Den radikale ‘strategi’ afslører nu mere end nogensinde sine tydelige sprækker. Når man som Jelved nu end ikke kan tale den frem til succes, men nu selv påpeger dens vanskeligheder, er krisen krads. De problemer taler for sig selv.
På den anden side er der endnu engang et nagende spørgsmål der igen trænger sig på hos mig: Udsættes Naser Khader for den samme journalistiske justits som andre politikere? Stiller man de rigtige kritiske spørgsmål? Eller svigter pressen sin rolle, og agerer dikkende mikrofonholdende lammehale for Naser Khader?
Og hvad med ‘Demokratiske Muslimer’ – er det en succes eller ej? Og hvad med navnet og den stigmatisering det førte med sig. Er man udemokratisk, hvis man som muslim ikke melder sig ind i Khaders støtteklub?
Ikke bare pressens nødtørftige behandling af Fogh, men nu også af en tilsyneladende ukrænkelig national gallionsfigur som Khader, får mig desværre til at stille spørgsmålstegn ved om vi har en fjerde statsmagt. Den slags skal man gøre sig fortjent til.
Hvis jeg har overset væsentlige artikler om Khaders politiske virke, påmindes jeg gerne herom. Sig frem du der læser dette.
Læs tidligere indlæg om Khader og læserbrev om RV’s frigørelsesstrategi