Hvem skulle have troet at en borgerlig regering i sin evindelige kulturkamp, ønsker at ødelægge en af Danmarks største turistattraktioner? Det er et stykke dansk verdenshistorie, som regeringen ønsker at destruere. Her burde historikere, kulturarvs-eksperter og fredningsmyndigheder da være på barrikaderne. De ultimative krav er et udtryk for en konfrontation, hvor regeringen med sit støtteparti kun sigter på det der reelt vil betyde en nedlæggelse af et nationalklenodie. En konservativ politiker burde vel egentlig føle sig stærkt splittet på dette spørgsmål 😉 og en liberal venstrepolitiker ligeså.
Et fremtidigt Christiania har brug for at se sig selv i øjnene, og tage hånd om de punkter, hvor flotte idealer er blevet skubbet til side, og hvor solidariteten har knaster. Rockernes og pushernes hashmarkedsindtjening var (og er) en problematisk torn, men markedet er nu spredt og er en mindre katastrofe for resten af byen. En ny regering vil måske kunne afhjælpe dette ved at lave en kontrolleret legalisering af de bløde rusmidler.
Men det ville være en ahistorisk fejltagelse at ødelægge Christiania. Basta.
Læs her aftenens PM fra SF:
Christiania: Regeringen bør skrinlægge sine ultimative krav og
invitere til nye forhandlinger
Af: Holger K. Nielsen, MF, SF’s kulturordfører“Regeringen bør skrinlægge sine ultimative krav og invitere til nye
forhandlinger på baggrund af dagens udmeldinger fra Christianitterne,”
siger Holger K. Nielsen, MF og SF’s forsvars- og kulturordfører.“Regeringen har efter SF’s opfattelse lagt op til en helt unødig og
uforståelig konfrontatorisk linje med den hensigt at nedlægge
Christiania. Regeringen og dens støtteparti burde i stedet slå koldt
vand i blodet og åbne op for at tale om enkeltdele i forslaget i
stedet for at tvinge Fristaden til at købe hele pakken eller lukke og
slukke”, siger Holger K. Nielsen.“Regeringens plan om 20.000 m2 nybyggeri på Christianias område vil
aflive fristaden Christiania. Det er synd, fordi fristaden i sin
nuværende form med selvbygger huse og bevarede gamle kasernebygninger
bobler af kreativitet, mangfoldighed og alsidighed. Nybyggeri
i fristaden vil fjerne de nuværende beboeres ejerskabsfornemmelse og
incitamentet til at påtage sig et ansvar for bydelen. Den
karakteristiske skabertrang og kreative ånd i bydelen vil dø hen i
pænheden fra det nye kvarter”.Selvbyggerhusene og den fantastiske iværksætterånd har gjort
Christiania til noget helt unikt – ikke bare i København, men i
verden.”, slutter Holger K. Nielsen.