Aftenens TV2 dok: Fanget som luder fortalte historien om to kvindelige ofre for trafficking i Danmark. Hårrejsende tv, og i stedet for at gentage, hvad jeg i godt 40 blogindlæg har været inde på vedr. prostitution, vil jeg blot bemærke:
Hvem har ansvaret for udnyttelsen af kvinder i prostitution? Svar: De mandlige sexkøbere
Hvem har ansvaret for, at der opretholdes et marked for menneskehandel? Svar: De mandlige sexkøbere
Hvem har ansvaret for at der ikke sættes ordentligt ind mod menneskehandel? Svar: Politiets ledelse og i sidste ende Justitsministeren
Hvem har ansvaret for at nedbrudte menneskehandlede thaipiger, efter en længerevarende udnyttelse fra danske mænd, sendes ud af landet stemplet som kriminelle og uden nogen egentlig omsorg for deres tilstand? Svar: VK-regeringen (og DF) og her især ministrene Lene Espersen, Rikke Hvilshøj og Eva Kjer Hansen.
Hvem har hovedansvaret for at Danmark er et mekka for prostitutions-menneskehandel? har en hyklerisk og dobbeltmoralsk tilgang til prostitution? reelt er den største alfons? Svar: Politikere som ikke vil indse, at en kriminalisering af al køb af sex er den eneste holdbare vej mod mindre prostitution.
SF ønsker på klarest mulige vis at sikre de involverede kvinder solide muligheder for at komme til at leve et liv uden at skulle ernære sig ved at lade fremmede mænd indtage deres kroppe.