Av, det gjorde ondt på sindet, at se og høre de unge egoistiske fartbøller i TV2-dokumentaren “Dødskørsel” her i aftes. Unge knægtes vanvidskørsel skal der markant fokus på. Man kan ikke fortænke efterladte og andre i at tænke i strengere straffe. Dette spørgsmål vil jeg ikke negligere, men inden da finder jeg det altså langt mere væsentligt at undgå flere lig og lemlæstede. Her er der brug for politikere der kan træde i karakter og se på det samlede billede og ikke på populistisk vælgerleflen. Hovedspørgsmålet må være: Hvordan forebygger vi at uskyldige mennesker mister livet på danske landeveje? 

Jeg finder det særdeles relevant at se nærmere på tiltag der kan gøre ondt på de unge vanvidsbilister – nemlig færre klip i kortet inden det ryger, for unge nyudklækkede bilister. Og måske også mere mærkbar afregning (dobbeltklip) for vanvidskørsel i byområder. Men her må fagekspertisen for alvor melde sig på banen, og svare på hvad der virker. Kampagner og solid politiindsats hører naturligvis med til dette.

Afslutningsvis må jeg altså bemærke: Hold da op, der er nogle forældre der svigter når de lader deres unge sønner bringe andres liv i fare på den måde – og så ofte. Jeg ved godt at de er voksne og selvstændige, men alligevel ikk! Her er det altså blind ligegyldighed, at sige ‘kør forsigtigt’ til en knægt der åbenbart har råd til en bil med en topfart på 330 km/t.
Ydermere kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan en social og egnsrelateret profil ser ud på de unge fartgalninge. Det kan kun være med til at fokusere den forebyggende indsats.