokus på, hvordan pressen arbejder med og mod de politiske magthavere og oppositionen. Afdækning af spin og nyhedstiming, gennemgang af brudte løfter og selvmodsigelser, der ellers går i glemmebogen. Alt dét, der gør pressen til den fjerde statsmagt og til en styrke for demokratisk kontrol og forståelse.

Politikens læserskare orienterer sig nok ofte bredt, fra flere medier end bare Politiken. Da skal de i 1. sektionen langt hen ad vejen fodres med det, de ikke blot kan få andre steder. Journalistisk bør det tilstræbes, at så få artikler som muligt skal være resultatet af Google eller læsning af andre aviser. Rygtet om at journalister er dovne, bør gøres til skamme.

Godt nytår til avisen og læsere – fra en læser.
Om ikke andet, bør søndagsudgaven i morgen kunne bruges som beskyttelse mod farligt fyrværkeri.

Debatter gerne indlægget her: Politikens læserpanel